Midterregeringen er ikke gearet til den grønne omstilling
Ifølge foreningen Klimabevægelsen i Danmark mangler regeringsgrundlaget både hurtige, konkrete og ambitiøse klimatiltag.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har netop offentliggjort sit fælles regeringsgrundlag, og Klimabevægelsen advarer om for lave klimaambitioner.
- Med dette regeringsgrundlag tegner det til at blive nogle svære år for den grønne omstilling af Danmark. Regeringsgrundlaget mangler en resolut plan for den danske grønne omstilling, og timingen kunne ikke være værre. I klimakrisen handler alt om tid, og politikerne har kun få år tilbage til at træffe de beslutninger, der skal afgøre om samfundet når den grønne omstilling. Skal vi imødegå de overhængende trusler, der ligger indlejret i klimakrisen, skal regeringen derfor kunne fremlægge langt mere vidtgående planer, for hvordan man vil omstille alle sektorer i samfundet på ganske få år. Det formår regeringsgrundlaget ikke at gøre, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
De danske klimamål blev også diskuteret i valgkampen, og har været et vedblivende emne under de lange regeringsforhandlinger. Klimarådet slog i sidste uge fast, at de nuværende danske klimamål ikke bidrager til at overholde 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen og Klimaloven. Alternativet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har foreslået at hæve klimamålene i 2025, 2030 og 2040 til hhv. 54 pct., 80 pct., og 100 pct., hvilket vil bidrage mere til at nå det globale klimamål.
- Klimarådet slog i sidste uge fast, at vi med de nuværende danske klimamål er på vej mod en opvarmning over 1,5 grader. For en regering, der bryster sig af krisehåndtering og stabilitet, er det uforståeligt, at man ikke reagerer på sådan en nyhed. Det vigtigste for de danske klimamål er, at de ikke overskrider 1,5 gradersmålet, og den opgave magter regeringen ikke at løfte. Det er uforsvarlig klimapolitik, siger Caroline Bessermann.
Socialdemokratiet lovede i valgkampen, at CO2-afgiften på landbruget vil bidrage med 5 millioner ton CO2 senest i 2030. Denne formulering kom dog ikke med i regeringsgrundlaget. Det er ifølge Klimabevægelsen et svigt.
- Et af de klareste grønne løfter fra Socialdemokratiet i valgkampen var, at en CO2-afgift på landbruget skulle få os resten af vejen til vores klimamål. Den formulering er nu pillet ud, og afgiften er gået fra at skulle være en hovedmotor i den grønne omstilling til at være en back-up plan. SVM-regeringen giver ingen indikation til hverken landbruget eller resten af danskerne om, hvordan man hurtig vil imødegå klimakrisen uden CO2-afgiften. Det har regeringen brug for at give svar på nu, siger Caroline Bessermann.
Kontakter
Caroline BessermannPolitisk rådgiverKlimabevægelsen i Danmark
Tlf:+45 40569973caroline@klimabev.dkBilleder

Information om Klimabevægelsen i Danmark

Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skuffelse over klimaambitionerne i statsministerens nytårstale2.1.2023 09:10:49 CET | Pressemeddelelse
Talen afspejler, at regeringen stadig mangler de politiske planer, der skal sætte resolut og tilstrækkeligt ind mod klimakrisen.
Klimabevægelsen udtaler sig om det nye ministerhold15.12.2022 10:50:32 CET | Pressemeddelelse
Klimabevægelsen udtaler sig om fire af de ministre, som kommer til at få stor betydning for den grønne omstilling. Om den nye minister for Klima-, energi- og forsyning: - Lars Aagaard har arbejdet meget med energiområdet, og vi ser frem til at se hvilken retning han kan sætte. Det er vigtigt at der sættes fart på udbygningen af vind- og solenergi, samt at biomassen bliver udfaset. Det er dog også vigtigt at klimaministeren har et bredere sigte for sit ministerium, og det håber vi også at den nye minister vil arbejde med, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark. Om den nye minister for Udviklingssamarbejde og global klimapolitik: - Dan Jørgensen overtager et helt nyt ansvarsområde: det globale klima. Det der er vigtigt for en sådan ny post er at der sættes mål for, og arbejdes med, at reducere danskernes globale klimaaftryk, siger Frederik Roland Sandby. Om den nye minister for Fødevarer, landbrug og fiskeri: - Det er meget forudsigeligt at
Klimabevægelsen frygter manglende ambitioner fra ny SVM-regering13.12.2022 20:50:58 CET | Pressemeddelelse
Frygten forstærkes af at alle de grønne partier er trådt ud af forhandlingerne, netop fordi de mener, at de grønne ambitioner er for små.
Danske klimamål overskrider målet om 1,5 graders opvarmning7.12.2022 12:11:05 CET | Pressemeddelelse
Derfor skal Danmark øge sine nationale klimamål, halvere de forbrugsbaserede udledninger og igangsætte en hurtig reduktion af udledninger i landbruget.
Klimarådet viser vejen væk fra naturgas og øget biomasseforbrug1.12.2022 11:49:13 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet bruger de helt rigtige principper, når de i dag viser vejen til en grøn varmesektor. Mere fjernvarme, flere varmepumper, energibesparelser og ikke mindst et loft over biomasseforbruget er anbefalinger, som de danske politikere bør tage til efterretning. Anbefalingerne bør finde vej ind i regeringsforhandlingerne, hvis vi skal realisere den akutte grønne omstilling af varmesektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum