Middelfart Sparekasse er sponsor for frivilligheden på Jelling Musikfestival
Jelling Musikfestival og Middelfart Sparekasse fortsætter partnerskab omkring frivilligheden på festivalen.

Selv om der kan synes langt fra hverdagen i en sparekasse til folkefesten på en festivalplads, har Middelfart Sparekasse og Jelling Musikfestivals direktør, Line Mosfelt, fundet et fælles værdigrundlag, hvor Sparekassen kan bidrage til udviklingen af festivalen. Nemlig frivillighed og fællesskab.
Frivillighed har alle dage været en af hovedingredienserne i Jelling Musikfestival, og ligesom festivalen vægter Middelfart Sparekasse ifølge marketingdirektør Kristian Gren frivillighed og fællesskab højt.
- Det er en del af sparekassens eksistensgrundlag, at vi skal give tilbage til de lokalområder, vi er en del af. Det gør vi især ved at bakke op om frivilligheden i foreningslivet. Og det er jo lige netop, hvad Jelling Musikfestival gør, når festivalens overskud år efter år går til de lokale foreninger og sportsklubbeer, som bidrager med frivillige hænder. Vi vil gerne sende et signal om, at vi gider dem, der gider andre. Uden de frivillige var der slet ikke nogen festival, så det er oplagt at bidrage til styrkelsen af den i forvejen stærke frivillighedskultur, som findes på festivalen, siger han.
Jellings hjerte
Festivaldirektør Line Mosfelt glæder sig over samarbejdet og muligheden for at kunne forkæle de frivillige lidt ekstra.
- De frivillige er Jellings hjerte, og vi faldt pladask for Middelfart Sparekasses værdisæt, da vi hørte vendingen ”Vi gider dem, der gider andre”. Det er samme mantra, som er drivkraften bag Jelling Musikfestival og vores 5.000 frivillige, der hvert år knokler for at skabe fire dages frirum. Derfor er vi stolte over samarbejdet med Middelfart Sparekasse. Det giver os en kærkommen mulighed for at forkæle vores frivillige og højne moralen endnu mere, siger Line Mosfelt.
Ud over en overraskelse, som Line Mosfelt endnu ikke vil løfte sløret for, bruges midlerne fra samarbejdet på at opgradere det festivalområde, som de 600-700 frivillige, der har et ansvarsområde og bruger minimum 25 timer på at arbejde under selve festivalen, har adgang til.
- Takket være samarbejdet med sparekassen har de frivilliges område fået et enormt løft. Vi anser vores frivillige for at være festivalens eneste VIP’er, og det kan man i hvert fald se omkring hyggeteltet, hvor de, der tager en ekstra stor tørn, har et skønt sted at tage en pause og hygge sig med hinanden, siger Line Mosfelt.
Kontantløs fest
Udover den økonomiske håndsrækning til frivilligområdet har Sparekassen også meldt sig under festivalens faner med frivilligt personale, som vil komme til at bemande en bod, hvor det er muligt indsætte penge på de kontantkort-armbånd, som blev indført i forbindelse med, at festivalen i 2022 blev 100 procent kontantfri.
Indsamling mod ensomhed
Derudover har Sparekassen og festivalen for andet år i streg taget initiativ til en pant-indsamling til fordel for en anden af Sparekassens samarbejdspartnere, nemlig initiativet March mod Ensomhed, som har til formål at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem.
- Der vil blive opstillet specifikke bokse til aflevering af brugte drikkekrus, så festivalgæsterne kan donere dem, når de for eksempel går ud fra pladsen. Og så vil en del af overskuddet fra panten gå til March mod Ensomhed, forklarer Kristian Gren.
Om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse skænker kaffe med mening til Rock Under Broen25.5.2023 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse er igen i år hovedsponsor for Rock Under Broen. Ud over økonomisk støtte til festivalen har sparekassen i år valgt at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på pladsen. Vognene bemandes af frivillige medarbejdere fra sparekassen, og for hver eneste kop kaffe, der langes over disken, donerer Rock Under Broen fem kroner til March mod Ensomhed.
Middelfart Sparekasse på Jelling Musikfestival: Vi bekæmper ensomhed ét krus ad gangen24.5.2023 12:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Sidste års succesfulde indsamling af pant får Jelling Musikfestival og Middelfart Sparekasse til at gentage pant-initiativ på festivalpladsen.
Middelfart Sparekasse i Esbjerg uddeler 3 x 10.000 kr. i anledning af 10-års fødselsdag23.5.2023 08:31:39 CEST | Pressemeddelelse
Skal din forening have 10.000 kroner? Som en markering af 10 gode år i Esbjerg uddeler Middelfart Sparekasse 10.000 kroner til tre foreninger i lokalområdet. Og sparekassen har brug for din hjælp til at gøre det.
March mod Ensomhed: Middelfart Sparekasse går med i kampen mod ensomhed16.5.2023 10:13:59 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse er igen med som partner, når Patrick Cakirli 7. august tager hul på sin årlige March mod Ensomhed. Han vandrer 2.000 kilometer gennem sommerdanmark for at sætte fokus på vigtigheden af fællesskab i kampen mod sin og andres ensomhed – og for at samle penge ind til Livslinien.
Lasse Kronberg Bach er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Hedensted10.5.2023 08:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en dreven rådgiver i afdelingen i Hedensted. Det er 43-årige Lasse Kronberg Bach, der nærmer sig 25 år som bankmand. Derudover har han været underviser på bankelevuddannelsen i Nuuk i Grønland, hvor han boede i to år. Karrieren tog sit udgangspunkt i 1999 i Spar Bank Vest i Skive, hvor Lasse Kronberg Bach arbejde i fem år, inden turen gik til Silkeborg, Grønland, Kolding og senest Vejle. Lasse Kronberg Bach har imidlertid aldrig skiftet arbejdsgiver. Grundet fusioner og opkøb er det derimod hans arbejdsgiver, som adskillige gange har skiftet navn. Denne gang er det dog Lasse Kronberg Bach, som har besluttet sig for at skifte, og derfor kan Middelfart Sparekasses kunder i Hedensted nu få glæde af hans mange års erfaring fra finanssektoren. - Det bedste ved mit arbejde er at lære nye mennesker at kende og hjælpe dem med at få opfyldt deres håb og drømme igennem god økonomisk rådgivning og planlægning. Det er vigtigt for mig at være en
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum