Landdistrikternes Fællesråd

Medlemmerne får ordet: »De små virksomheder i landdistrikterne er måske mindre synlige, men ikke mindre vigtige«

Del

Erhvervsudvikling trives allerbedst i øjenhøjde, er erfaringen fra Rebild Kommune. I et forsøgsprojekt har kommunens erhvervskontorer lavet en opsøgende indsats, som har fået de mindre virksomheder til at føle sig set og hørt.

Borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV).
Borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV).

Hvordan får vi fat i kommunens mindre virksomheder og iværksættere og sørger for, at de udvikler sig? Det var udgangspunktet for forsøgsprojektet ’Virksomhedsudvikling i landdistrikter’, støttet af Landdistriktspuljen, som Rebild Kommune mellem 2014 og 2016 gennemførte sammen med Jammerbugt Kommune. I projektet sad kommunens erhvervskonsulenter ikke bag skrivebordet og ventede på de mindre virksomheder. De opsøgte dem selv ved at ringe eller banke på virksomhedernes dør.

Projektet er evalueret og konklusionen klar: Iværksætterne og virksomhedslederne sætter pris på den opsøgende indsats. De nyder godt af det personlige møde med erhvervskontorerne og oplever den proaktive indsats som et udtryk for engagement fra kommunens side. Som en af kommunens erhvervsdrivende siger i evalueringsrapporten:

”Det er dem, der har henvendt sig til mig for at hjælpe mig med nogle ting, som jeg troede, de var ligeglade med. Det overraskede mig lidt, at de havde nogen som helst interesse i sådan en lille virksomhed.”

Vi giver ordet til borgmester i Rebild Leon Sebbelin (RV), som fortæller om kommunens erfaringer med erhvervsudvikling i øjenhøjde.

Vil du forklare baggrunden for projektet ’Virksomhedsudvikling i landdistrikter’?

- Vores erhvervskontor kunne konstatere, at kommunen har en række virksomheder, der selv dukker op, og som vi derfor let kommer i kontakt med, men at der også er et stort antal rundt om i landdistrikterne, som man ikke havde kontakt til og dialog med. Derfor søgte vi midler (hos Landdistriktspuljen red.) til at lave en erhvervsindsats, hvor man var mere proaktiv og opsøgende. Det skete i et samarbejde mellem Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune, som vi regelmæssigt har haft gode samarbejder med. Så vi kender hinanden.

Hvordan har I arbejdet med det helt konkret?

- Erhvervskontoret gennemgik målrettet alle kommunens virksomheder. Derefter kontaktede medarbejderne på erhvervskontoret virksomhederne og spurgte, om de måtte kigge forbi eller tage en snak over telefonen og præsentere de tilbud, kommunen har til iværksættere og virksomheder. Nogle steder fik man at vide: Tak fordi I kommer, men det har vi ikke interesse i. Det er helt fair. Andre har taget imod hjælpen. Overordnet set er den proaktive indsats blevet taget vel imod rundt omkring og har grundlæggende betydet, at vores erhvervskontorer har fået en øget synlighed hos virksomhederne – også de, der ikke havde brug for hjælp. Dermed er der kommet et større netværk, og alle ved, at erhvervskontoret er der, hvis de på et senere tidspunkt får brug for hjælp.

Hvad har betydningen af den opsøgende indsats været?

- Som en lille virksomhed er det ikke altid, man får tid til at færdiggøre sit spændende skrivebordsprojekt. Der har den opsøgende indsats vist sig at være en måde at få skubbet gang i nogle af de ting, virksomhederne ellers ikke får gjort. Det er godt for virksomheden, men også for den generelle erhvervsudvikling. For der kan ligge gode vækstmuligheder i mindre virksomheder, som bare aldrig bliver til noget, fordi indehaveren har for travlt.

- Indsatsen har også været med til at synliggøre hele spektret af kommunens virksomheder. Vi kan alle sammen se de virksomheder, der ligger lige ud til motorvejen. Kører man gennem landsbyerne og landskabet, ser man måske ikke de virksomheder, der er placeret der. Men de er der. Dem har den opsøgende indsats været med til at synliggøre, og det er helt centralt.

Er der andre konkrete effekter, efter rapporten blev lavet?

- På nuværende tidspunkt har flere virksomheder ansat folk i forlængelse af en-til-en møder med kommunens erhvervskontor. Herudover er der dannet nye netværk, der nyder stor opbakning, og som erhvervskontoret servicerer.

Hvad har arbejdet betydet for landdistriktsudviklingen hos jer?

- Det handler om at få virksomhedernes gode idéer og potentialer aktiveret, så de kan udvikle sig og dermed udvikle kommunens erhvervsliv som sådan. De virksomheder, man kan se i kommunens erhvervskvarter, klarer sig, fordi de er så synlige. De små virksomheder i landdistrikterne er måske mindre synlige, men ikke mindre vigtige. Ti arbejdspladser i en lille landsby er jo rigtig mange relativt. Kombineret med de nye muligheder planloven giver for erhverv i landdistrikterne, spiller det rigtig godt sammen, både bosætnings- og erhvervsmæssigt. For tingene hænger jo sammen.

Hvad har udfordringen været for jer i et landdistriktsøjemed?

- Grundlæggende står vi med udfordringen i, at folk flytter mod byerne. Det kan vi ikke hegne os ud af. Omvendt må vi bestræbe os på, at det ikke skal være diskvalificerende, hvis man vælger at blive. Taler vi om erhverv, står vi akut over for den udfordring, at erhvervsministerens Forenklingsudvalg (Forenklingsudvalg for erhvervsfremme red.) i ramme alvor har foreslået, at det skal forbydes, at de kommunale erhvervskontorer har en-til-en rådgivning. Det er helt på månen. Hos os er der en række virksomheder, som har haft positiv effekt af den nære kontakt og er kommet videre i deres udvikling, som følge af den. Men det projekt, vi har lavet, vil aldrig nogensinde kunne gennemføres af et regionalt erhvervscenter.

Hvad er den vigtigste erkendelse i arbejdet med denne form for landdistriktsudvikling?

- At der ligger spændende virksomheder ude i landdistrikterne, som man kan hjælpe videre, hvis man får lejlighed til at fortælle, hvad man kan tilbyde. Jeg tror, de fleste af dem ved, at der findes et erhvervskontor, men hverdagen tager bare tid. Det kan knibe med at komme til et spændende oplæg. Her sender det proaktive ikke alene et godt signal for os som kommune, det er også med til at skubbe lidt på.

Hvordan kan andre kommuner lade sig inspirere af jer?

- Vi har sammen med Jammerbugt Kommune båret projektet videre til vores Business Region North Denmark (samarbejde mellem Nordjyllands 11 kommuner og Region Nordjylland red.). Tanken er at rulle den her måde at arbejde på ud i alle 11 kommuner. Selv Aalborg er jo en stor landkommune med masser af opland. Så heroppe undersøger vi, om en opsøgende erhvervsindsats i landdistrikterne kunne give mening for hele regionen, fordi vi havde så positive erfaringer med projektet.

I har arbejdet tværkommunalt i projektet. Hvad har det betydet for jer?

- Man får lidt flere input og kan måske gøre nogle ting lidt bedre. Hele Business Region tanken har vi haft stor glæde af i det nordjyske. Man kan løfte andre opgaver, hvis man arbejder sammen.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 5385 0127, mail eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV).
Borgmester i Rebild Kommune Leon Sebbelin (RV).
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,8 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum