Naturoplevelser løfter skoleelevers udbytte af naturfag

Mange skoleelever ved en masse om eksotiske pattedyr, men intet om hvirvelløse dyr lige foran næsen på dem. Den skævhed kan naturoplevelser i naturfagsundervisningen rette op på.

”Ved at inddrage naturoplevelser i skolens naturfagsundervisning kan vi modvirke disneyficering af naturen. Men det er naturligvis kun en af gevinsterne ved dette didaktiske greb. Gennemgående peger forskningen på, at både elevernes motivation og faglige udbytte af naturfag bliver større, når der indgår naturoplevelser i undervisningen. De kropslige oplevelser, de får med naturfagsbegreber, giver bedre forståelse af og øget hukommelse om den viden, de opnår. Og derfor kan den viden lettere associeres ind i dannelse af ny viden,” siger Theresa Schilhab, dr. pæd. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun har skrevet forskningsoversigten ’Naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen’, der gennemgår en række skandinaviske og internationale studier om muligheder, barrierer og udfordringer ved at integrere naturoplevelser i naturfagsundervisning.

“Natur- og teknikfagene står centralt i diskussioner om, hvordan børn og unge fremover skal uddannes til at håndtere globale udfordringer som reduktion i biodiversitet, klimaforandringer, bakteriel multiresistens og – særligt aktuelt lige nu – epidemier. Vi har derfor behov for at understøtte grundskolens undervisning inden for naturvidenskab og teknologi ved bl.a. at afsøge nye undervisningsmetoder, så eleverne får lyst til at lære mere og måske siden hen vælger en uddannelse inden for disse fag,” siger Theresa Schilhab.

I forskningsoversigten forstås naturoplevelser som oplevelse af konkrete naturfænomener, naturprocesser og naturlove, sådan som de forekommer i naturlige omgivelser, fx skov, strand, sø- og engområder og parker. Det kan også være delvist menneskeskabte omgivelser, der involverer naturfænomener, som fx zoologiske haver, akvarier, grønne ’kiler’ i landskabet, astronomiske observatorier, bondegårde og skolehaver, der tilbyder erfaringer med konkrete naturfænomener. Endelig kan det være oplevelser af naturfænomener som nedbør, vandfald, tyngdekraft osv.

Større viden og dybere forståelse

I forskningsoversigten indgår både studier, der giver mere overordnede didaktiske begrundelser for brug af naturoplevelser i naturfagsundervisningen, og studier, der empirisk undersøger effekten af naturoplevelser til at facilitere læring.

”Disse studier ser naturoplevelser som særlige interventioner i undervisningen, og den effekt, der måles, viser sig bl.a. som forøget viden hos eleverne om indholdet i naturfag, flere associationer mellem delaspekter af denne viden, bedre forståelse af naturfaglig metode og argumentation, dybere naturforståelse og – især i miljøundervisningen – en højere grad af tilknytning til naturen,” siger Theresa Schilhab.

Endelig indgår der studier, der fokuserer på at beskrive konkrete undervisningsforløb med praktiske anvisninger og forklaringer, der kan inspirere undervisere til at inddrage naturoplevelser i naturfagsundervisningen.

Klogere på nærmiljøet

Forskningsoversigten pointerer, at naturoplevelser ikke behøver dræne skolens budgetter.

”Naturfagslærere kan med fordel bruge lavøkonomiske naturoplevelser i nærmiljøet som fx et græsstykke i skolegården, lokale naturområder og lokale naturfænomener, som fx fugle ved et foderbræt, til at styrke naturfagsundervisningen. Det styrker samtidig elevernes viden om deres nærmiljø, der bliver sat i relation til globale temaer om bæredygtighed, klimaforandringer og biodiversitet,” siger Theresa Schilhab.

Naturfagsundervisningen støder ofte på den didaktiske udfordring, at eleverne nok kan interessere sig for større pattedyr, men kun sjældent for planter og mindre dyr.

”Her kan naturoplevelser bidrage til at integrere underkendte naturelementer som fx planter og deres betydning for økosystemer bedre i naturfagsundervisningen,” siger Theresa Schilhab.

Metodekendskab

Ifølge Theresa Schilhab er det vigtigt, at skoleelever opnår fortrolighed med naturvidenskabelig tankegang og argumentationsform.

”Det styrker samtidig deres evne til kritisk tænkning, som er blevet særligt vigtigt for børn og unge i dag, hvor der er brug for at kunne skelne fakta fra holdninger, ægthed fra snyd og videnskab fra vrøvl,” siger hun.

Naturoplevelser er et oplagt afsæt for at give eleverne denne indsigt i naturvidenskabelig metode. Både observation, hypotesedannelse, eksperiment og diskussion af resultaterne bliver konkrete og nærværende aktiviteter, når eleverne står ansigt til ansigt med de naturfænomener, de skal lære om. Hertil kommer, at teknologi let kan integreres i naturfagsundervisningen til at understøtte og udvide sanseerfaringer og derved bidrage til naturfaglig forståelse og mening.

Der er dog også både didaktiske og pædagogiske barrierer og udfordringer ved at inddrage naturoplevelser i naturfagsundervisningen. Forskningsoversigten peger derfor også på, hvad lærere og skoleledere med fordel kan overveje, når de planlægger at bruge naturoplevelser i undervisningen.

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en pjece med fire konkrete forslag til undervisningsforløb med naturoplevelser.

• Download forskningsoversigt og pjece med undervisningsmateriale

Fakta

’Naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen’ af Theresa Schilhab er den tiende forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til lærere, skoleledere, skolepædagoger, konsulenter i forvaltninger og lærerstuderende. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

• dpu.au.dk/pædagogiskindblik