Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning
4.3.2026 11:24:43 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Til mødet, som er gratis og åbent for alle, er der mulighed for at høre om uddannelsen og stille spørgsmål til et panel af tidligere studerende og tolke fra EU's institutioner.
Masteruddannelsen er en 1-årig uddannelse, der er tilrettelagt, så den imødekommer et stigende behov for danske tolke i EU.
”I de kommende år vil cirka en tredjedel af de nuværende danske EU-tolke nå pensionsalderen. Der er derfor akut brug for at uddanne nye danske tolke, som kan varetage tolkeopgaverne i EU i fremtiden,” forklarer Hannah Nielsen, Kontorchef for EU-kommissionens tolketjeneste.
Behovet skyldes ifølge Hannah Nielsen blandt andet, at der i EU-samarbejdet findes et grundlæggende princip om flersprogethed, så medlemslandenes repræsentanter altid har mulighed for at udtrykke sig på deres modersmål.
Michael Jensen, der har arbejdet som tolk for EU-kommissionen i mange år og skal fortælle om arbejdet som tolk til onlinemødet, er vild med sit arbejde:
”Jeg elsker mit job som tolk, fordi jeg elsker at arbejde med sprog, mit modersmål og mine fremmedsprog. Sprog åbner døre, skaber kommunikation. Som EU-tolk er jeg med der hvor tingene sker og jeg kan trække på et helt fantastisk fællesskab af tolkekolleger.
Uddannelsen udbydes med studiestart i september og ansøgningen er åben.
Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig onlinemødet her: https://cc.au.dk/uddannelse/evu/master-i-konferencetolkning
Kontakt
Hannah Nielsen
Kontorchef, EU-kommisionens tolketjeneste
Mail: Hannah.Nielsen@ec.europa.eu
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Sjældent fund: 1.500 år gamle romerske bronzekar fundet i Slesvig17.4.2026 17:05:06 CEST | Pressemeddelelse
Et sjældent fund af romerske bronzekar, gjort af en detektorfører i projektet ”Veteraner i Arkæologien”, er blevet taget op af jorden i Slesvig. Fundet kan kaste nyt lys over forbindelserne mellem Norden og Romerriget og tyder på, at området spillede en vigtig rolle tidligere end hidtil dokumenteret.
Spektakulært fund ved Danevirke: 1.500 år gamle romerske bronzekedler10.4.2026 13:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Presseevent Hvornår? Tirsdag den 14. april 2026 kl. 11.00 Sluttidspunkt: Torsdag den 16. april 2026 kl. 11.00 Hvor: Gut Winning, 24882 Schaalby https://maps.app.goo.gl/AK1T5AQjBJZptiWb8
AU-professor leder udvikling af nyt EU-kodeks, der skal synliggøre AI-skabt indhold18.3.2026 13:54:21 CET | Pressemeddelelse
2. august 2026 træder nye regler for mærkning af AI-genereret indhold i kraft. En arbejdsgruppe nedsat af Europa-Kommissionen med professor ved Medievidenskab Anja Bechmann som formand arbejder på et adfærdskodeks, der skal hjælpe indholdsproducenter med at leve op til lovgivningen.
Elever lærer demokrati, når de oplever det i skolen18.3.2026 10:02:05 CET | Pressemeddelelse
Om knap en uge er der folketingsvalg, og mange unge skal stemme for første gang. Men hvordan forbereder vi bedst skoleelever på at deltage i demokratiet? En ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet viser, at det styrker de unges demokratiske dannelse, når de oplever, at skolen og lærerne inddrager dem i beslutninger, og at de åbent kan diskutere deres holdninger i klassen.
Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer10.3.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum