Velliv Foreningen

Mental sundhed vigtigere end nogensinde før: Lokal virksomhed opfordrer til at søge penge fra nyåbnet pulje

Del
Danmarks Mentale Sundhedsdag giver arbejdspladser mulighed for at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Foto: PR
Danmarks Mentale Sundhedsdag giver arbejdspladser mulighed for at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Foto: PR

Den mentale sundhed er vigtigere end nogensinde før på grund af coronakrisen, mener både eksperter og virksomheder selv. Derfor opfordrer HR-partner hos Aarhus Havn andre virksomheder til at søge om penge til Danmarks Mentale Sundhedsdag 2020 nu, ligesom de selv gjorde sidste år.

Hverdagen på Aarhus Havn har været som for de fleste andre virksomheder under coronakrisen: præget af uvished, omskiftelighed og bekymringer. Selvom mange har kunnet fortsætte med at arbejde, har det været under en masse nye retningslinjer, forklarer HR partner Maria Frederiksen fra Aarhus Havn.

”På grund af den særlige situation har vores tillidsrepræsentanter ringet rundt og snakket med medarbejderne og spurgt, om de føler sig trygge og sikre, og om de går og har særlige bekymringer,” siger Maria Frederiksen, der mener, at fokus på den mentale sundhed er særlig vigtig i disse krisetider.

Hun går derfor lige nu og tænker over gode idéer til igen i år at søge om penge til et event om mental sundhed på arbejdspladsen, når der d. 1. juni åbnes for ansøgninger til Danmarks Mentale Sundhedsdag. Den finder sted d. 8. oktober, og på begivenhedens hjemmeside kan alle landets virksomheder søge om penge til en række tiltag: foredrag, udflugter og workshops, der styrker fællesskabet, giver værktøjer til stressforebyggelse og så videre.

”Mental sundhed er en stor del af dialogen på vores møder. Vi har et udvalg, der drøfter trivsel, stress og arbejdsglæde. Vi har haft meget fokus på det mentale, også under corona, og jeg vil helt sikkert opfordre andre til at bruge Danmarks Mentale Sundhedsdag som anledning til at sætte fokus på det,” siger Maria Frederiksen.

Bekymringer fylder mere
At det er særligt vigtigt nu at fokusere på mental sundhed, er HR-partneren fra Aarhus Havn ikke ene om at mene. Helle Folden Dybdahl er chefpsykolog hos PPclinic og arbejder til daglig med netop mental sundhed i arbejdslivet. Hun forklarer, at vi er i en fase af coronakrisen nu, hvor vi begynder at se nogle af de negative mentale konsekvenser.

”Fokus på mental sundhed er altid vigtigt, men det er endnu vigtigere nu. Vi ser for eksempel reaktioner som tristhed, frustration og magtesløshed, fordi vi indser, at det her ikke bare lige er overstået, at vi ikke bare lige vender tilbage til normalen. Læg dertil, at vi i flere måneder har gået med bekymringer og angst over, om vi mister vores nære, vores job og så videre,” siger hun.

Bekymringerne har i den grad spredt sig til os alle. En løbende undersøgelse fra Statens Serum Institut viser blandt andet, at 84,5% af de adspurgte bekymrer sig for, at en nærtstående bliver alvorligt syg, og 57,9% bekymrer sig for, at der er lange udsigter til et normalt hverdagsliv.

Fællesskabet på arbejdspladsen skal styrkes
Hos Velliv Foreningen, der arrangerer Danmarks Mentale Sundhedsdag og arbejder almennyttig for at fremme mental sundhed i arbejdslivet, mærker man et øget behov blandt virksomheder og organisationer for støtte til at sætte fokus på mental sundhed. Foreningen håber, at Danmarks Mentale Sundhedsdag kan være med til at genstarte fællesskabet på arbejdspladsen, efter at de fleste af os har været væk fra hinanden.

”Vi ønsker at skabe overskud og styrke danskernes fællesskab og samarbejde i arbejdslivet. Danmarks Mentale Sundhedsdag er en oplagt anledning for virksomheder til at genstarte fællesskabet og få talt sammen om det, de har været igennem. Så jeg håber, at så mange arbejdspladser som muligt vil benytte sig af muligheden for at søge om penge til Danmarks Mentale Sundhedsdag,” siger Lars Bo Pedersen, programchef hos Velliv Foreningen.

Tilbage på Aarhus Havn kan Maria Frederiksen kun bakke op om initiativet. Hun og hendes kolleger deltog sidste år og kædede dagen sammen med et større forløb, hvor de satte fokus på stress på tværs af organisationen.

”Tanken var, at alle skulle have viden om stress. Vi ville sætte fokus på, hvordan organisationen, men også os alle hver især kan hjælpe med at skabe mere trivsel. Det var et rigtig godt forløb, så vi vil helt sikkert søge igen, når vi får en god idé,” siger Maria Frederiksen.

Det er muligt at søge om midler til Danmarks Mentale Sundhedsdag fra den 1. juni til og med den 28. august via hjemmesiden danmarksmentalesundhedsdag.dk. Alle typer arbejdspladser kan søge om penge til et event om mental sundhed. Selve begivenheden afholdes d. 8. oktober.

Om Velliv Foreningen
Velliv Foreningen arbejder for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Foreningens 350.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.

I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler foreningen bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Om Danmarks Mentale Sundhedsdag

Velliv Foreningen arrangerer hvert år Danmarks Mentale Sundhedsdag, som er en begivenhed, der skal sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Alle arbejdspladser kan søge om 10.000 kr. til et event om mental sundhed på danmarksmentalesundhedsdag.dk. 2019 var det første år for Danmarks Mentale Sundhedsdag. Her deltog over 20.000 medarbejdere fordelt på over 500 arbejdspladser.

Kontakter

Nicolaj Truelsen
42669543, ntr@primetime.dk

Billeder

Danmarks Mentale Sundhedsdag giver arbejdspladser mulighed for at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Foto: PR
Danmarks Mentale Sundhedsdag giver arbejdspladser mulighed for at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen. Foto: PR
Download
Maria C. Frederiksen, HR Partner, Aarhus Havn
Maria C. Frederiksen, HR Partner, Aarhus Havn
Download

Information om Velliv Foreningen

Velliv Foreningen
Velliv Foreningen
Lautrupvang 10
2750 Ballerup

22 60 07 18https://www.vellivforeningen.dk/

Vi skaber overskud i livet

I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.

Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.

I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.

Læs mere om Velliv Foreningen her.

Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye