Velliv Foreningen

NÅR EN ROBOT BLIVER NÆRMESTE KOLLEGA 

Del
I et nyt projekt, som Velliv Foreningen står bag, skal Teknologisk Institut undersøge, hvordan indtoget af robotter i danske produktionsvirksomheder påvirker medarbejdernes trivsel.

Antallet af produktionsvirksomheder, som investerer i robotter og kollaborative robotter (cobots), er stigende i Danmark. Men hvad betyder det egentlig for medarbejdernes mentale trivsel, når ens nærmeste kollega bliver en robot? Og hvordan kan man som virksomhed foregribe negativ påvirkning af medarbejdernes mentale helbred, når der investeres i robotter? Det spørgsmål skal Teknologisk Institut undersøge nærmere i det kommende år med støtte fra Velliv Foreningen.

Når virksomheder investerer i robotter, er der fokus på at integrere den nye teknologi i produktionen effektivt og sikkert. Derimod er der typisk ikke opmærksomhed på, hvad konsekvenserne for den mentale sundhed er på arbejdspladsen i forbindelse med implementering. Vores tese er, at det at få en robot som nærmeste kollega faktisk er ret indgribende og derfor kan påvirke medarbejdernes trivsel negativ”, siger seniorkonsulent på Teknologisk Institut og projektleder Annemarie Holsbo.

Målet med projektet er at fremme god og sikker implementering af robotter til gavn for den psykiske trivsel på arbejdspladsen. Det sker ved at udvikle vejledningsmateriale målrettet medarbejdere, ledere og arbejdsmiljøorganisationer i produktionsvirksomheder.

”Velliv Foreningen har fokus på at klarlægge mentale sundhedskonsekvenser af større teknologiske og organisatoriske forandringer i arbejdslivet. Målet er at indsamle og udbrede viden og metoder, så samfundet og arbejdspladserne kan sætte ind med forebyggende indsatser. Projektet på Teknologisk Institut giver mulighed for at dykke ned i de overvejelser og erfaringer, som frontløbervirksomhederne i produktions-Danmark allerede har gjort sig omkring implementering af robotter i virksomheden. Vi forventer, at der kan hentes en masse nyttig viden, som vi kan udbrede til virksomheder, som overvejer at tage skridtet mod øget automatisering”, siger Lars Bo Pedersen fra Velliv Foreningen.

Projektet afsluttes i foråret 2023.

Kontakter

Information om Velliv Foreningen

Velliv Foreningen
Velliv Foreningen
Lautrupvang 10
2750 Ballerup

22 60 07 18https://www.vellivforeningen.dk/

Vi skaber overskud i livet

I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.

I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.

Læs mere om Velliv Foreningen her.

Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye