Netværksmøder sætter fokus på udvikling af småskalturisme i ny destinationsstruktur

I landdistrikterne er der en del mikroturismeerhverv i form af små overnatningssteder, lokalt guidede og tilrettelagte naturoplevelser samt lokale spisesteder. Disse lokale, turismetilbud tiltrækker hvert år en del turister, men der er plads til endnu flere.
Landdistrikternes Fællesråd mener, at mikroturismen stadig rummer et uforløst vækstpotentiale, der kræver fokus og understøttelse, hvis det skal forløses. Derfor er fællesrådet igang med et udviklingsprojekt, der er støttet af bl.a. Erhvervsstyrelsen og Vejle Kommune.
I forbindelse med projektet har der været afholdt en række netværksmøder for virksomheder og turismeaktører på landet. Møderrækken fortsættes i juni, hvor fokusset bliver på, hvordan mikroturismen kan udvikles i samarbejde med de nye destinationsselskaber. Derfor deltager Danske Destinationers formand Jens Müller, som også er direktør for Destination Sjælland, i møderne med et kort oplæg.
Netværksmøderne afholdes virtuelt på følgende datoer:
- Tirsdag den 9. juni, kl. 15.00 - 17.00: Netværksmøde om markedsføring. Læs mere og tilmeld dig her
- Mandag den 22. juni, kl. 15.00 - 17.00: Netværksmøde om produktudvikling. Læs mere og tilmeld dig her
- Mandag den 29. juni, kl. 11.00 - 13.00: Netværksmøde om salgsoptimering. Læs mere og tilmeld dig her
Alle interesserede turismeaktører, kommuner og landsbyer er velkommen til at deltage.
Projektet skal bl.a. munde ud i, at der etableres et Partnerskab for Mikroturisme, bestående af såvel offentlige som private aktører inden for turismefremme og landdistriktsudviklng.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, public affairs-chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 777 170, mail: nja@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
Landdistrikter: Regeringens forslag er et centralt skridt i kampen mod rigide låneregler og bedre boligfinansiering på landet7.11.2025 11:43:18 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil i et nyt boligudspil gøre det lettere at låne til bolig i landdistrikter og landsbyer. Tiltagene skal bl.a. give bankerne større fleksibilitet i kreditvurderingen af boligkøbere. Landdistrikternes Fællesråd bakker op om forslaget – men der skal flere tiltag til for at sikre bedre boligfinansiering i landdistrikterne, og henviser til en række forslag fra eget boligudspil.
Nyt udspil: Et BoligDanmark i balance6.11.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet viser dybe kløfter mellem land og by, hvor låneudfordringer og mangel på attraktive lejeboliger særligt spænder ben for bosætning i land- og yderområder. Gennem en række nye anbefalinger vil Landdistrikternes Fællesråd vise vejen til et boligmarked i bedre balance, på tværs af landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum