Mød Ældre & Sundhed på Skills

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab, hvor flere hundrede unge fra erhvervsuddannelserne kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. I løbet af konkurrencedagene kommer der mange besøgende og arrangementet giver derfor også virksomheder og uddannelser en oplag chance for at profilere sig over for et stort antal potentielt fremtidige elever og medarbejdere. Derfor har Ældre & Sundhed, Personlig og praktisk hjælp, fra Lolland Kommune igen i år booket en stand.
En af initiativtagerne er teamleder på Sandby Ældrecenter Karin Hansen:
”Sidste år på Skills oplevede vi en overvældende interesse for at høre om SOSU-faget og mulighederne i Lolland Kommune. Derfor har vi valgt at tage med igen i år. Det er ingen hemmelighed, at vi – ligesom mange andre steder i landet – har et stort behov for at rekruttere flere social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Men vi har til gengæld også meget godt at tilbyde både elever og medarbejdere,” fortæller hun og uddyber:
”Vi vægter uddannelsen af elever højt og sørger for, at vores praktikvejledere er godt rustet til at give eleverne den bedst mulige støtte og oplæring med alt, hvad det indebærer af personlige og faglige udfordringer. Også vores medarbejdere har rig mulighed for fortsat at udvikle sig fagligt. I Ældre & Sundhed arbejder vi løbende med nye projekter og tiltag, som medvirker positivt til de ældres livskvalitet og til arbejdsmiljøet. Her inddrager vi medarbejderne tæt i form af kurser, sparring og medindflydelse. Det vil vi alt sammen gerne gøre opmærksom på samtidig med, at vi i det hele taget ønsker at sprede budskabet om, at her er dejligt at bo og arbejde på Lolland, og at her er gode jobmuligheder. Ikke bare inden for SOSU-faget, men også andre fag. Ikke mindst nu, hvor vi står over for det store Femern-byggeri,” siger Karin Hansen, som har inviteret borgmester Holger Schou Rasmussen til at besøge standen om fredagen 17. januar fra kl. 10-12, så han kan fortælle interesserede om livet og jobmulighederne på Lolland. Denne dag kommer sektorchef for Ældre & Sundhed Søren Wollesen også forbi.
I 2020 ansætter Lolland Kommune i alt 98 SSH- og SSA-elever. Det er 38 flere elevpladser end sidste år. For at give de besøgende mulighed for at høre om, hvordan det er at være elev i Lolland Kommune, er der derfor også to social- og sundhedsassistentelever med på standen. En af dem er Janni Rasmussen, som snart er færdig med sin første praktik på Sandby Ældrecenter:
”Jeg er simpelthen så glad for min praktik, fordi jeg her får gode muligheder for at opleve faget i virkeligheden og afprøve teorien fra skolen i praksis. Det er givende at opleve, hvordan jeg med min faglige viden i rygsækken kan gøre en konkret og positiv forskel for de ældre. Jeg har en praktikvejleder, som er dygtig til at støtte mig og lade mig lære alt det nye i et tilpas udfordrende og samtidig trygt tempo. Når der er noget, jeg er i tvivl om i det daglige eller i forhold til praktikken, er der altid hjælp at hente fra min vejleder, mine kollegaer og kommunens uddannelseskoordinator. At jeg er blevet taget så godt imod betyder, at jeg føler mig som en værdsat og integreret del af arbejdspladsen. Det betyder også, at jeg varmt kan anbefale andre at komme i praktik i Lolland Kommune,” siger Janni Rasmussen.
Foruden mødet med elever og medarbejdere bliver der på standen mulighed for at se eksempler på nogle af de mange projekter inden for plejeområdet i Lolland Kommune, og der vil blive vist en film om, hvordan plejepersonalet udfylder borgernes behov for pleje og omsorg. De besøgende kan også teste deres håndhygiejne eller ”tippe en 13’er” og være med i konkurrencen om lidt mundgodt.
Nøgleord
Kontakter
Karin Hansen
Teamleder Sandby Ældrecenter
Tlf. 23 24 01 80
E-mail: kahan@lolland.dk
Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Ungeløftet: Fælles indsats skal give unge en ny start25.9.2025 11:02:37 CEST | Pressemeddelelse
Nye partnerskaber skal hjælpe unge uden job og uddannelse godt videre i livet og samtidig sikre det lokale erhvervsliv ekstra arbejdskraft. Lolland Kommune inviterer til lancering af Ungeløftet med besøg af beskæftigelsesministeren.
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum