Mægtige maskiner, halv entrépris og sjov for hele familien på HEART i efterårsferien.
Traktorer, mejetærskere og plove er nok ikke det de fleste forbinder med et besøg på et kunstmuseum. Men i efterårsferien mødes gæster, der besøger HEART af en gigantisk gul mejetærsker ved ankomsten og området omkring museet er ikke længere kun prydet af smukke skulpturer! I samarbejde med Farmas udstilles en række imponerende landbrugsmaskiner i parken som museets gæster kan se hele efterårsferien - ganske gratis.
Maskinerne er hentet ind i forbindelse med den aktuelle anmelderroste udstilling "Naturligvis -landskabsmalerier af Allan Otte" der viser mere end 50 smukke og tænkevækkende motiver fra det jyske landbrugsliv.
Udstillingen præsenteres i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum og Brandts og er den hidtil største udstilling med kunstneren Allan Otte (f. 1978). Med temaer som fødegården, landbrugskritik og menneskets udnyttelse af naturen sætter udstillingen fokus på hvordan Otte gennem sine særegne arbejdsmetoder tager livtag med landskabsmaleriets traditionelle udtryk, og hvordan han samtidig forholder sig til nutidens modernisering af landbruget.
Allan Otte er en af de mest bemærkelsesværdige malere på den hjemlige kunstscene. Siden sin afgang fra Kunstakademiet i København i 2007 har han betaget publikum og anmeldere med sine smukke og overraskende skildringer af det danske landskab. Det er imidlertid ikke landskabet i sin traditionelle og romantiske version, der interesserer Otte, men snarere at se bagom idyllen og ind i den moderne virkelighed, som den ser ud.
Udstillingen kan opleves på HEART indtil 24. januar.
Hele ferien har museet halv pris på entrébilletten og rabatten gælder også fællesbilletten med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum - oplev begge museer for kun 50 kr! Børn og unge under 18 år kommer gratis ind på begge museer.
Kontakter
For yderligere info kontakt:
Museumsdirektør Holger Reenberg, tlf: 40 25 10 33
eller
Kommunikationschef Thilde Nyborg, tlf: 31 44 35 05
Billeder
Information om HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning
97 12 10 33http://www.heartmus.dk/
HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling. Herning Kunstmuseum blev til i 1977, og åbnede d. 9. september 2009 i en helt ny bygning tegnet af den amerikanske arkitekt Steven Holl. Ved indvielsen ændrede museet navn til HEART.
Følg pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art
Fuld fart på efterårsferien på HEART med fordoblet besøgstal. 23.10.2020 13:12:27 CEST | Pressemeddelelse
Blandt mejetærskere, traktorer og kunstoplevelser for hele familien nød 1569 besøgende efterårsferien på HEART. Sammenlignet med efterårsferien i 2019 er det en fordobling af besøgstallet.
Kunst til sans og samling - fondsstøtte muliggør nye publikumsinddragende aktiviteter på HEART2.7.2020 14:05:56 CEST | Pressemeddelelse
HEART åbner skatkammeret i efteråret og byder velkommen til kunst du kan kan krybe igennem, farverevolutioner du kan skabe selv, og kunst to-go i naturen og derhjemme.
HEART modtager millionstøtte til Socle du Monde Biennalen 202022.1.2020 15:21:39 CET | Pressemeddelelse
Med et samlet støttebeløb på 6,335 mio. kr. er HEART stærkt undervejs med realiseringen af den ottende og hidtil største version af museets biennale, Socle du Monde.
Vilde farver, skurvogn og fascismekritik på HEART20.3.2019 18:52:20 CET | Pressemeddelelse
HEART skyder forårets udstillinger i gang med malerisk farvefest, totaludsmykket skurvogn, politisk manipulation og velkendte kunstikoner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum