Fredensborg Kommune

Nivå Bymidte udvalgt til innovationsforløbet Cirkulære Byer

Del
De næste to år skal seks udvalgte kommuner på tværs af landet eksperimentere med nye løsninger inden for den bæredygtige og cirkulære omstilling i initiativet "Cirkulære Byer". Fredensborg Kommunes projekt Nivå Bymidte er med.
Udviklingen af uderummet i Fremtidens Nivå Bymidte indgår i innovationsforløbet.
Udviklingen af uderummet i Fremtidens Nivå Bymidte indgår i innovationsforløbet.

Over de kommende to år bliver Fredensborg, Fredericia, Kolding, København, Odsherred og Aalborg kommuner en del af et helt nyt udviklingsforløb med titlen Cirkulære Byer, der ledes af Dansk Design Center og Danmarks miljøklynge CLEAN.

Projektet er målrettet byer, som har høje ambitioner om at arbejde både systematisk og i praksis med lokale, cirkulære udfordringer - i tæt samarbejde med virksomheder, forskningsmiljøer, borgere og andre danske byer. Over de kommende to år skal de seks udvalgte kommuner tage afsæt i egne lokale handlingsplaner og problemstillinger og får desuden tilknyttet en ekspertrådgiver til deres forløb.

For Fredensborg Kommune kommer omdannelsen af Nivå Bymidte i fokus.

”Jeg er super stolt over, at vi er udvalgt til at deltage og på den måde kan gøre vores kæmpe projekt i Nivå Bymidte endnu mere bæredygtigt”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen.

”Der ligger et kæmpe potentiale i, at vi bliver langt bedre til at tænke og handle cirkulært i stedet for blot at købe ind og bygge som vi plejer. Derfor er det et virkeligt spændende udviklingsprojekt, vi her bliver en del af”, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.

Cirkulære Byer gennemføres med støtte fra den filantropiske forening Realdania, som har stort fokus på cirkulær økonomi - særligt i byggeriet. Her håber projektchef Simon Kofod-Svendsen, at de seks udvalgte kommuner kan inspirere flere byer til at skrue op for de cirkulære løsninger:

"Cirkulær økonomi kan lyde både abstrakt og langt væk fra den kommunale kerneopgave. Men helt konkret handler det om at finde løsninger, der kan give os byer uden affald, hvor alt er designet og bygget i genanvendte materialer, og hvor borgerne let kan dele, leje og bruge ressourcer igen og igen. Det lykkes kun, hvis både borgere, lokale virksomheder og civilsamfund samarbejder - alle sammen aktører, som kommunerne allerede er i tæt dialog og samarbejde med. Derfor kan og skal kommunerne spille en afgørende rolle her."

Læs mere her: https://ddc.dk/projects/new-innovation-project-circular-cities/

Kontakter

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68

Billeder

Udviklingen af uderummet i Fremtidens Nivå Bymidte indgår i innovationsforløbet.
Udviklingen af uderummet i Fremtidens Nivå Bymidte indgår i innovationsforløbet.
Download

Information om Fredensborg Kommune

Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune
Egevangen 3B
2980 Kokkedal

72 56 50 00http://www.fredensborg.dk

Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye