Outsource dk

Nethandel breder sig kun langsomt

Del
Andelen af danske virksomheder, der modtager webordrer, har stort set ikke udviklet sig siden 2011. Eksperter kalder tilgangen ekstremt kortsigtet.
Danmark bryster sig af at være et digitalt foregangsland med en fremadstormende internethandel, men i virkeligheden er vi stagneret. Andelen af danske virksomheder, der modtager ordrer via hjemmesiden eller en app, har stort set ikke udviklet sig siden 2011. Foto: PR.

Danmark bryster sig af at være et digitalt foregangsland med en fremadstormende internethandel, men i virkeligheden er vi stagneret. Andelen af danske virksomheder, der har salg via hjemmesiden eller en app, har stort set ikke udviklet sig siden 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2011 havde 24 procent af alle danske virksomheder med mindst 10 medarbejdere webhandel. Tallene for hele 2018 vidner om en minimal fremgang til 25 procent.

Ifølge Michael Madsen, der er serieiværksætter og ekspert i webhandel, går de danske virksomheder glip af både omsætning og vækst ved at holde sig fra salg på nettet.

– Udviklingen er problematisk, for jeg kan ikke komme i tanke om nogen virksomheder, der ikke enten kan øge deres omsætning eller imødekomme kundernes digitale ønsker ved at bruge nettet som salgskanal. Men det kræver en digital omstilling af forretningen, der understøtter webshoppen, og for en travl virksomhed kan det virke ulogisk og næsten kontraproduktiv, når vi står i perlerække af vækstår som nu. Her råder jeg altid virksomheder til at sætte det lange lys på og forestille sig markedet om fem og ti år og ikke næste måned, siger Michael Madsen, direktør i Outsource dk.

Angstprovokerende forandring

I opgørelsen har Danmarks Statistik delt virksomhederne op i fem branchegrupper. Det er kun i to af grupperne, at andelen af virksomheder med webhandel er øget fra 2011 til 2018. Det gælder for handel og transport, hvor andelen er steget fra 35 til 40 procent, samt for information og kommunikation, der er gået fra 24 til 26 procent på de syv år. I de tre øvrige grupper er der færre virksomheder, der tilbyder webhandel i dag – og særligt bygge- og anlægsbranchen er gået tilbage fra 15 procent i 2011 til 10 procent i 2018.

Ifølge Michael Madsen kan det især være de basale krav til åbenhed om priser, der afholder virksomheder fra at inkludere en webshop blandt deres salgskanaler.

– Det kan være angstprovokerende at lægge sine priser frem til frit skue for konkurrenterne og stole på, at brandet og informationen på websiden er nok til at overbevise kunden. Det er en reel grund til, at mange fravælger webshoppen, selvom de samtidig gambler med fremtidssikringen af deres virksomhed. I takt med digitaliseringen virker det utroværdigt og langsommeligt på både BtB- og BtC-forbrugere, at de ikke kan få indblik i en virksomheds priser og købe ind på eget initiativ, men skal igennem en sælgers hænder først, siger Michael Madsen.

Webshop central for vækst

Hos succestrykkeriet Lasertryk.dk har stiftere og koncerndirektører, Anders Grønborg og Esben Mols Kabell, vendt op og ned på trykkeribranchen med virksomhedens webshop som omdrejningspunkt. Lasertryk.dk har netop rundet sit 19. år med vækst og 17. år med overskud. Omsætningen i 2017 lød på 400 millioner kroner.

– Uden webshoppen ville vores logistik langsomt falde fra hinanden. Den er central for vores effektivitet og med til at gøre os markedsførende på priser og kvalitet. Det er vigtigt, at en webshops priser er rimelige og konkurrencedygtige, men man skal ikke stirre sig blind på emnet. Det er for eksempel mindst ligeså vigtigt, at forretningskonceptet sidder i skabet, og at man fokuserer på at hjælpe kunderne hurtigt og effektivt, siger Anders Grønborg.

Nøgleord

Kontakter

Michael Madsen
Direktør, Outsource dk
(+45) 22 10 20 70
mvm@outsource-dk.com

Anders Grønborg
Koncerndirektør LaserTryk.dk
(+45) 28 11 51 10
ag@lasertryk.dk

Billeder

Danmark bryster sig af at være et digitalt foregangsland med en fremadstormende internethandel, men i virkeligheden er vi stagneret. Andelen af danske virksomheder, der modtager ordrer via hjemmesiden eller en app, har stort set ikke udviklet sig siden 2011. Foto: PR.
Danmark bryster sig af at være et digitalt foregangsland med en fremadstormende internethandel, men i virkeligheden er vi stagneret. Andelen af danske virksomheder, der modtager ordrer via hjemmesiden eller en app, har stort set ikke udviklet sig siden 2011. Foto: PR.
Download
Michael Madsen, direktør i Outsource.dk, råder altid virksomheder til at sætte det lange lys på og forestille sig, hvor de møder deres kunder om fem og ti år og ikke næste måned. Foto: PR.
Michael Madsen, direktør i Outsource.dk, råder altid virksomheder til at sætte det lange lys på og forestille sig, hvor de møder deres kunder om fem og ti år og ikke næste måned. Foto: PR.
Download
Ifølge Anders Grønborg, stifter og koncerndirektør i Lasertryk.dk, er det vigtigt, at en webshops priser er rimelige og konkurrencedygtige, men man skal ikke stirre sig blind på emnet: – Det er mindst ligeså vigtigt, at forretningskonceptet sidder i skabet, og at man fokuserer på at hjælpe kunderne hurtigt og effektivt, siger Anders Grønborg. Foto: PR.

Links

Information om Outsource dk

Outsource dk
Outsource dk
Langenæs Allé 21, 1st floor
8000 Aarhus C

+45 22 10 20 30https://outsource-dk.com/

Outsource dk A/S er et digitalt bureau, der blev grundlagt i 2006. Bureauet har 25 ansatte, og Michael Madsen ejer Outsource dk sammen med Esben Mols Kabell og Anders Grønborg fra Lasertryk.dk – læs mere på Outsource.dk

Følg pressemeddelelser fra Outsource dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Outsource dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye