Medlemmerne får ordet: »Nogle gange betaler det sig at tænke stort«
Nede i bunden – eller begyndelsen om man vil – af Danmark bliver der i disse år lagt jord til landets største udviklingsprojekt af et unikt område. Over 300 millioner kroner har fondene Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune sat i spil i et helhedsorienteret udviklingsprojekt kaldet Tøndermarsk Initiativet.
Projektet indebærer både turismeudvikling, byomdannelse, klimatilpasning og erhvervsudvikling på én og samme tid. Og der er ét overordnet formål i Tøndermarsk Initiativet: At gøre det endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i området omkring Tøndermarsken.
I dette afsnit af Medlemmerne får ordet, giver vi ordet til borgmester Henrik Frandsen (Tønder-listen) i vores medlemskommune Tønder for høre, hvordan det har været at lægge jord og kommune til projektet.
Tøndermarsk Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område med en værdi på over 300 millioner kroner. Hvordan har det været for jer som kommune og dig som borgmester at deltage i et så stort projekt?
- Det har været fantastisk, og det er jo nok kun en gang, man får lov at opleve det. Dels er det virkelig værdifuldt at have så mange penge til at udvikle vores område, men det er også vildt at få lov til at mærke suset fra de store fonde. Vi arbejder sammen med nogle meget professionelle partnere i det her projekt - de har virkelig visioner, ønsker og krav til, at projektet bliver gennemtænkt og rammer et tårnhøjt niveau. Og det er noget, der batter landdistriktsudviklingsmæssigt.
Hvad baggrunden for igangsættelsen af projektet?
- Projektet tager sit afsæt i Højer by. Indtil for omkring 100 år siden var det en meget velhavende havneby, der levede af eksport af bl.a. øster til det russiske hof. Husk på, at Højer var den nordlige grænse af det frisiske område, der går helt ned til Holland. Men med genforeningen er området kommet til at ligge i et hjørne af Danmark. Det er på en eller anden måde blevet lidt afskåret. Og det har betydet, at udviklingen er gået lidt forbi Højer i rigtig mange år.
- Men det ændrer ikke på, at bygningskulturen i Højer er meget rig. Det var noget af det, Realdania fik øje på til at begynde med. Siden er projektet blevet videreudviklet og i takt med, at der er kommet flere fonde til med nye perspektiver, har projektet forgrenet sig og skiftet form, så det i dag er meget mere end et byomdannelsesprojekt i Højer.
Det er endt med, at Tøndermarsk Initiativet både er byomdannelse, erhvervs- og turismeudvikling samt klimatilpasning. Kan du sætte et par ord på, hvad samtænkningen mellem disse mange områder har betydet for jer?
- Jeg har det sådan, at hvis man igangsætter et byomdannelsesprojekt, hvori man shiner huse og pladser op, så ville det værste endemål være en flot kulisse uden liv. For det er vigtigt, at området er levedygtigt. At der er butikker, så du kan få en is eller en kop kaffe, samtidig med at du kan gå en lang tur i marsken og lytte til fuglene. Det vil sige, at når man er færdig med det her helhedsorienterede projekt, skal der være noget, der lever. Så skal området være selvbærende. Det er det, der er så spændende i samtænkningen af områderne. Hvis det lykkes at vende udviklingen, når man laver en så massiv indsats, så kan det jo være en model for udvikling andre steder.
Hvad er det for problemstillinger I har i Tønder Kommune, som projektet retter sig mod?
- Som flere andre steder i Danmark har vi svært ved at holde på borgerne. Vi oplever desværre en stille og rolig blødning af borgere. Ikke fordi der ikke flytter folk til kommunen, der flytter bare flere den anden vej. Og vi har været vant til, at når et område først er røget ind i en negativ spiral, er det svært at vende igen. Derfor bliver det spændende at se, om et projekt med en så omfattende helhedsorienteret indsats kan løfte området ind i en positiv spiral.
Tror du, projektet kan det?
- Ja, det tror jeg faktisk på. Folk er begyndt at flytte til Højer nu. I dag kan man købe is ikke bare et, men to steder i byen, og hotellet er genåbnet. Denne sommer har vi oplevet, hvordan timingen med friluftsturisme ikke kunne være meget bedre. Hvis der er noget, folk har haft lyst til i denne coronatid, så er det at komme ud og gå. Det har vi selvfølgelig også kunnet mærke i Tøndermarskområdet.
Hvad håber du, projektet har kastet af sig, når det afsluttes i 2022?
- Grundlæggende håber jeg, at der er blevet skabt så meget aktivitet og erhvervsudvikling i området, at det er levedygtigt. Desuden håber jeg virkelig, at vi har fået skabt et sted, hvor folk synes, det er spændende at købe et hus og slå sig ned. Jeg håber også, at den enorme turismeudvikling, vi så i 2020, får yderligere luft under vingerne. Jeg tror på det. For vi har lige præcis det, der taler ind i fremtidens turisme.
Hvad er den vigtigste erkendelse om landdistriktsudvikling i lyset af arbejdet med Tøndermarsk Initiativet?
- At det nogle gange betaler sig at tænke stort. Det skal man ikke være bange for. Og så skal man ikke have mindreværdskomplekser som landdistriktskommune. Dybest set mener jeg, at vi landdistriktskommuner fra naturens og bygningskulturens hånd har et væld af femstjernede seværdigheder. Hos os i Tønder har vi bare ikke formået at få dem sat ordentligt i spil før. Men det er lige netop det, vi gør med dette projekt. Sætter vores styrker i spil.
Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?
- De kan ikke kopiere det. Det kommer man ikke nogen vegne med. Men man kan finde de fem, seks gode ideer fra projektet og samle dem i en buket, der kan oversættes til lige netop ens egen kommune og dens stedbundne kvaliteter. Og det er vigtigt at understrege: Vi har ikke været ude og opfinde en historie eller en bygningskultur, vi bruger lige præcis den fortælling, der er i netop vores område. Og den er jo unik for os.
Hvorfor er det vigtigt?
- Jamen tag nu de turister, vi gerne vil have fat i. De vil have den ægte fortælling og ikke en eller anden konstruktion. Den ægte fortælling finder man kun de steder, hvor man tager afsæt i de stedbundne kvaliteter. Og de findes ikke kun i Tønder. Der findes stedbundne kvaliteter i alle kommuner, som man kan arbejde videre med.
- Og så er vi tilbage ved det med kulissen igen. For vi er ikke interesserede i at få lavet en kulisse herude. Vi vil lave noget, der er levende og levedygtigt – også når projektet slutter.
Fakta: Tøndermarsk Initiativet
Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.
Projektet blev påbegyndt i 2016 og forventes afsluttet i 2022. Tilsammen har parterne investeret ca. 250 millioner kroner i udviklingen.
Initiativet er Danmarks største samlede projekt til udvikling af et unikt område.
Grundlaget for samarbejdet findes i en partnerskabsaftale, som definerer de overordnede rammer og hovedindsatsområderne.
Hovedindsatsområderne er:
- Byomdannelse i Højer
- Højer Byfond
- Ruter, stier og formidling
- Klimatilpasning langs Vidå
- Klimatilpasning i Tønder midtby
- Udvikling af erhverv og turisme i området
Kilde: Tønder Kommuner og Tøndermarsk Initiativet – læs mere: https://toendermarsken.dk/toendermarsk-initiativet/
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Glæde over flere læger og mere nærhed, men også bekymring omkring struktur og realisering18.9.2024 13:59:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop fremlagt sit sundhedsudspil, som skal sætte den politiske retning for, hvordan der sikres mere nærhed i sundhed, og et land i bedre geografisk balance. Udspillet rummer gode elementer som en bedre og mere retfærdig fordeling af flere almen praksis læger, flere uddannelsespladser på medicinstudiet uden for de største byer og oprettelsen af 17 regionale sundhedsråd, men bekymringen omkring ændret regionstruktur og realiseringen af udspillet fylder meget hos Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikter: Kommunernes udligningssystem splitter Danmark i et A- og B-hold18.9.2024 10:10:59 CEST | Pressemeddelelse
I store dele af landet kæmper økonomisk pressede kommuner med at få næste års budgetter til at hænge sammen som følge af et skævt tilskuds- og udligningssystem. Det forlyder, at regeringen vil lave en ny udligningsreform i 2028. Det møder opbakning fra Landdistrikternes Fællesråd, som har 55 kommuner som medlemmer, men løsningen er nødt til at komme langt før.
Finanslovsforslag fjerner støttemulighed til iværksættere og små virksomheder i kystnære områder16.9.2024 11:19:58 CEST | Pressemeddelelse
Den såkaldte FLAG-pulje har med succes understøttet nye jobs på de små øer og i kystnære områder, men finanslovsforslaget lægger op til at nedlægge den. Det vil ramme områder, som i forvejen er udfordret med at fastholde bosætning og kæmper med færre jobs i fiskeriet, bl.a. som følge af Brexit.
Mere grøn boligrotation på vej til landdistrikterne10.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landsbyer skal have flere seniorvenlige boliger og der skal fokus på energirenovering af de ældre huse. Det er målet med et fælles projekt, som Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd står bag, og som nu udrulles foreløbig til seks nye landsbyer.
Landdistrikter: Gode initiativer i finanslovsforslag, men et land i bedre balance kræver flere prioriteringer30.8.2024 16:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsudspillet rummer flere gode initiativer, dog uden de store overraskelser, og signalerer på flere områder, at regeringen ønsker at prioritere landdistrikterne og et mere sammenhængende Danmark. Men der skal flere politiske tiltag og investeringer til, hvis man for alvor vil skabe et land i bedre geografisk balance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum