Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskelligartede stemmer
10.3.2026 14:00:00 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse
Børn oplever mødet med kulturinstitutioner som museer og teatre meget forskelligt. Det viser resultaterne af forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. I samarbejde med Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst har forskerne undersøgt, hvilke strategier de tre kulturinstitutioner bruger til at sikre børns ret til at møde kulturarven, og hvordan det opleves fra børnenes perspektiv.

Børn er forskellige. Det gælder også i deres oplevelse af mødet med kulturarv. Sådan lyder én pointe i forskningsprojektet ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’, som de seneste tre år har undersøgt, hvordan de tre store kulturinstitutioner Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst henvender sig til børn, og hvordan børnene oplever mødet.
-Der er forskel på, hvad der fanger børn indholdsmæssigt, og hvilke formidlingsgreb, der appellerer til det enkelte barn. På voksenområdet er man for længst gået over til ikke alene at målgruppeinddele på baggrund af kategorier som alder, uddannelsesbaggrund og erhverv, men også ud fra holdninger, værdier og interesser. Vores undersøgelser har tydeligt vist, at børn er lige så forskellige, fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur og projektleder i BØV, Louise Ejgod Hansen.
Udgangspunktet for projektet har været at se børn som kulturelle medborgere, der har ret til at opleve og deltage i kultur – lige som voksne. Børns selvstændige handlerum er dog anderledes, og forskningsprojektet peger på, at børns møde med kulturinstitutionerne i høj grad bliver rammesat af voksne, både kulturinstitutionernes ansatte og børnenes forældre, bedsteforældre eller andre nære relationer.
Børnenes møder med kulturinstitutionerne er i høj grad præget af forskellige relationer og rammesætninger. Hvis vi skal give børnene mere indflydelse på dette møde er det derfor også vigtigt at tage deres oplevelser og ageren seriøst. Også på de tidspunkter, hvor de måske agerer på måder, der er anderledes end hvad vi som voksne eller institutioner forventer, forklarer postdoc i projektet Christiane Særkjær,
I forskningsprojektet er børn inviteret ind som medforskere. Medforskerne har blandt andet lavet interviews med andre børn, tegnet deres oplevelse på institutionerne og gennem fotos undersøgt hvad der er særligt vigtigt i deres oplevelse. Materialet indgår i projektets samlede empiri.
-Det har været både udfordrende og berigende at invitere børn med ind i forskningsprocessen. Det har bidraget med en viden om børnenes egne overvejelser og perspektiver, som ville være svære at få indblik i på anden vis, fortæller Christiane Særkjær.
Børnenes kulturdeltagelse er en ret
Forskernes undersøgelser viser, at indsatsen for at skabe rammer for børns deltagelse er meget forskellig på de tre institutioner. På Statens Museum for Kunst er børneoplevelsen forankret i Børnenes Værksted, hvor børn og unge selv kan prøve kræfter med at skabe kunst. Hos Nationalmuseet har børn gennem mange år kunnet besøge Børnenes Museum, hvor de må røre, klæde sig ud og lege med kulturarven. Alt imens Det Kongelige Teater aktuelt arbejder på at skabe et nyt oplevelsesunivers for børn i teaterbygningen Stærekassen i København.
-Når vi kigger på den strategiske indsats for at inddrage børn over tid, er billedet ujævnt. Fokus på børn har været svingende gennem årene, præget af skiftende børnesyn og projektbaserede indsatser, forklarer Louise Ejgod Hansen.
En del af forklaringen kan ligge i den politiske rammesætning. FN’s børnekonvention giver børn ret til at deltage i kulturlivet, men retten er ikke implementeret i dansk kulturpolitik.
-Det er vigtigt, at børn møder kunst og kultur – det er et standpunkt, der er nemt at blive enige om. Men det er ikke nemt at omsætte det til handling, forklarer videnskabelig assistent Mette Langeberg Lund.
Projektets intention, ud over at bidrage med forskning, er nemlig også at bidrage til at skabe dialog på tværs af kulturaktører samt mellem forskning og praksis.
-Vi håber, at vi kan inspirere andre til at være nysgerrige på børns møde med kulturarv og til at reflektere over, hvordan fysiske og institutionelle rammer såvel som voksnes syn på børn er afgørende for, hvordan mødet forløber, siger Louise Ejgod Hansen.
Resultaterne af forskningsprojektet er præsenteret ved konferencen ’BØV – Børns møde med den nationale kulturarv’ 9. – 10. marts på Aarhus Universitet.
Projektets afsluttende publikation kan læses her: https://tidsskrift.dk/buks
Fakta
BØV - Børns møde med den nationale kulturarv
BØV er gennemført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet.
Projektets arbejdsgruppe består af Louise Ejgod Hansen (projektleder), Christiane Oved Særkjær (postdoc) og Mette Langeberg Lund, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Nina Gram, Det Kongelige Teater, Michael Hansen og Nana Bernhardt fra Statens Museum for Kunst samt Nanna Holgaard og Rikke Tjørnehøj fra Nationalmuseet.
BØV er støttet af Augustinusfonden.
Kontakter
Louise Ejgod HansenLektorAfdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur
Tlf:25566935draleh@cc.au.dkChristiane SærkjærPostdocAfdeling for Kunsthistorie, Æstetik og Kultur og Museologi, Institut for Kommunikation og Kultur
saerkjaer@cc.au.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 13:17:33 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Skoleelever verden over er dårligere til matematik og naturfag efter coronanedlukninger23.6.2026 10:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Skolenedlukninger under coronapandemien var skyld i, at skoleelever lærte mindre matematik og natur/teknik. Og læringstabet gik mest ud over de dårligst stillede elever. Det viser forskning fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet, som er baseret på internationale testresultater fra mere end 70 lande.
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance12.6.2026 08:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Professor i Idéhistorie Casper Andersen fra Aarhus Universitet er udpeget som ny formand for EU Science Diplomacy Alliance sammen med Maria Rentetzi fra Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg. De skal arbejde for at styrke videnskabsdiplomati i Europa og udbygge samarbejdet med forskningspartnere i Afrika.
Nye virkeligheder kræver nye løsninger: Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland lancerer nyt samarbejde28.5.2026 10:03:11 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af krig og global usikkerhed udbygger Aarhus Universitet og Museum Sønderjylland deres samarbejde om forskning, formidling og offentlig debat, der skal bringe historiske erfaringer med krig og grænseland i spil i nutiden.
Sjældent fund: 1.500 år gamle romerske bronzekar fundet i Slesvig17.4.2026 17:05:06 CEST | Pressemeddelelse
Et sjældent fund af romerske bronzekar, gjort af en detektorfører i projektet ”Veteraner i Arkæologien”, er blevet taget op af jorden i Slesvig. Fundet kan kaste nyt lys over forbindelserne mellem Norden og Romerriget og tyder på, at området spillede en vigtig rolle tidligere end hidtil dokumenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum