Lidl har åbnet sin tredje butik i Silkeborg, der samtidig er den første tobaksfrie dagligvarebutik i Østjylland
Torsdag morgen åbnede Lidl sin tredje butik i Silkeborg, der samtidig er dagligvarekædens tredje tobaksfrie butik på danmarkskortet. Den nye butik har adresse på Nordre Højmarksvej 1, hvor der tidligere lå en Aldi-butik og butikschef, Gørill Celina Holmslykke, der også har en fortid hos Aldi, har ventet i spænding på åbningen.
Dagligvarekæden Lidl slog torsdag morgen dørene op til sin nye butik på Nordre Højmarksvej 1 i Silkeborg, der de seneste par måneder er blevet ombygget fra en Aldi-butik til en Lidl-butik. Også butikschef, Gørill Celina Holmslykke, har været igennem en grundig indarbejdning, da hun tidligere var butikschef i Aldi, og nu står hun i spidsen for Lidls tredje butik i Silkeborg.
”Jeg har glædet mig helt afsindigt meget til at komme i gang. De seneste måneder har jeg næsten dagligt kørt forbi butikken for at følge med i klargøringen til åbningen i dag. Jeg har brugt ventetiden på at blive oplært i, hvordan man gør tingene hos Lidl, og her er jeg blevet bekræftet i, at team Lidl virkelig er en ting. Jeg er blevet taget rigtig godt imod og har et skønt team,” fortæller Gørill Celina Holmslykke, butikschef i Lidl på Nordre Højmarksvej 1.
Gørill Celina Holmslykke og hendes team stod klar kl. 8 med kaffe og bagværk fra Lidls prisvindende bake-off afdeling til de morgenfriske, som var kommet for at se byens nye Lidl-butik og slå til på de gode åbningstilbud.
Den tredje tobaksfrie dagligvarebutik i Danmark er åbnet
Tilbage i juli 2009 åbnede Lidl sin første butik i Silkeborg, i juni 2019 sin anden, og torsdag morgen åbnede dagligvarekæden så sin tredje butik i byen, og det glæder Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl:
”Silkeborg er en attraktiv by, hvor der sker meget i bybilledet. Vi ved, at kunder oftest handler i det nærliggende supermarked, så vi er naturligvis glade for at kunne åbne dørene op til vores tredje Lidl-butik i den del af Silkeborg, vi ikke tidligere har været repræsenteret i. Samtidig er det også vores tredje tobaksfrie butik, så vi er spændte på, om kunderne tager lige så godt imod tiltaget, som vi oplever i Hjørring og Søndersø. Det håber vi.”
Lidl overtog tidligere på året lokalerne af Aldi, som i november sidste år havde fået den moderniseret og energioptimeret i forhold til teknik og belysning. Alligevel var der en markant genstand, der hurtigt blev fjernet, da Lidl overtog – nemlig skabet med tobak ved kassen. I begyndelsen af maj meldte dagligvarekæden nemlig ud, at man frem mod udgangen af 2028 vil udfase al salg af tobaks- og nikotinprodukter, hvorfor alle Lidls nye butikker ikke har tobak på hylderne.
”Personligt synes jeg, det er godt, at vi ikke sælger tobak i butikken, så vi bidrager til at færre, især unge, vil begynde at ryge. Mit team og jeg vil gøre vores allerbedste for at sikre, at kunderne ikke går forgæves, når de handler hos os - men deres tobakskøb må de gøre et andet sted. Det håber vi, de viser forståelse for,” fortæller Gørill Celina Holmslykke, butikschef i Lidl med et smil.
Gå på opdagelse i den nye Lidl-butik på Nordre Højmarksvej 1 i Silkeborg hver dag fra kl. 7-22.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl er kommet til Rødbyhavn18.4.2024 10:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Glade smil og forårsstemning prægede torsdag morgen de mange fremmødte ved Lidls nye butik i Rødbyhavn. Dagen begyndte med smurte sandwich og kaffe før borgmester Holger Schou Rasmussen (A) klippede det røde bånd og slog dørene op til dagligvarekædens tredje butik på Lolland.
Lidl vinder B.T.s pristjek på 40 dagligvarer17.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigst at handle i Lidl. Det slår B.T. fast efter Lidl præsterede den billigste kurv på tværs af den danske dagligvarebranche. Pristjekket vurderer den samlede pris på 40 basisprodukter. Herunder blandt andet frugt og grønt, mejeri, brød og kød.
Lidl åbner sin første butik i Rødbyhavn11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 18. april får Rødbyhavn endelig sin første Lidl, når dagligvarekæden åbner sin tredje butik på Lolland. I front for butikken står butikschef Mathias Kruse Petersen, som er født og opvokset i havnebyen.
Lidl og Mammen Mejeriernes specialost, Tange Sø Ost, vinder prestigefyldt European Private Label Award27.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Specielosten Tange Sø Ost fra Mammen Mejerierne vinder den prestigefyldte European Private Label Award i kategorien ‘Dairy products’. Osten er en del af Lidls særligt udvalgte private label-serie ‘En Bid af Danmark’, der består af produkter fra lokale, danske leverandører.
Lidl og Blå Kors deler overskudsmad ud til trængte familier i påsken26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For syvende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at gøre en forskel, hvor Lidl donerer overskudsmad fra dagligvarebutikkerne til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og Barnets Blå Hus over hele Danmark. Begge oplever, at samarbejdet gør en stor forskel i højtider som påsken, hvor lidt ekstra mad kan forsøde tilværelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum