Mistanke om abekopper i dyr skal anmeldes til Fødevarestyrelsen
Abekoppe-epidemien fortsætter med at sprede sig i Europa, og fra Paris har myndighederne rapporteret om et tilfælde, hvor en hund er smittet af to abekoppe-patienter. Hermed har det vist sig, at virussygdommen kan smitte hunde og måske andre dyr ved tæt kontakt.
- Lige nu ser vi en kraftig stigning i antallet af mennesker, der bliver smittet med abekopper i Europa og de vestlige lande. Dyr spiller ikke en rolle i smittespredningen, men for at forebygge at sygdommen spreder blandt dyr, indfører vi nu en pligt til at anmelde mistanke om abekoppe-smitte til os, siger Sten Mortensen, veterinær udviklingschef i Fødevarestyrelsen.
Hvis man får mistanke om abekoppe-smitte i et dyr, skal dyrlægen kontaktes og dyret skal holdes i hjemmeisolation ind til mistanken er afkræftet. Dyrlægerne skal være særligt opmærksomme, når de skal undersøge dyr, som er eller har været i tæt kontakt med en abekoppe-patient.
- Lige nu ser vi kun smitte blandt mennesker og hvis forbliver sådan, så bliver det nemmere at kontrollere sygdommen end hvis der også foregår smitte blandt dyr, siger Sten Mortensen.
Det er dyrlægens opgave, at anmelde mistanke om abekopper hos dyr, men ejer kan også anmelde mistanke om abekopper hos dyr til Fødevarestyrelsen. Styrelsen kan også give råd om, hvordan man holder sit dyr i hjemmeisolation.
Abekoppevirus er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke meget smitsomt, men smitte kan ske mellem mennesker og dyr, derfor anbefales effektiv smittebeskyttelse.
Feber er et typisk første tegn på smitte med abekopper i dyr, men symptomer varierer og kendes ikke med sikkerhed. Vær altid opmærksom på risiko for abekoppeinfektion, hvis et dyr har været i kontakt med abekoppepatient og bliver syg.
Læs Sundhedsstyrelsens råd om smittebeskyttelse og retningslinjer for håndtering af abekoppper her
Link til faglig nyhed for dyrlæger på hjemmesiden
Link til bekendtgørelse om smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene
Yderligere oplysninger
Journalister kan kontakte Fødevarestyrelsens pressetelefon 22 84 48 34.
Nøgleord
Information om Fødevarestyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Hundesnoren skal bruges med omtanke – og kun midlertidigt1.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1. juli træder nye regler i kraft for, hvornår og hvordan hundeejere må binde deres hunde. Målet er at sikre bedre dyrevelfærd og undgå, at hunde står bundet i lang tid uden opsyn.
Naturstyrelsen får dispensation fra regler for tilsyn med dyr i naturnationalparker21.6.2025 07:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har søgt dispensation fra §9 i Dyrevelfærdsloven og skal nu tilse studene i naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov på bestandsniveau. Dispensationen er ikke en lempelse, men en præcisering af vilkårene for tilsyn med stude i naturnationalparkerne.
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum