Astma-Allergi Danmark

Multisyge allergikere skal sikres bedre behandling

Del
Sundhedssystemet skal øge gennemsigtigheden for patienter med to eller flere kroniske sygdomme. Astma-Allergi Danmark bakker op om konklusionerne i en ny hvidbog og foreslår en national handlingsplan på allergiområdet.

Ny hvidbog om multisygdomme fra Dansk Selskab for patientsikkerhed m.fl. sætter fokus på landets 1,2 millioner patienter med to eller flere kroniske sygdomme.

Problemet er, at de multisyge ofte føler sig overladt til sig selv i forsøget på at guide sig igennem sundhedssystemet. Derudover kan kommunikationen være mangelfuld specialisterne imellem, og patienterne bliver i højere grad fejlmedicineret og har nedsat livskvalitet.

Bogens konklusioner kommer desværre ikke som en overraskelse i Astma-Allergi Danmark. Men ifølge vicedirektør, Anne Holm Hansen, er det streng nødvendigt at forholde sig til.

- Fra vores patientgruppe med astma, høfeber eller eksem, fødevareallergi eller andre allergiske sygdomme hører vi ofte om nøjagtig de samme problematikker. Udredningen af allergi kan foregå på mange forskellige niveauer i sundhedsvæsenet, da allergiske sygdomme indeholder et bredt udsnit af sygdomme. Så dem med allergi møder jo ofte faggrupper og lægefaglige specialer både indenfor og udenfor sygehusene, siger hun og fortsætter:

-Så hvidbogen rammer i høj grad også problematikkerne med vores patientgruppe. Og vi sætter derfor stor pris på det øgede fokus, den skaber, siger Anne Holm Hansen.

I forlængelse af hvidbogens konklusioner støtter Astma-Allergi Danmark samtidig op om Sundhedsstyrelsens opfordring til et øget tværfagligt samarbejde. Opfordringerne bør dog følges op af konkrete tiltag, mener Anne Holm Hansen:

- Det tværfaglige samarbejde er utrolig vigtigt, hvis vi skal sikre multisyge patienter et bedre udredning- og behandlingsforløb. Derfor ønsker vi på vores felt, at man går endnu længere end blot tilkendegivelser og foreslår, at der kommer en national handlingsplan på hele allergiområdet. På den måde sikrer vi os netop, at der kommer skred i tingene, og at de involverede parter holdes op på konkrete tiltag, siger hun.

Fakta:

Astma-Allergi Danmarks forslag til en national handlingsplan på allergiområdet:

  1. Øget fokus på allergiområdet i videreuddannelsen af læger
  2. Styrke almen lægepraksis
  3. Prioritering af speciallægestillinger indenfor allergi
  4. Allergicentre i alle fem regioner
  5. Oprustning for praktiserende speciallæger

Nøgleord

Kontakter

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark. Tlf.: 20 82 25 76

Links

Information om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Om Astma-Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for at alle, der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem, får en bedre hverdag.

Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye