NATIONAL KONFERENCE OM DANNELSE I GULDBORGSUND
9.9.2021 15:17:33 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

På Dannelseskonferencen den 17. september 2021 vil Mikael Bertelsen tale om kunsten at forfølge sine drømme og turde fejle undervejs, Thomas Blachman lægger kreativiteten og idéerne i hænderne på ungdommen, legeprofessor Helle Marie Skovbjerg vil udfolde, hvordan vi bliver lidt mere modige, når vi leger, mens Katrine K. Pedersen vil tale om børn og unges sårbarhed i en digitaliseret tidsalder.
Derudover kan deltagerne vælge mellem oplæg og workshops v. Teatret Masken, Museum Lolland-Falster i samarbejde med dannelseseksperimentariet Menneskets Verden, det nationale udviklingsprogram Playful Learning m.fl.
Oplæggene har i år fokus på blandt andet leg, kropslig dannelse, innovation og unge som medskabere af kultur.
Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune, siger: ”I Guldborgsund arbejder vi strategisk og praktisk med dannelse på mange niveauer. Vi er i konstant udvikling og bevægelse på området, og fx er vi lige på trapperne med vores nye tiltag Kulturpasset, der hvert år sikrer gratis adgang for børn, unge og deres familier til vores inspirerende kulturinstitutioner.”
Med den årlige dannelseskonference ønsker Guldborgsund Kommune at sætte fokus på dannelse både lokalt og nationalt.
Dannelseskonferencen er et forum for diskussion, idéudvikling og innovation, hvor oplæg og workshops sætter viden om dannelse fra både forsknings- og praksisfeltet i spil.
Konferencen er en tilbagevendende begivenhed, hvor Guldborgsund Kommune inviterer til en fælles drøftelse af, hvordan leg, kunst, natur, litteratur og kultur, videnskab, filosofi, pædagogisk praksis mv. kan være med til at give børn og unge kritisk sans, demokratisk forståelse og evnen til nysgerrig refleksion, fordybelse og kreativitet.
Dannelseskonferencen foregår den 17. september 2021 på Nykøbing F. Teater, Østergågade 2, 4800 Nykøbing F.
Konferencen henvender sig især til personer, som arbejder med dannelse, uddannelse og kultur i kommuner, dagtilbud, på skoler og på kulturinstitutioner.
Alle interesserede er meget velkomne.
Se hele programmet her: www.guldborgsund.dk/Dannelse21 hvor der også stadig kan købes billet.
Presseinvitation
Kontakt presseansvarlig Helle Bertram for gratis tilmelding og muligheder for interviews.
Kontakter
Diana Gerlach, kulturkonsulent: tlf. 25181896 DG@GULDBORGSUND.DK
Helle Bertram, presseansvarlig: tlf. 25180364 HBER@GULDBORGSUND.DK
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder

Links
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
