Nødvendigt og modigt uddannelsesudspil fra Reformkommissionen
3.5.2023 11:00:00 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Reformkommissionen har i dag præsenteret sit uddannelsesudspil. Og hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere, er man enige med kommissionen i, at der skal gennemføres markante uddannelsesreformer, hvis flere unge skal få øjnene op for erhvervsuddannelserne.
Det forslås i udspillet bl.a. at ændre 10. klasse og etablere en ny toårig ungdomsuddannelse, HPX (Højere Praktisk Eksamen), der kombinerer boglig og praktisk undervisning.
”Vi har stor mangel på faglærte, og dét er et alvorligt problem, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og fremtidssikre velfærden. Vi kan godt forstå, at ændringen af 10. klasse skaber usikkerhed. Men med mindre ungdomsårgange og færre unge, som søger mod erhvervsuddannelserne, er der behov for at tænke uddannelse anderledes og gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
Brug for at ruske op i systemet
Ifølge en ny undersøgelse fra Lederne oplever hver anden leder, som har faglærte ansat, problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft. Forsætter udviklingen, vil der i 2030 mangle 99.000 faglærte i Danmark.
”Der er stadig for mange unge, som flygter fra erhvervsuddannelserne. Der skal ruskes op i det nuværende system, og her er HPX’en nytænkning og forfriskende – blandt andet fordi man forsøger at imødekomme de unges efterspørgsel efter et socialt studiemiljø og bekymringen for at træffe et snævert uddannelsesvalg,” siger hun og tilføjer:
”Vi må bare ikke risikere, at der opstår en begrænsning for de unge, som allerede i 9. klasse er afklarede med, at de vil tage en erhvervsuddannelse.”
Lederne er desuden tilfredse med udspillets anbefalinger om, at man allerede i folkeskolen skal have obligatorisk erhvervspraktik og mere fokus på praktiske timer i udskolingen. Ifølge Lederne kan det styrke forbindelserne til de lokale virksomheder.
”HPX er en succes, hvis den understøtter, at færre unge bliver tabt på gulvet, og at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Særligt udsatte unge har brug for, at der tænkes i nye løsninger. Vi må erkende, at tidligere indsatser ikke har haft tilstrækkelig effekt. Derfor er der behov for mere fleksible veje gennem uddannelsessystemet,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69 / mail: jem@lho.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske topledere efterlyser valgopgør med bureaukratiet4.3.2026 10:24:21 CET | Pressemeddelelse
To ud af tre topledere peger på mindre bureaukrati som den vigtigste opgave for en ny regering – samtidig efterlyser et flertal bedre rammevilkår for erhvervslivet for at styrke konkurrenceevnen.
Ingen lønfest på landets chefgange – moderate lønstigninger til erhvervslivets ledere2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny lønstatistik fra Lederne punkterer myten om store lønhop i toppen – ledere får beskedne lønstigninger.
Lederne savner økonomisk oprustning i 2035-plan24.2.2026 11:51:47 CET | Pressemeddelelse
Regeringens økonomiske plan øremærker varige midler til nogle af Danmarks største udfordringer. Men Lederne savner nye forslag til, hvordan vi sikrer fremtidens vækst.
Integration med effekt: Ukrainske flygtninge er blevet en del af dansk arbejdsliv24.2.2026 10:03:51 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse blandt ledere, som har ansat ukrainske flygtninge, viser massiv tilfredshed. Ni ud af ti svarer, at det er gået godt med at få de ukrainske flygtninge integreret på arbejdspladsen.
Totalberedskab kræver ledere ved bordet20.2.2026 13:28:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens lancering af et nationalt totalberedskab og en akutpakke på 1,2 milliarder kroner er et vigtigt skridt for Danmarks sikkerhed. Hvis beredskabet skal fungere i praksis, skal ledere tænkes langt mere systematisk ind i arbejdet. Det fastslår Lederne, som erklærer sig klar til at bidrage aktivt til den videre udvikling af totalberedskabet. ”Regeringen investerer i infrastruktur og materiel. Det er nødvendigt. Men totalberedskabet bliver først stærkt, når ledelseskapaciteten følger med. Det er ledere, der skal få beredskabet til at virke i hverdagen – både på hospitaler og i kritiske funktioner, men i høj grad også i private virksomheder”, siger adm. direktør i Lederne, Bodil Nordestgaard Ismiris. Ledere omsætter planer til handling Totalberedskabet bygger på, at myndigheder, virksomheder, civilsamfund og borgere løfter et fælles ansvar. Et kraftigt ledelsesfokus på alle niveauer er afgørende for at få det til at virke. ”Når strømmen svigter, leverancer stopper eller systemer bl
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum