
Meyers Bageri åbner pop-up i Det Kongelige Teater
Holdet omkring Meyers Bageri er klar med en pop-up i den historiske foyer og tidligere Café August B i Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Den ny café og kaffebar byder på morgenmad og frokost med afsæt i de gode sager fra ovnene 300 meter nede ad vejen i bageriet på Store Kongensgade. Desuden lanceres i løbet af december og januar et helt nyt sortiment af kager, udviklet af den unge konditor Freja Krarup Johansen, der kommer fra en stilling som chefkonditor hos vinderen af Bocuse d’Or 2019 Kenneth Hansen på Svinkløv Hotel. Dørene slås op tirsdag 1. december kl. 08.

Meyers Bageri har i ni år forkælet naboer, turister og andre, med et ærinde i indre by, med brød og kager bagt på stedet i den ovn, Bo Bech installerede i et beskedent lokale i Store Kongensgade i 2009. Nu er holdet bag klar til at puste nyt liv i de smukke lokaler i Det Kongelige Teater, hvor August B siden marts månedhar været lukket for ombygning
”Vi har længe haft en drøm om at finde en lomme af ro med en historisk stemning i Københavns midte, hvor man kan synke hen med en pivfrisk gærkage eller en dirrende flødeskumskage på tallerkenen. Det er helt fantastisk, at vi fandt en mulighed så tæt på vores bageri i Store Kongensgade” siger chef for Meyers Bageri, Ann-Sofie Vadum Bønding,” og fortsætter:
”I praksis vil vi med den korte afstand kunne tilbyde bagværk så frisk, at det dufter, som havde vi hevet det ud af ovnen på stedet.”
Mere end brød og bagværk:
’August B pop-up’ byder på økologisk ymer og hjemmelavet granola, kold grød med æble og nødder og smurte boller med ost på menuen. Det faste bageriudsalg vil på vanlig vis rumme surdejsbrød, smørbagte croissanter, kanelsnurre og meget mere, der kan hentes med hjem til morgenbordet eller til kollegerne på kontoret. Det fine kaffeudvalg kommer fra den faste samarbejdspartner Coffee Collective.
Senere på dagen fristes med madbrød med pesto og kartofler, og inden længe også en snackmenu med surdejsbrød, burrata fra Nordhavn Mikromejeri, luksus-fisk på dåse og Meyers egen flækærtehummus og persillepesto.
Det hele kan naturligvis, ligesom bageriets sortiment af bagværk og kager, tages med på farten. Det gælder også udvalget af kager, færdigretter og supper, som københavnerne kan kigge ind og snuppe med hjem fra arbejde.
Kager i topklasse, også dem med fløde:
Chefkonditor Freja Krarup Johansen, der før tiden på Svinkløv badehotel, bestred en ledende stilling i Bojesens konditori, og som netop er tiltrådt i Meyers Konditori, er i skrivende stund i færd med at udvikle et lille dynamisk udvalg af fine kager og flødekager.
Økologiske paradisæbler fra Lilleø, biodynamiske bergamottefrugter fra den sydlige del af Italien og grand cru-chokolade er nogle af de ingredienser, Freja tager under kærlig behandling. De første resultater forventes at ramme kagemontren i August B i det nye år.
Når pop-up’en åbner tirsdag 1. december kl. 08. Herefter vil åbningstiderne være:
- Mandag-fredag kl. 08-18. Lørdag og søndag kl. 10-17.
- I forbindelse med forestillinger vil der være forlængede åbningstider.
Nøgleord
Kontakter
Kaspar Mørk AriantoPR & Kommunikationsrådgiver
Meyers
Billeder






Information om Meyers
Om Meyers Bageri:
Meyers Bageri er et arbejdende værksted, hvor der bages og males mel løbende gennem dagen. Altid økologisk og altid med korn af topkvalitet, der er dyrket i Norden. Det første bageri åbnede i Jægersborggade i 2011, og siden er bagerierne på Amager, Østerbro, indre by og på Frederiksberg kommet til.
Vi samarbejder med udvalgte bønder rundt om i Danmark, som prioriterer økologisk dyrkning af de gamle hvedesorter. Blandt andet Aastrupgaard i Brædstrup, Nystedgaard i Stenløse, Mønstergaard i Rønne, K-landbrug i Maribo, Rosilde Højgaard i Nyborg, Fuglesøgaard i Haderslev, Skovgaard i Vojens og Holmager i Ringkøbing. Størstedelen af vores korn bliver malet på møllen ’Gissleberga’ i Sverige og ellers på Bornholms Valsemølle.
I 2009 blev årevis af bageerfaring samlet i bogen ’Meyers Bageri’, og siden kom også ’Meyers kager’, ’Meyers bageskole’ og endelig i 2018 ’Meyers glutenfri bageskole’. Meyers Madhus på Nørrebrogade slog i 2005 dørene op til det allerførste bagekursus, og siden har mere end 25.000 kursister haft hænderne i dejen på de forskellige bagekurser.
Om Meyers:
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Giv 2020 sablen, og flæk 2021-boblerne med et gakket redskab i nyt online-fællesskab21.12.2020 09:10:51 CET | Pressemeddelelse
Claus Meyer med en sneskovl. Mikkel Bjergsø med et cykelstel. Jonathan Soriano med en øse. Kendte kræfter fra vinens, øllets og madens verden er gået sammen om at skabe ekstra nytårsgøgl via digitale fællesskaber i et år, hvor antallet af festdeltagere skal formindskes.
Undgår Corona-madspild: Tusindvis af strandede østers forvandles til ren velsmag18.12.2020 09:01:31 CET | Pressemeddelelse
Med størstedelen af landets restauranter lukket ned, var gode råd dyre for sea food-leverandøren Fiskerikajen. Pludselig lå de inde med et stort lager af luksuriøse men letfordærvelige østers. Nu går de sammen med Meyers om at forvandle potentielt madspild til madglæde med en storstilet produktion af østerssauce efter asiatisk forbillede.
Salget mere end fordoblet: Mad til mortensaften hitter på nettet10.11.2020 11:10:37 CET | Pressemeddelelse
Aflyste fester og strikse forsamlingsforbud gør, at danskerne samles om de traditionsrige måltider på nye måder. Hos Meyers hæver man forventningerne til salget af jule- og nytårsmenuer, efter salget af mortensaftenmenuer er steget med 169% i forhold til 2019.
Klar med skræddersyede virtuelle julefrokoster: Folkene bag Musik i Lejet nytænker med Meyers26.10.2020 08:45:13 CET | Pressemeddelelse
Med anbefalingen om aflysning af sociale arrangementer og et forsamlingsforbud på 10 personer, er danske virksomheder tvunget til at tænke ud af boksen, hvis de stadig ønsker at samle medarbejderne til julefrokost. Meyers og kulturbureauet Good Boys Agency har en fælles løsning.
I dag åbner Meyers traktørstedet Fasangården i Frederiksberg Have1.10.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2020 slår køkkenchef Anika Madsen dørene op til den historiske bygning Fasangården. Den tidligere kongelige embedsbolig skal nu være traktørsted for gæster i Frederiksberg Have.
Meyers lancerer ny digital platform for firmafrokost14.9.2020 11:50:16 CEST | Pressemeddelelse
Brugervenlighed, fleksibilitet og tilgængelighed - det har været udgangspunktet for den nye digitale frokostportal, som Meyers lancerer i dag. Med portalen vil Meyers sætte nye standarder for håndtering og bestilling af firmafrokost i en digital model, der både tilgodeser virksomheder i deres søgen efter en ny frokostordning og samtidig er et selvbetjeningsværktøj, der gør det lettere for den frokostansvarlige i dagligdagen.