Nordisk forskningssamarbejde undersøger energiforbruget i offentlige bygninger
6.10.2020 11:14:43 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Forskere fra Aarhus Universitet er med i et nyt EU-finansieret forskningsprojekt kaldet Reconcile, der har til formål at undersøge, hvordan man kan mindske energianvendelsen i offentlige bygningeri forhold til drift, renovering og nybyggeri.
Projektet er støttet af EU’s Interreg ØKS-pulje, der bevilger økonomisk støtte til tværnationale projekter i Øresund-Kattegat-Skagerrak-regionen, og involverer norske, svenske og danske universiteter og kommuner. Projektet har et budget på i alt 27,3 mio. kr.
Projektet ledes af Lunds Universitet, og de danske aktører er Aarhus Kommune og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet. Professor Lars Vabbersgaard Andersen, som leder den danske indsats i Reconcile, siger:
”I projektet adresserer vi to problemstillinger: Den energi man bruger i drift, og den energi man bruger, når man opfører eller renoverer bygninger – den indbyggede energi. For man er nødt til at sikre, at produktionen af materialerne og opførelse af bygningen ikke kræver ekstra ressourcer, end man efterfølgende sparer på driften. Det er en energimæssig belastning at rive noget gammelt ned og bygge noget nyt op, og der undersøger vi, hvor det kan svare sig at lægge ressourcerne, for at det bliver mest energieffektivt.”
Derudover skal projektet undersøge fordele og ulemper med energivenlige og lette konstruktioner, som kan benyttes til renovering eller nybyggeri. Her er eksempelvis træ i fokus som et materiale, som Sverige og Norge har langt større tradition for at anvende end Danmark.
Dansk skole giver erfaringer
En af tematikkerne i Reconcile er at undersøge, hvordan kommunale bygninger bliver brugt i forhold til den brug, som den var designet til energimæssigt, eller om brugstendenserne viser sig at være anderledes.
Erfaringsudvekslingen landene imellem er en central tilgang i projektet. Fra dansk side indgår opførelsen af en skole i Aarhus Kommune som et konkret eksempel på, at energiforbruget kunne nedbringes markant ved at indregulere installationerne i løbet af det første år efter ibrugtagning af bygningen.
Hypotesen er, at der kan høstes lavthængende frugter ved at lave tilsvarende systematiske energitiltag i andre nye og eksisterende offentlige bygninger.
”Vi har meget fokus på, at vores løsninger er baseret på helhedsvurderinger ud fra energiforbrug og miljøbelastning. Gennem tæt dialog med kommunerne bliver vi klogere på deres nuværende energiniveau i drift, hvordan de håndterer nybyggeri og renovering, hvilke tanker de har om at anvende alternative materialer som f.eks. træ, og hvordan det effektueres gennem politikker og handleplaner,” siger Lars Vabbersgaard Andersen.
------
Fakta
Projekttitel: RECOnCILe (Reducing Energy Use in the Construction and Operation of Public Buildings)
Projektperiode: Juli 2020 - oktober 2022
Finansiering: Samlet projektsum: DKK 27,3 mio. kr.
Partnere:
- Lund Universitet (lead)
- Aarhus Universitet (dansk koordinator)
- Aarhus Kommune
- Region Kristiansand
Nøgleord
Kontakter
Lars Vabbersgaard Andersen
Professor, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Mail: lva@eng.au.dk
Tel.: 31121781
Jesper Bruun
Journalist
Mail: Bruun@eng.au.dk
Tel.: 42404140
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
Fire nye professorer skal styrke forskning i energi, robotter og nye materialer16.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


