Meyers

Meyers lancerer ny digital platform for firmafrokost

Del
Brugervenlighed, fleksibilitet og tilgængelighed - det har været udgangspunktet for den nye digitale frokostportal, som Meyers lancerer i dag. Med portalen vil Meyers sætte nye standarder for håndtering og bestilling af firmafrokost i en digital model, der både tilgodeser virksomheder i deres søgen efter en ny frokostordning og samtidig er et selvbetjeningsværktøj, der gør det lettere for den frokostansvarlige i dagligdagen.
Frokost fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Frokost fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR

I dag er frokostleverandører for mange virksomheder en helstøbt samarbejdspartner, der også varetager andre forplejningsopgaver og sikrer de gode madoplevelser både til møder, fester og events. Det stiller krav om udvalg, valgfrihed og variation, ligesom det skal være nemt at håndtere i dagligdagen. Med lanceringen af Meyers Frokostportal samles al daglig håndtering og justering på én platform, ligesom man som ny kunde kan bestille sin næste frokostordning online. Hvad der før skulle håndteres i langvarige mailkorrespondancer og bestillingsprocesser, kan nu klares med få klik på et og samme sted.

Med et skarpt digitalt fokus, er det vores ambition med Meyers Frokostportal at forbedre kunderejsen og brugeroplevelsen ved netop at tilbyde en fleksibel og tidsbesparende platform til bestilling af frokost-måltider og mødeforplejning fra Meyers,” siger Jesper Lykke Wacherhausen, Direktør for Business Development & Digital i Løgismose Meyers, og han forsætter:

Med Meyers Frokostportal giver vi kunden frihed til selv at styre bestillingen hurtigt online. En personlig kontakt kan og skal naturligvis ikke erstattes med en digital løsning, men det er vores oplevelse, at håndteringen af frokostordninger på fx mindre og mellemstore arbejdspladser i dag kræver en langt større fleksibilitet i dagligdagen, hvilket vi forsøger at imødekomme med Meyers Frokostportal,” slutter Jesper Lykke Wacherhausen.

Lanceringen af den digitale frokostportal er dermed udtryk for en generel digital opprioritering, men også et ønske om at styrke relationen til kunderne. Via portalen kan kunderne bestille firmafrokost og mødeforplejning såvel som teambuildings, madkurser og særarrangementer og holde sig opdateret via nyheder om nye koncepter og menuer. Den nye onlineløsning er således både en styrkelse af kommunikationen og et generelt løft af gæsteoplevelsen som frokostkunde hos Meyers.

Variation og nærværende kunderelationer

Meyers har i dag nogle af markedets længste kunderelationer, men netop ønsket om fornyelse i den daglige frokost har været en gentagende årsag til at skifte leverandør. Det har fået Meyers til at udvide antallet af frokosttilbud med flere individuelle køkkener og løsninger, ligesom det er tanken, at der i fremtiden skal skyde flere nye initiativer og samarbejder op.

På den måde sikres variation ved frokostbordet, idet Meyers tilbyder både en 100% plantebaseret frokost, velkendte livretter med tilbehør, smørrebrød og portionspakket frokost. Via frokostportalen kan den ansvarlige nemt skifte mellem de forskellige frokostløsninger fra dag til dag og justere menuen efter særlige behov. Dette ses også som en mulighed for at mindske madspild, da det bliver nemmere at tilpasse antal kuverter.

Målet er, at vi med Meyers Frokostportal kommer til at levere en bedre og mere fleksibel service i kraft af en hurtig og brugervenlig digital løsning, der gør det muligt for Meyers i højere grad at indtage værtsrollen og imødekomme kundernes individuelle behov,” siger Carl Johan Paulsen, direktør for Meyers Køkken.

Fakta:

- Link til Meyers Frokostportal: https://meyers.dk/erhverv/bestil-frokost/
- Meyers Frokostportal er udviklet af Meyers i samarbejde med udviklingspartner Struct og designbureauet Spring/Summer.
- Meyers Køkken leverer frokost til Storkøbenhavn samt i flere større byer i Jylland fx Århus, Kolding, Vejle og Silkeborg, Randers, Skanderborg og Horsens.
- Frokostordninger og forplejning leveres dagligt og helt ned til 10 kuverter.

Vedhæftede pressebilleder må bruges ved omtale af Meyers Frokostportal, Meyers og Løgismose Meyers. Billederne skal krediteres henholdsvis Meyers PR og Løgismose Meyers PR.

Nøgleord

Kontakter

Maja Jensen
PR Rådgiver
21 89 91 71
presse@meyers.dk

Billeder

Frokost fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Frokost fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Download
Portionsanretninger fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Portionsanretninger fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Download
Direktør for Business Development & Digital i Løgismose Meyers. Foto: Løgismose Meyers PR.
Direktør for Business Development & Digital i Løgismose Meyers. Foto: Løgismose Meyers PR.
Download
Portionsanretninger fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Portionsanretninger fra Meyers Frokostportal. Foto: Meyers PR
Download

Links

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i mere end 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye