"Man opdager tit nye ting, som er af fundamental betydning"
12.5.2020 07:19:20 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Efter lidt over 18 år i Japan som lektor på Yamagata University vendte Mikael Andersen Langthjem endelig hjem til Danmark i starten af marts, hvor han akkurat nåede at have én dag sammen med en håndfuld af sine nye kolleger på Aarhus Universitet, før Corona lukkede landet ned.
Mikael forsker i fysiske problemer, hvor strømninger af eksempelvis luft eller en væske forårsager en uhensigtsmæssig generering af lyd og/eller svingninger.
Et skelsættende memento for fejlslagen ingeniørvidenskab var eksempelvis kollapset af den 1.810 meter lange Tacoma Narrows Bridge i statens Washington den 7. november 1940 kl. 11.00. Årsagen var såkaldt aeroelastisk flutter: Påvirkningen af en elastisk struktur af et fluidum – i dette tilfælde luften – og katastrofen har sidenhen haft enorm betydning for udviklingen af moderne konstruktioner.
Strømningsinduceret lyd og svingninger er dog ikke kun et problem for store konstruktioner. Fysikkens love er allestedsnærværende, og kan forårsage uhensigtsmæssige følger på alt fra mikro til mega skala.
Mikael Andersen Langthjems forskning lægger sig ca. i midten af den skala. I årevis har han samarbejdet med nogle af verdens største tech-virksomheder i Japan om alt lige fra raketmotorer til blafrende flag og vaskemaskiner. Sidstnævnte et projekt med Hitachi, som han faktisk tager med hjem til Danmark. Her forsøger han sammen med virksomheden at skabe ægte vibrationsfri vaskemaskiner:
"Det lyder måske low-tech, men der bliver virkelig arbejdet seriøst med at lave vaskemaskiner, der ikke vibrerer, når de eksempelvis centrifugerer. Det er ikke ligetil, da tøjet i maskinen ikke lægger sig fuldstændig ens rundt i tromlen, og det er disse ujævnheder, som skaber vibrationerne. Dem forsøger vi at udbalancere med en form for hulahopring halvt fyldt med saltvand, som interagerer med tromlen og udbalancerer forskellene," siger han og fortsætter:
"Det er dog tit sådan med fysik, at når man prøver at løse ét problem, så opstår der et andet. Man opdager tit nye ting, som er af fundamental betydning, men det er også det, der gør ingeniørvidenskaben så sjovt."
Mikael Andersen Langthjem er uddannet maskiningeniør fra DTU, hvor han ligeledes forsvarede sin ph.d. i 1996, der handlede om netop strømningsinducerede svingninger i rør med strømmende væske. Han var herefter ansat som postdoc i Osaka, Japan indtil 1998, hvor efter han startede som forsker på Takasago Research and Development Center, der er en del af Mitsubishi Heavy Industries Ltd.
Han var et smut tilbage i Danmark på Aalborg Universitet indtil efteråret 2001, hvorefter han startede som adjunkt og senere lektor på Yamagata University, Japan.
"Nu er tiden moden til at vende tilbage til Danmark. Der sker meget på ingeniørområdet på Aarhus Universitet, og jeg glæder mig til at blive en del af det, og til endeligt at møde mine kolleger," siger han.
Nøgleord
Kontakter
Mikael Andersen Langthjem
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: ml@eng.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
Fire nye professorer skal styrke forskning i energi, robotter og nye materialer16.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



