Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse flytter fra Uldum til Tørring

Del

Vokseværk får sparekassen til at flytte sin afdeling i Uldum til nye lokaler i Tørring

Adm. direktør Martin Baltser (tv) og afdelingsdirektør Danny Herløv Aagaard foran Bredgade 8 i Tørring, hvor Middelfart Sparekasse om kort tid sørger for nyt liv.
Adm. direktør Martin Baltser (tv) og afdelingsdirektør Danny Herløv Aagaard foran Bredgade 8 i Tørring, hvor Middelfart Sparekasse om kort tid sørger for nyt liv.

Efter 24 år i Uldum har Middelfart Sparekasse besluttet at flytte afdelingen til Tørring, nærmere bestemt til Bredgade 8 i Tørring. Årsagen er pladsmangel i den nuværende afdeling på Søndergade 17 i Uldum. De seks kolleger i Middelfart Sparekasse i Uldum betjener nemlig så mange kunder, at der skal en syvende kollega til afdelingen. Og det er der ikke plads til i de eksisterende rammer.

- Derfor begyndte vi at overveje alternativer, og vi valgte at se på alle muligheder. Når vi ser på et kort over Hedensted Kommune, så er det ikke optimalt at have to afdelinger så tæt på hinanden, som Uldum og Hedensted er. Ved at flytte til Tørring får vi en bedre geografisk dækning af hele kommunen, og vi vil være hele kommunens pengeinstitut, siger Danny Herløv Aagaard, afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Uldum.

I den kommende afdeling i Tørring er der plads til, at der med tiden kan være mere end syv kolleger. Danny Herløv Aagaard ser i den forbindelse muligheder i at kunne servicere det lokale erhvervsliv endnu bedre end i dag.

En langtidsholdbar løsning

For Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse, er flytningen af afdelingen og den planlagte udvidelse af medarbejderstaben et bevis på sparekassens tro på udviklingen i hele Hedensted Kommune.

- Vores afdelinger i Hedensted og Uldum – snart Tørring – har tilsammen samme antal medarbejdere, som vi har i byer som Vejle og Kolding. Det vidner om en utroligt stor opbakning til os fra borgerne i hele Hedensted Kommune, og vi viser tydeligt, at vi vil være en aktiv del af udviklingen ved at gå offensivt til værks, siger Martin Baltser.

For kunderne i Uldum betyder flytningen til Tørring, at de får længere til deres lokale sparekasse. Middelfart Sparekasse vil gøre sit bedste for, at kunderne oplever så få gener som muligt.

- Vi bevarer hæveautomaten i Søndergade 17, så kunderne kan klare de mest almindelige bankforretninger lokalt. Og vi kører gerne ud til kunderne, når der er behov for et personligt møde med rådgiveren, siger Danny Herløv Aagaard.

Han understreger, at sparekassen også fremover vil bakke om foreningslivet og begivenheder i Uldum.

- Vi har oplevet en helt utrolig opbakning i alle årene i Uldum. Det glemmer vi selvfølgelig ikke, siger Danny Herløv Aagaard.

Sparekassen kan ikke melde den endelige dato for flytningen ud endnu.

- Så snart, vi kender datoen, så får kunderne selvfølgelig besked, og vi inviterer naturligvis også til åbningsreception, når vi er kommet på plads på den nye adresse, siger Danny Herløv Aagaard.

Kontakter

Kommunikationschef Bjarne Jacobsen, 27900664
Adm. direktør Martin Baltser, 27900500
Afdelingsdirektør i Uldum Danny Herløv Aagaard, 61940662

Billeder

Adm. direktør Martin Baltser (tv) og afdelingsdirektør Danny Herløv Aagaard foran Bredgade 8 i Tørring, hvor Middelfart Sparekasse om kort tid sørger for nyt liv.
Adm. direktør Martin Baltser (tv) og afdelingsdirektør Danny Herløv Aagaard foran Bredgade 8 i Tørring, hvor Middelfart Sparekasse om kort tid sørger for nyt liv.
Download

Information om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Havnegade 21
5500 Middelfart

64 22 22 22https://midspar.dk/

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Sparekassens vision er at være ”bedst til kunder”, vi vil være en Danmarks bedste arbejdspladser, og hvert år giver vi mindst 7,5 mio. kr. tilbage til lokalsamfundene i form af støtte til begivenheder, foreninger, enkeltpersoner mv.

Forretningsmodellen har vist sig bæredygtig gennem mange år. Sparekassen har i dag ca. 77.000 kunder, egenkapitalen har rundet 1,2 mia. kr., og i 2018  var overskuddet før skat 106,6 mio. kr.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum