Aarhus Universitet Natural Sciences

Livet i havene kan genopbygges på 30 år, hvis vi tager os sammen

Del

Ifølge en international gruppe af havforskere er det ikke for sent at genoprette økosystemerne i verdens have. Hvis vi følger deres køreplan og især får styr på klima-ændringerne, kan det endda lade sig gøre inden 2050.

En pukkelhval springer op af vandet foran en chilensk vulkan. Siden fredningen er antallet af pukkelhvaler steget fra få hundrede i 1970'erne til titusinder nu. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)
En pukkelhval springer op af vandet foran en chilensk vulkan. Siden fredningen er antallet af pukkelhvaler steget fra få hundrede i 1970'erne til titusinder nu. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)

Livet i oceanerne er påfaldende modstandsdygtigt. Efter et århundrede, hvor overfiskeri, forurening, ødelæggelse af kysterne og klimaændringer har gjort voldsomme indhug i havenes dyre- og planteliv, kan de marine økosystemer stadig nå at vende tilbage til fordums mangfoldighed. Eller i hvert fald tæt på.

Det vil kræve en global indsats. Men vi har værktøjerne til det.

Det konkluderer en gruppe fremtrædende havforskere fra 16 universiteter i 10 lande nu i en review-artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Gruppen ledes af professor Carlos M. Duarte, der er ansat på både Aarhus Universitet og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudiarabien.

Fakta: En review-artikel er et overblik over og analyse af den forskning, som er publiceret inden for et forskningsfelt – altså populært sagt en status over, hvad videnskaben i skrivende stund ved om et givent emne.

Indsatser virker

Havforskerne har i dette review gennemtrawlet hundredvis af videnskabelige artikler om, hvordan forskellige indsatser med f.eks. fredning og miljøbeskyttelse har virket.

Og de ser en klar tendens: Mange af dem virker.

Nogle steder har indsatserne bremset den hastighed, som dyr og planter forsvinder med, og endda vendt udviklingen. For nogle arter er der ligefrem sket en spektakulær forbedring: antallet af pukkelhvaler er f.eks. steget fra få hundrede i 1968 til over 40.000 i dag. Bestanden af nordlig søelefant er steget fra 20 ynglende individer i 1880 til nu over 200.000. Havodderne i det vestlige Canada tælles nu i tusinder, hvor de i 1980 taltes i snese. Og i Østersøen stiger bestanden af gråsæler.

Hvalerne er fredet, det globale fiskeri bliver langsomt mere bæredygtigt, ødelæggelsen af levesteder som havgræs-enge og mangrover er næsten ophørt, og habitater genopstår.

Med andre ord: Hvis vi holder op med at dræbe livet i havet og i stedet beskytter det, så kan det komme tilbage.

Vi har et valg

”Vi er nu på et tidspunkt, hvor vi kan vælge, om vi vil efterlade et modstandsdygtigt og dynamisk hav eller et uopretteligt skadet hav til de kommende generationer,” siger Carlos M. Duarte, og fortsætter:

”Vores studie dokumenterer, at marine populationer, levesteder og økosystemer er blevet gendannet i kølvandet på hidtidige bevaringsindsatser. På den baggrund kan vi nu anvise, hvordan man globalt kan opskalere de dokumenterede løsninger.”

Forskerne identificerer ni komponenter, som er afgørende for genopbygning af livet i havet: Saltmarske, mangrover, søgræs, korallrev, tang, østersrev, fiskeri, megafauna og dybhavet.

og en køreplan

Og deres køreplan omfatter beskyttelse af arter, intelligent fiskeri, fredning af havområder, gendannelse af levesteder, mindre forurening og ikke mindst at forebygge klimaændringer.

Klimaændringerne er en særlig stor udfordring, fordi den globale opvarmning øger havvandstanden og forsurer havene. Udviklingen har allerede skadet tropiske koralrev så meget, at de kun delvist kan bringes til live igen.

”Vi kan kun genoprette livet i oceanerne, hvis vi reducerer de globale udledninger af drivhusgasser så meget, at vi overholder de mest ambitiøse mål i Parisaftalen – altså holder den globale temperaturstigning under 1,5°C. Ellers risikerer vi at spilde vore kræfter,” siger Carlos M. Duarte.

Kontakter

Professor Carlos M. Duarte
Red Sea Research Center (RSRC)
King Abdullah University of Science and Technology (KAUST)
Saudiarabien
Mobil: +966 (0) 542510757
Mail: carlos.duarte@kaust.edu.sa

Billeder

En pukkelhval springer op af vandet foran en chilensk vulkan. Siden fredningen er antallet af pukkelhvaler steget fra få hundrede i 1970'erne til titusinder nu. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)
En pukkelhval springer op af vandet foran en chilensk vulkan. Siden fredningen er antallet af pukkelhvaler steget fra få hundrede i 1970'erne til titusinder nu. Foto: R. Hucke-Gaete (UACH/CBA)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

En tredjedel af menneskeheden trues af ulidelig varme om 50 år, hvis ikke vi reducerer drivhusgasser4.5.2020 21:42:50 CESTPressemeddelelse

En tredjedel af Jordens befolkning vil inden 2070 komme til at leve med gennemsnitstemperaturer på 29° C eller mere, med mindre vi får reduceret udledningerne af drivhusgasser. Det viser et nyt studie fra et internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet. Den hurtige opvarmning vil betyde, at 3,5 milliarder mennesker kommer til at bo uden for den klima-'niche', hvor mennesker har trivedes i 6.000 år.

Islandsk DNA-puslespil giver ny viden om neandertalere22.4.2020 17:07:57 CESTPressemeddelelse

Et internationalt forskerhold har sammenstykket et nyt billede af neandertalerne ud fra de gener, neandertalerne efterlod i moderne menneskers DNA, da de fik børn med dem for omkring 50.000 år siden. De nye brikker i puslespillet har forskerne fundet ved at gennemtrawle over 27.000 islændinges genomer. De har bl.a. fundet ud af, at neandertaler-kvinder var ældre end den tids homo sapiens-kvinder, når de fik børn – og neandertaler-mændene var yngre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum