Livet i havene kan genopbygges på 30 år, hvis vi tager os sammen

Livet i oceanerne er påfaldende modstandsdygtigt. Efter et århundrede, hvor overfiskeri, forurening, ødelæggelse af kysterne og klimaændringer har gjort voldsomme indhug i havenes dyre- og planteliv, kan de marine økosystemer stadig nå at vende tilbage til fordums mangfoldighed. Eller i hvert fald tæt på.

Det vil kræve en global indsats. Men vi har værktøjerne til det.

Det konkluderer en gruppe fremtrædende havforskere fra 16 universiteter i 10 lande nu i en review-artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Gruppen ledes af professor Carlos M. Duarte, der er ansat på både Aarhus Universitet og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudiarabien.

Fakta: En review-artikel er et overblik over og analyse af den forskning, som er publiceret inden for et forskningsfelt – altså populært sagt en status over, hvad videnskaben i skrivende stund ved om et givent emne.

Indsatser virker

Havforskerne har i dette review gennemtrawlet hundredvis af videnskabelige artikler om, hvordan forskellige indsatser med f.eks. fredning og miljøbeskyttelse har virket.

Og de ser en klar tendens: Mange af dem virker.

Nogle steder har indsatserne bremset den hastighed, som dyr og planter forsvinder med, og endda vendt udviklingen. For nogle arter er der ligefrem sket en spektakulær forbedring: antallet af pukkelhvaler er f.eks. steget fra få hundrede i 1968 til over 40.000 i dag. Bestanden af nordlig søelefant er steget fra 20 ynglende individer i 1880 til nu over 200.000. Havodderne i det vestlige Canada tælles nu i tusinder, hvor de i 1980 taltes i snese. Og i Østersøen stiger bestanden af gråsæler.

Hvalerne er fredet, det globale fiskeri bliver langsomt mere bæredygtigt, ødelæggelsen af levesteder som havgræs-enge og mangrover er næsten ophørt, og habitater genopstår.

Med andre ord: Hvis vi holder op med at dræbe livet i havet og i stedet beskytter det, så kan det komme tilbage.

Vi har et valg

”Vi er nu på et tidspunkt, hvor vi kan vælge, om vi vil efterlade et modstandsdygtigt og dynamisk hav eller et uopretteligt skadet hav til de kommende generationer,” siger Carlos M. Duarte, og fortsætter:

”Vores studie dokumenterer, at marine populationer, levesteder og økosystemer er blevet gendannet i kølvandet på hidtidige bevaringsindsatser. På den baggrund kan vi nu anvise, hvordan man globalt kan opskalere de dokumenterede løsninger.”

Forskerne identificerer ni komponenter, som er afgørende for genopbygning af livet i havet: Saltmarske, mangrover, søgræs, korallrev, tang, østersrev, fiskeri, megafauna og dybhavet.

og en køreplan

Og deres køreplan omfatter beskyttelse af arter, intelligent fiskeri, fredning af havområder, gendannelse af levesteder, mindre forurening og ikke mindst at forebygge klimaændringer.

Klimaændringerne er en særlig stor udfordring, fordi den globale opvarmning øger havvandstanden og forsurer havene. Udviklingen har allerede skadet tropiske koralrev så meget, at de kun delvist kan bringes til live igen.