Næsten 26.000 ufaglærte ledige får ret til at uddanne sig til forhøjede dagpenge
Fra august kan ufaglærte ledige blive faglærte og få ti procent mere, end man kan på dagpenge, mens de uddanner sig. Det har et bredt flertal vedtaget i Folketinget torsdag. Knap 26.000 ufaglærte ledige på dagpenge får dermed den ret, hvis de uddanner sig inden for områder, hvor der er gode jobmuligheder.
Ser man på de ufaglærte, så udgør de næsten 40 procent af dem, der har mistet jobbet siden, Danmark blev lukket delvist ned på grund af coronaen. Ordningen gælder ufaglærte på dagpenge, der er fyldt 30 år.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- Økonomien spænder ben for mange, der overvejer at tage springet fra ufaglært til faglært. Det har vi nu for alvor gjort noget ved, så ufaglærte ledige allerede fra august kan begynde på en erhvervsuddannelse og få 110 procent i dagpenge, hvis det er et område med mangel på hænder.
- Det er slet og ret fundamentalt opgør med de nedskæringer og besparelser, der var recepten, da vi skulle ud af finanskrisen. Denne aftale betyder, at knap 26.000 ufaglærte ledige får retten til at blive faglært, og vi må desværre forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber.
- Ledige øger chancerne for at få job, og virksomhederne får de hænder, de har brug for. Det er en klog måde at bruge krisen på. Vi har år efter år set, at vi ikke har fået brugt de penge, som er afsat til, at flere ufaglærte får svendebrev. Jeg håber og tror på, at retten til at blive faglært til forhøjede dagpenge vil bidrage til at gøre en ende på det, så langt flere ledige kan kalde sig faglærte.
Retten er blevet indført med aftalen om opkvalificering, som regeringen, SF, EL, R, DF og V står bag. Ufaglærte ledige eller faglærte ledige med forældende uddannelser kan blive uddannet til dagpenge plus ti procent. Er man på den højeste dagpengesats på 18.900 kroner, så vil der følge yderligere knap 1900 kroner med.
Har man to års relevant erhvervserfaring kan man forkorte vejen til at blive faglært markant. Fx kan man blive SOSU-assistent på 17 uger og smed på 18 uger.
Kontakte Beskæftigelsesministeriets pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
