
Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets ensembleforestillinger vises for første gang i Grønland

Skuespillere fra Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret drager i disse dage mod nord til Grønland. Ja, nogle er ankommet. Andre kommer først senere. Men alle står klar, når en farverig parade med både lokale grønlændere og de tilrejsende skuespillere, under ledelse af Kai Bredholts isbjørn fra Holstebro, Otto, åbner Nuuk Nordic Culture Festival den 28. oktober i Grønlands smukt beliggende hovedstad.
Nuuk Nordic Culture Festival har fundet sted hvert andet år siden 2015. Festivalen inviterer deltagere fra alle de nordiske lande og har hver gang et overflødighedshorn af kulturelle begivenheder på programmet. Således også i år, hvor den løber af stablen 28. – 31. oktober.
Med Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets deltagelse i festivalen opfyldes i hvert fald to af de spor, som det omfattende samarbejdsprojekt med Grønlands Nationalteater ønsker at bevæge sig i. Dels at deltage i festivalsformater, hvor lokale miljøer og interesserede grønlandske borgere inddrages og dels at præsentere Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets forestillingers helt særlige, kunstneriske udtryk, der bygger på mere end 50 års arbejde, for den grønlandske befolkning.
Når den store åbningsparade har gjort alle indbyggere i Nuuk klar til kulturfestivalen, indleder Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret med den første af sine forestillinger, nemlig med Itsi Bitsi, fredag den 29. oktober. Det er en forestilling om 60’erne med drømme om en bedre verden, stoffer, rejser og den svære, nogle gange tragiske kærlighed. Odin Teatret-skuespillerne Iben Nagel Rasmussen, Kai Bredholt og Jan Ferslev medvirker.
Den 30. oktober samt den 1. november opføres Ode til fremskridtet, som er en familieforestilling med hele ensemblet. Ode til fremskridtet fortæller uden ord en historie, som skete i hele verden:
I Nordeuropa boede et skjult folk af alfer, trolde, feer, nøkker og fantastiske dyr. Vores bedsteforældre var bange for dem, men samtidigt fascinerede. De forsøgte at undgå dem, men stødte ofte ind i dem i nattens mulm og mørke eller i den tætte tåge om dagen. De hviskede, når de snakkede med dem. De blev inspirerede af deres tilstedeværelse, og hvad de lavede, og af og til lod de sig endda forføre af dem.
Så kom Fremskridtet med klarhedens blændende lys.
Begge forestillinger er instrueret af Eugenio Barba.
Under hele Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets tilstedeværelse har nogle af skuespillerne, Donald Kitt, Julia Varley, Elena Floris og Roberta Carreri samtidigt givet master classes, og søndag den 31. oktober finder en talk sted med Roberta Carreri, Iben Nagel Rasumussen, Kai Bredholt samt teaterlaboratoriets nye teaterleder, Per Kap Bech Jensen, Et teaterlaboratorium – hvordan bringe det videre? Talken foregår i gymnastiksalen på det mere end 170 år gamle lærerseminarium, Illinniarfissuaq, ”Det store lærested”.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Nordisk Teaterlaboratorium
Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium
Nordisk Teaterlaboratorium overdrager 55 års teaterhistorie til Det Kongelige Bibliotek20.1.2025 13:00:00 CET | Aktuelt
Nordisk Teaterlaboratorium starter 2025 ud med at tage et vigtigt skridt for teatrets historie, og overleverer sit fysiske arkiv til Det Kongelige Bibliotek. I alt er over 68 flyttekasser med arkivalier blevet flyttet fra teatret i Holstebro, og er nu overdraget til nationale hænder, hvor det sikres til eftertiden. Materialet består blandt andet af brevkorrespondancer, dagbogsdokumentation, fotos, noder og udviklingsmateriale fra forestillinger. Denne overdragelse værner om arkivsamlingens værdi, og giver samtidig rum til fremtiden.
Age Against the Machine Festival Holstebro – En fejring af liv, fællesskab og aldring4.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi står på tærsklen til noget helt særligt. Nordisk Teaterlaboratorium er stolte af at præsentere den allerførste Age Against the Machine Festival i Holstebro – en festival, der bringer generationer sammen, og som tør tage livtag med de emner, vi alt for ofte undgår: aldring, livets faser og de menneskelige relationer, der binder os sammen.
Unge talenter skal også være med til at bestemme.29.10.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium i Holstebro går helt nye veje, når de i den kommende tid skal udvælge værker til de kommende sæsoner som primær netværksscene i Danmark, da de sammen med Dansk Talentakademi har indgået et samarbejde om at lade unge talenter fra Dans- og Musical- & Teaterlinjerne være medkuratorer.
Udnævnt som primær netværksscene i Turnénetværk Danmark12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium (NTL) i Holstebro er stolte over at kunne meddele, at vi er blevet optaget som en primær netværksscene i Turnénetværk Danmark. Denne udnævnelse er en anerkendelse af vores mangeårige arbejde med at skabe og formidle scenekunst af højeste kvalitet til et bredt publikum både lokalt, nationalt og internationalt.
Den sidste turist i Europa besøger New York22.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden.