Nordjyske spejdere inviterer til en nat under stjernerne
Det er en unik oplevelse at sove ude til lyden af trækronernes susen. Men undersøgelser viser, at kun hvert tredje barn eller ung har prøvet en nat i det fri.
Derfor inviterer i alt ni nordjyske spejdergrupper fra Sæby til Mariager alle interesserede børn, unge og voksne med ud til en nat under stjernerne lørdag den 25. maj.
Åbent for alle
Til en del af de lokale arrangementer er det muligt at låne et telt eller få plads i et shelter eller en bivuak bygget af spejderne. Ved arrangementet nær Nors Sø i Nationalpark Thy er det endda muligt at prøve at dase i en hængekøjepark, som spejderne opfører.
Fælles for alle arrangementerne er, at spejderne står for at arrangere sjove aktiviteter, mad over bål og en hyggelig aften og nat i det fri.
Over 100 arrangementer over hele landet
De lokale arrangementer er en del af det landsdækkende arrangement Sov Ude, hvor over 100 spejdergrupper fra hele landet er gået sammen om at tilbyde danskerne en sjov og hyggelig oplevelse i naturen.
Læs mere om de enkelte arrangementer, tilmelding m.m. på sovude.dk.
--------
HER AFHOLDES DER SOV UDE I NORDJYLLAND D. 25. MAJ. FIND DETALJER PÅ SOVUDE.DK.
ALS/HADSUND: Vikingvej 10, Als, 9560 Hadsund. Lørdag d. 25. maj kl. 16 til søndag kl. 10. Arrangør: Als Spejderne.
Aktiviteter: Prøv at sove i telt, hængekøje eller shelter. Hygge og mad ved bålet.
Læs mere på sovude.dk
MARIAGER: Skovvej 4, 9550 Mariager. Lørdag d. 25. maj kl. 16 til søndag kl. 9.30. Arrangør: MariagerSpejderne.
Aktiviteter: Friluftsaktiviteter, bålhygge og -mad, natløb med UV-lamper.
Læs mere på sovude.dk
NORS SØ/NATIONALPARK THY: Egeshvilevej 5b, 7700 Thisted. Lørdag d. 25. maj kl. 17 til søndag morgen. Arrangør: Klit Division.
Aktiviteter: Hængekøjepark, sove i bivuak m.m.
Læs mere på sovude.dk
SÆBY: Tranåsvej 15, 9300 Sæby. Lørdag d. 25. maj kl. 19 til søndag kl. 9. Arrangør: Sæbygaard Gruppen.
Aktiviteter: Bålhygge, refleksløb m.m.
Læs mere på sovude.dk
TERNDRUP: Skovvej 14, 9575 Terndrup. Lørdag d. 25. maj kl. 13 til søndag kl. 10. Arrangør: Terndrup Spejderne.
Aktiviteter: En hyggelig dag, aften og morgen. Soves i bivuakker, vi selv bygger m.m.
Læs mere på sovude.dk
THISTED: Vegendalsvej 15, 7700 Thisted. Lørdag d. 25. maj kl. 15 til søndag kl. 10. Arrangør: Thistedspejderne.
Aktiviteter: Bålmad og hygge for børnefamilier.
Læs mere på sovude.dk
VOERSÅ: Østkystvejen 306, 9300 Voerså. Lørdag d. 25. maj kl. 15 til søndag kl. 9. Arrangør: Knud Søhane Voerså.
Aktiviteter: Muligt at købe aftensmad til en fornuftig pris. Tilmelding ikke nødvendig.
Læs mere på sovude.dk
AABYBRO: Aastrupvej 4, Aabybro. Lørdag d. 25. maj kl. 16 til søndag kl. 10. Arrangør: Aabybro Gruppe.
Aktiviteter: Bålmad og hygge, før vi går til to i shelter, telt eller hængekøje.
Læs mere på sovude.dk
AARS: Løgstørvej 57, 9600 Aars. Arrangør: Aars Gruppe.
Aktiviteter: Sjove friluftsaktiviteter, grill- og bålmad, lejrbålstemning.
Læs mere på sovude.dk
Kontakter
Peter Kondrup MaulKommunikationskonsulent
Tlf:61 72 04 51pkm@dds.dkPeter TranevigKommunikationschef
Tlf:23 29 33 62pt@dds.dkBilleder
Links
Information om Det Danske Spejderkorps
FAKTA:
- Sov Ude den 25. maj er et landsdækkende arrangement, hvor spejdergrupper fra hele landet inviterer med ud til en nat i det fri. Læs mere om dagen på sovude.dk
- 66 % af danske 2-15-årige har aldrig sovet udenfor. Det viser en undersøgelse fra Friluftsrådet.
- Forskning viser, at aktiviteter i naturen har en positiv betydning for børns fysiske og mentale sundhed, for deres læringsparathed og for deres motorik. (Kilde: Center for Børn og Natur).
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Ny grøn kogebog skal sikre fællesskab og medbestemmelse for børn og unge rundt om bålet12.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det Danske Spejderkorps udgiver den 8. april den grønne kogebog, ’Ild, mad og fællesskab’. Kogebogen består af 69 opskrifter på mad over bål, som alle er udviklet af Haver til Maver og testet af spejderne. Fælles for opskrifterne er, at de er lette at gå til, når der skal laves grøn mad af og til mange mennesker.
Stor donation til at udvikle Spejdercenter Holmen30.1.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilger 17 millioner kroner til udvikling af ”Fællesskabet Arsenaløen”, der ejes og drives af Det Danske Spejderkorps. Fondens bevilling går til et frivillighus for foreninger, der arbejder med børn og unge.
Sådan ser Fremtidens Spejderhytte ud17.11.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arkitektfirmaet LETH & GORI har sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab vundet Den A.P. Møllerske Støttefonds arkitektkonkurrence om Fremtidens Spejderhytte, som er afholdt i samarbejde med Spejderne og FDF. I konkurrencen har de deltagende arkitektfirmaer udarbejdet forslag til en kompakt og bæredygtig spejderhytte, der understøtter fællesskab og aktivitet i naturen.
Stor satsning på fremtidens spejderhytter7.11.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den A.P. Møllerske Støttefond bevilger 80 mio. kroner til et kvalitetsløft af spejderhytter i hele landet. Bevillingen skal dels bruges til at udvikle en bæredygtig, minimalistisk og funktionel spejderhytte, som uddeles til omkring 25 udvalgte lokalforeninger, dels til at støtte bæredygtig renovering af udvalgte hytter.
Spejderne inviterer nye familier ud i naturen18.5.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. maj inviteres børnefamilier ud i det fri, når Det Danske Spejderkorps afholder sin årlige Familiespejderdag. 22 steder rundt i Danmark vil der være arrangementer for børn i alderen 3-6 år, som sammen med deres forældre eller bedsteforældre får mulighed for en formiddag med en masse dejlige oplevelser i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum