Aarhus Universitet: Arts

Naturoplevelser løfter skoleelevers udbytte af naturfag

Del
Når danske elever efter påske i stor stil vender tilbage til skolen, kommer langt mere af undervisningen end normalt til at foregå udendørs. Men corona-nødundervisning er ikke kun en nødløsning. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ omhandler de didaktiske og pædagogiske gevinster, der kan være ved at bruge naturoplevelser i grundskolens naturfagsundervisning. Forskningsoversigten udkommer sammen med konkrete forslag til undervisningsforløb med naturoplevelser.

Mange skoleelever ved en masse om eksotiske pattedyr, men intet om hvirvelløse dyr lige foran næsen på dem. Den skævhed kan naturoplevelser i naturfagsundervisningen rette op på.

”Ved at inddrage naturoplevelser i skolens naturfagsundervisning kan vi modvirke disneyficering af naturen. Men det er naturligvis kun en af gevinsterne ved dette didaktiske greb. Gennemgående peger forskningen på, at både elevernes motivation og faglige udbytte af naturfag bliver større, når der indgår naturoplevelser i undervisningen. De kropslige oplevelser, de får med naturfagsbegreber, giver bedre forståelse af og øget hukommelse om den viden, de opnår. Og derfor kan den viden lettere associeres ind i dannelse af ny viden,” siger Theresa Schilhab, dr. pæd. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun har skrevet forskningsoversigten ’Naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen’, der gennemgår en række skandinaviske og internationale studier om muligheder, barrierer og udfordringer ved at integrere naturoplevelser i naturfagsundervisning.

“Natur- og teknikfagene står centralt i diskussioner om, hvordan børn og unge fremover skal uddannes til at håndtere globale udfordringer som reduktion i biodiversitet, klimaforandringer, bakteriel multiresistens og – særligt aktuelt lige nu – epidemier. Vi har derfor behov for at understøtte grundskolens undervisning inden for naturvidenskab og teknologi ved bl.a. at afsøge nye undervisningsmetoder, så eleverne får lyst til at lære mere og måske siden hen vælger en uddannelse inden for disse fag,” siger Theresa Schilhab.

I forskningsoversigten forstås naturoplevelser som oplevelse af konkrete naturfænomener, naturprocesser og naturlove, sådan som de forekommer i naturlige omgivelser, fx skov, strand, sø- og engområder og parker. Det kan også være delvist menneskeskabte omgivelser, der involverer naturfænomener, som fx zoologiske haver, akvarier, grønne ’kiler’ i landskabet, astronomiske observatorier, bondegårde og skolehaver, der tilbyder erfaringer med konkrete naturfænomener. Endelig kan det være oplevelser af naturfænomener som nedbør, vandfald, tyngdekraft osv.

Større viden og dybere forståelse

I forskningsoversigten indgår både studier, der giver mere overordnede didaktiske begrundelser for brug af naturoplevelser i naturfagsundervisningen, og studier, der empirisk undersøger effekten af naturoplevelser til at facilitere læring.

”Disse studier ser naturoplevelser som særlige interventioner i undervisningen, og den effekt, der måles, viser sig bl.a. som forøget viden hos eleverne om indholdet i naturfag, flere associationer mellem delaspekter af denne viden, bedre forståelse af naturfaglig metode og argumentation, dybere naturforståelse og – især i miljøundervisningen – en højere grad af tilknytning til naturen,” siger Theresa Schilhab.

Endelig indgår der studier, der fokuserer på at beskrive konkrete undervisningsforløb med praktiske anvisninger og forklaringer, der kan inspirere undervisere til at inddrage naturoplevelser i naturfagsundervisningen.

Klogere på nærmiljøet

Forskningsoversigten pointerer, at naturoplevelser ikke behøver dræne skolens budgetter.

”Naturfagslærere kan med fordel bruge lavøkonomiske naturoplevelser i nærmiljøet som fx et græsstykke i skolegården, lokale naturområder og lokale naturfænomener, som fx fugle ved et foderbræt, til at styrke naturfagsundervisningen. Det styrker samtidig elevernes viden om deres nærmiljø, der bliver sat i relation til globale temaer om bæredygtighed, klimaforandringer og biodiversitet,” siger Theresa Schilhab.

Naturfagsundervisningen støder ofte på den didaktiske udfordring, at eleverne nok kan interessere sig for større pattedyr, men kun sjældent for planter og mindre dyr.

”Her kan naturoplevelser bidrage til at integrere underkendte naturelementer som fx planter og deres betydning for økosystemer bedre i naturfagsundervisningen,” siger Theresa Schilhab.

Metodekendskab

Ifølge Theresa Schilhab er det vigtigt, at skoleelever opnår fortrolighed med naturvidenskabelig tankegang og argumentationsform.

”Det styrker samtidig deres evne til kritisk tænkning, som er blevet særligt vigtigt for børn og unge i dag, hvor der er brug for at kunne skelne fakta fra holdninger, ægthed fra snyd og videnskab fra vrøvl,” siger hun.

Naturoplevelser er et oplagt afsæt for at give eleverne denne indsigt i naturvidenskabelig metode. Både observation, hypotesedannelse, eksperiment og diskussion af resultaterne bliver konkrete og nærværende aktiviteter, når eleverne står ansigt til ansigt med de naturfænomener, de skal lære om. Hertil kommer, at teknologi let kan integreres i naturfagsundervisningen til at understøtte og udvide sanseerfaringer og derved bidrage til naturfaglig forståelse og mening.

Der er dog også både didaktiske og pædagogiske barrierer og udfordringer ved at inddrage naturoplevelser i naturfagsundervisningen. Forskningsoversigten peger derfor også på, hvad lærere og skoleledere med fordel kan overveje, når de planlægger at bruge naturoplevelser i undervisningen.

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en pjece med fire konkrete forslag til undervisningsforløb med naturoplevelser.

Fakta

’Naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen’ af Theresa Schilhab er den tiende forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’, der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten om naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning på området og henvender sig især til lærere, skoleledere, skolepædagoger, konsulenter i forvaltninger og lærerstuderende. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på. 

’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

Nøgleord

Kontakter

Theresa Schilhab, dr. pæd., lektor, DPU, Aarhus Universitet
T: 44 49 07 99
E: tsc@edu.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse

Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.

Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse

Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.

Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye