"Man opdager tit nye ting, som er af fundamental betydning"

Efter lidt over 18 år i Japan som lektor på Yamagata University vendte Mikael Andersen Langthjem endelig hjem til Danmark i starten af marts, hvor han akkurat nåede at have én dag sammen med en håndfuld af sine nye kolleger på Aarhus Universitet, før Corona lukkede landet ned.
Mikael forsker i fysiske problemer, hvor strømninger af eksempelvis luft eller en væske forårsager en uhensigtsmæssig generering af lyd og/eller svingninger.
Et skelsættende memento for fejlslagen ingeniørvidenskab var eksempelvis kollapset af den 1.810 meter lange Tacoma Narrows Bridge i statens Washington den 7. november 1940 kl. 11.00. Årsagen var såkaldt aeroelastisk flutter: Påvirkningen af en elastisk struktur af et fluidum – i dette tilfælde luften – og katastrofen har sidenhen haft enorm betydning for udviklingen af moderne konstruktioner.
Strømningsinduceret lyd og svingninger er dog ikke kun et problem for store konstruktioner. Fysikkens love er allestedsnærværende, og kan forårsage uhensigtsmæssige følger på alt fra mikro til mega skala.
Mikael Andersen Langthjems forskning lægger sig ca. i midten af den skala. I årevis har han samarbejdet med nogle af verdens største tech-virksomheder i Japan om alt lige fra raketmotorer til blafrende flag og vaskemaskiner. Sidstnævnte et projekt med Hitachi, som han faktisk tager med hjem til Danmark. Her forsøger han sammen med virksomheden at skabe ægte vibrationsfri vaskemaskiner:
"Det lyder måske low-tech, men der bliver virkelig arbejdet seriøst med at lave vaskemaskiner, der ikke vibrerer, når de eksempelvis centrifugerer. Det er ikke ligetil, da tøjet i maskinen ikke lægger sig fuldstændig ens rundt i tromlen, og det er disse ujævnheder, som skaber vibrationerne. Dem forsøger vi at udbalancere med en form for hulahopring halvt fyldt med saltvand, som interagerer med tromlen og udbalancerer forskellene," siger han og fortsætter:
"Det er dog tit sådan med fysik, at når man prøver at løse ét problem, så opstår der et andet. Man opdager tit nye ting, som er af fundamental betydning, men det er også det, der gør ingeniørvidenskaben så sjovt."
Mikael Andersen Langthjem er uddannet maskiningeniør fra DTU, hvor han ligeledes forsvarede sin ph.d. i 1996, der handlede om netop strømningsinducerede svingninger i rør med strømmende væske. Han var herefter ansat som postdoc i Osaka, Japan indtil 1998, hvor efter han startede som forsker på Takasago Research and Development Center, der er en del af Mitsubishi Heavy Industries Ltd.
Han var et smut tilbage i Danmark på Aalborg Universitet indtil efteråret 2001, hvorefter han startede som adjunkt og senere lektor på Yamagata University, Japan.
"Nu er tiden moden til at vende tilbage til Danmark. Der sker meget på ingeniørområdet på Aarhus Universitet, og jeg glæder mig til at blive en del af det, og til endeligt at møde mine kolleger," siger han.
Nøgleord
Kontakter
Mikael Andersen Langthjem
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: ml@eng.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ukraines landbrugsminister besøger AU Viborg9.5.2025 10:33:52 CEST | Presseinvitation
Ministeren kommer for at se særlig teknologi, der kan gøre en stor forskel for genopbygningen af landet. Et bioraffinaderi, der kan forvandle græs til foder, fibre og brændstof.
Maskiner, der kan se forskel på frø6.5.2025 13:25:46 CEST | Pressemeddelelse
Fremtidens landbrug er ikke kun store traktorer og droner i luften. Nu er også den ydmyge frøanalyse på vej ind i den digitale tidsalder. Et nyt studie fra Aarhus Universitet og TystofteFonden viser, hvordan kunstig intelligens og billedgenkendelse kan revolutionere en af landbrugets mest manuelle discipliner.
Arvesølvet i grænselandet6.5.2025 13:22:12 CEST | Pressemeddelelse
Et krigsår, fire marker og en idé, der voksede frem af den sandede jord i det sydligste Jylland. I dag – mere end 80 år senere – står markforsøget i Jyndevad stadig som et monument over tålmodig videnskab. Og det er mere aktuelt end nogensinde.
Danske elever undersøger jordens sundhed i Astras Masseeksperiment 202528.4.2025 13:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har jorden det egentlig? Det spørgsmål dykker tusindvis af danske skoleelever ned i, når de i år deltager i Astras Masseeksperiment 2025 – et landsdækkende projekt, hvor teori og praksis mødes i jordhøjde.
Ny teknologi kan give 50% mere grøn gas fra biogasanlæg25.4.2025 09:18:33 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg: ”Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum