Xee

Nervepirrende amerikansk sci-fi serie får Danmarkspremiere på Xee den 3. november

Del
Fra holdet bag den prisvindende dramaserie ’24 timer’ kommer den nye, tankevækkende cyber crime serie ’NeXt’. Serien viser, hvad der kan ske, hvis teknologien bliver så avanceret, at den bliver egenrådig og tager over.

Den 3. november kl. 21 har Xee premiere på den nye amerikanske fiktionsserie NeXt. I serien følger man den excentriske, paranoide og geniale tidligere teknologidirektør, Paul LeBlanc. Rollen som LeBlanc spilles af den garvede skuespiller John Slattery, som er bedst kendt for sine roller i hitserierne Mad Men og Veep. I serien kæmper LeBlanc mod den kunstige intelligens neXt, en teknologi som han selv har været med til at skabe. NeXt er blevet så intelligent, at den omskriver sin egen kode og bliver klogere og klogere.

Serien havde premiere i USA den 6. oktober, og Chicago Sun-Times beskriver NeXt som ’En serie der fastholder ens interesse hele vejen igennem takket være en række uventede plottwists, cliffhangers og et helt igennem enestående cast.’

Se traileren til første sæson af NeXt.

I NeXt starter kampen mod teknologien, da LeBlanc opdager, at den kunstige intelligens, han har været med til at udvikle i firmaet Zava, kan udgøre en stor fare for menneskeheden. LeBlanc forsøger derfor at lukke projektet ned, men bliver i stedet smidt ud af firmaet af sin bror Ted (Jason Butler Harner). For at beskytte menneskeheden mod den selvbevidste, intelligente software, teamer LeBlanc (John Slattery) op med specialagenten Shea Salazar (Fernanda Andrade). Sammen forsøger de at bekæmpe den usynlige fjende.

Serien stiller skarpt på, hvad der kan ske, hvis teknologien pludseligt løber løbsk og bruger vores informationer med onde hensigter. For hvordan bekæmper man en utraditionel og usynlig fjende? Se med den 3. november kl. 21 for at følge LeBlanc og Salazars kamp mod neXt. Serien kan selvfølgelig også streames.

  • Xee viser første afsnit af NeXt den 3. november kl. 21.
  • Der er 8 afsnit i første sæson.
  • Medvirkende i første sæson: John Slattery, Fernanda Andrade, Michael Mosley, Gerardo Celasco, Eve Harlow, Aaron Moten, Evan Whitten, Elizabeth Cappuccino, Jason Butler Harner

Billeder

Information om Xee

Xee
Xee
Teglholmsgade 1
0900 København C

Følg pressemeddelelser fra Xee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Xee

Information om nyheder ang. YouSee Originals5.1.2022 11:10:50 CET | Aktuelt

Kære abonnent Vi skriver til dig, da pressemeddelelser angående nye YouSee Originals fremover vil blive udsendt via YouSee’s presserum. Ønsker du fortsat at modtage nyheder om originale serier fra YouSee som fx den kommende anden sæson af ’2 Døgn’, bedes du derfor abonnere på YouSee’s presserum. Det kan du gøre via dette link: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum?publisherId=12423499&subscribe= Ændringerne træder i kraft på mandag d. 10/1-2022. Tidligere pressemeddelelser fra Xee vil fremover kunne findes i YouSee’s presserum. Har du spørgsmål, kan du kontakte presseansvarlig Emil Lohse på emlo@nuuday.dk eller +45 2483 7993. Med ønsket om et godt samarbejde, YouSee Originals

YouSee skyder julen i gang med rå julespecial på actionserien ’2 Døgn’18.11.2021 08:09:00 CET | Pressemeddelelse

Mafiabosser og lejemordere er ikke det første, man tænker på, når nogen siger ”jul”. Det laver YouSee nu om på med den nye YouSee Original ’2 Døgn: Et juleeventyr’, der følger fætrene Otto og Christians færden i det kriminelle miljø på juleaftensdag. Med referencer til Kill Bill og Fight Club og et urbant julenummer af Carl Knast, ønsker YouSee at give deres bud på en anderledes julefortælling.

Stærkt cast og nyfortolkning af Ulige Numres ’Frit land’ i Xee’s forløber til actionserien ’2 Døgn’12.10.2021 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu starter optagelserne til den nye YouSee Original ’2 Døgn: Frit land’ med blandt andet Sebastian Bull, Gustav Giese, Alba August og Christopher Læssø på rollelisten. Miniserien foregår tre år før sæson 1 og følger karakteren Nicki Nørrebro og hans rejse mod at bevæge sig op i hierarkiet i den lokale bande på den københavnske Vestegn. Titlen er inspireret af sangen ’Frit land’ af Ulige Numre, der i serien optræder i en nyfortolkning mellem Carl Emil Petersen og Anders Trentemøller.

’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november7.10.2021 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Med humor og hjertevarme dykker den nye Xee-serie ’Fantomforhold’ ned i den svære hjertesorgs mange afkroge. Blandt de medvirkende er nye talenter som Anna Bruus og Anna Juul samt veletablerede skuespillere som Ann Eleonora Jørgensen, Kirsten Lehfeldt og Peter Plaugborg. Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som får premiere på Xee den 1. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye