Norlys

Norlys har underskrevet aftale om køb af Telia Danmark

Del

Købsaftalen mellem Telia Company og Norlys er nu på plads. Købet betyder, at Norlys kan tilbyde kunderne et mere komplet udbud af services inden for energi og tele.

Energi- og telekoncernen Norlys har underskrevet en aftale med Telia Company om at købe Telias danske forretning. Aftalen omfatter cirka 1,9 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket. Telia Danmarks medarbejdere bliver fundamentet for et stærkere fodfæste for Norlys i hele landet.

- Vi har de seneste måneder været gennem en god og grundig due diligence-proces sammen med Telia Company, hvor vores fokus i høj grad har været at sikre den videre drift af Telia Danmark - også efter båndene til moderselskabet forsvinder, siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.

Aftalen mellem Norlys og Telia Company er betinget af godkendelse fra Norlys’ repræsentantskab, som skal stemme om købet på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 27. september 2023. Godkender repræsentantskabet købet, udestår der kun en godkendelse fra de danske konkurrencemyndigheder. Handlen forventes endeligt gennemført i 1. kvartal 2024.

Købsprisen for Telia Danmark er 6,25 milliarder danske kroner.

Kontakter

Tobias GyhléniusGroup Head of External CommunicationsTelia

Tlf:+46 771775830

Om Norlys

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye