Ritzaus Bureau A/S

Medieforlig på vej: Alle skal kunne se og høre DRs arkiver

Del

Når de mediepolitiske ordførere onsdag mødes i Kulturministeriet for at forhandle et nyt medieforlig, er et af emnerne at gøre DRs arkiver tilgængelige for alle danskere. Ritzau og Danmarks nationale leksikon lex.dk er klar til at løse opgaven.

Onsdag mødes alle Folketingets partier - med undtagelse af Nye Borgerlige - i Kulturministeriet. Mødet, der starter kl. 15, har ingen bagkant, og det tages som et udtryk for, at det er ministerens ambition, at forliget kommer i hus.

Parterne er enige om det meste, og det tyder på, at der kan kommet et bredt medieforlig, sådan som mange i branchen har ønsket det.

Et af emnerne under forhandlingerne er, at DRs arkiver skal gøres tilgængelige for alle.

Der er tilsyneladende politisk enighed om, at Det Kongelige Bibliotek skal varetage arkivfunktionen og sikre, at det er muligt at søge i DRs gamle programmer. Men der mangler fortsat en løsning på, hvordan det meget omfattende historiske materiale bliver formidlet.

Det er Danmarks store digitale leksikon lex.dk og Ritzau imidlertid klar til at løse i samarbejde.

”Sammen med lex.dk hjælper Ritzau gerne med at gøre billeder tilgængelige og formidle indholdet i DRs arkiver. DR’s arkiver rummer op mod to millioner pressefotos, og dem lægger Ritzau gerne ind i Scanpix-basen, som er Danmarks største billedbase. Her kan vi gøre det gratis for den almindelige borger at hente billeder,” siger administrerede direktør og chefredaktør for Ritzaus Bureau Lars Vesterløkke.

Ritzaus Bureau kan gøre både pressefoto og videoer tilgængelige og også stå for videresalg til kommerciel brug af indholdet.

DRs store troværdighed gør at også lex.dk tilbyder, at man gradvis vil knytte historiske klip fra DRs radio- og tv-udsendelser til de mere end 225.000 forskningsbaserede artikler, der findes på det digitale opslagsværk.

”Materialet i DRs arkiver har stor historisk betydning” siger Gyldendals administrerende direktør Morten Hesseldahl, som også er medlem af lex’ bestyrelse.

”DRs arkiver skal sættes ind i en kontekst, og det kan vi gøre på lex. Det kræver selvsagt, at der er politisk vilje, for skal det batte, skal der findes økonomi i medieforliget til et par ekstra redaktionelle medarbejdere, som hver gang vi opdaterer en artikel eller skriver en ny, kan kigge i DRs gamle programmer og finde relevant indhold,” siger Morten Hesseldahl.

For yderligere kommentarer kontakt:

Lars Vesterløkke, adm. direktør, Ritzaus Bureau A/S
Tel: +45 2162 5312
Mail: lav@ritzau.dk

Joachim Malling, bestyrelsesformand, lex.dk
Tel: 20942314
Mail: joachim@malling.me

Morten Hesseldahl, medlem af bestyrelsen, lex.dk
Tel: 24241669
Mail: MOHE@gyldendal.dk

Information om Ritzaus Bureau A/S

Ritzaus Bureau A/S
Ritzaus Bureau A/S
Store Kongensgade 14
1264 København K

+45 33 30 00 00http://www.ritzau.com/

Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S

Ritzau udpeger ny topchef25.2.2022 08:42:00 CET | Pressemeddelelse

Christian Steensson Rasmussen bliver chef for en ny afdeling i Ritzaus Bureau, der skal levere digitale værktøjer og informationer til beslutningstagere, kommunikations-, PR- og marketing-afdelinger i både det offentlige, organisationer og private virksomheder. Den nye afdeling etableres for at sikre et stærkt fokus på kundesegmenter uden for medieverdenen; for at videreudvikle eksisterende produkter til disse segmenter og ikke mindst for at udvikle nye produkter i de kommende år. 35-årige Christian Steensson Rasmussen kom til Ritzau i november 2020 som konsulent efter 9 år i Altinget, hvor han senest var Head of Customer Insights and Marketing og før det Head of Customer Relations. ”Christian Steensson kommer med en lang erfaring i at arbejde med de segmenter, som Ritzau nu vil arbejde mere fokuseret med. Vi forventer stor vækst i omsætningen på dette område, hvor vi bl.a. tilbyder ViaRitzau, APPR ViaScanpix, nyheder og en række informationspakker. Christian Steensson har erfaring med

Stærkt nyt samarbejde mellem Ritzau og verdens største vækstskaberkonkurrence: EY Entrepreneur Of The Year!22.9.2021 14:47:35 CEST | Pressemeddelelse

EY Entrepreneur Of The Year er verdens største vækstskaberkonkurrence. Konkurrencen har eksisteret i 25 år i Danmark og hylder årligt landets mest vækstskabende virksomheder både nationalt og regionalt. Nu har EY Entrepreneur Of The Year indgået et samarbejde med Ritzau. Internationalt samler EY Entrepreneur Of The Year de bedste vækstvirksomheder fra mere end 60 lande. Nationalt samler EY Entrepreneur Of The Year Danmarks bedste vækstvirksomheder. Formålet er at anerkende vækst, innovation og iværksætterånd i danske virksomheder og kåre Danmarks bedste væksvirksomhed. Direktør for EY Entrepreneur Of The Year, partner, Søren Smedegaard Hvid, siger: ”EY Entrepreneur Of The Year” er Danmarks vigtigste vækstskaberkonkurrence. Når EY har indgået denne aftale med Ritzau, er det med henblik på i endnu stærkere grad at profilere og fremvise de resultater, som Danmarks virksomheder skaber. Vi ser meget frem til samarbejdet.” Ved at indgå samarbejdsaftalen er det Ritzaus håb at styrke de deltag

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum