Lidl er kommet til Rødbyhavn
Glade smil og forårsstemning prægede torsdag morgen de mange fremmødte ved Lidls nye butik i Rødbyhavn. Dagen begyndte med smurte sandwich og kaffe før borgmester Holger Schou Rasmussen (A) klippede det røde bånd og slog dørene op til dagligvarekædens tredje butik på Lolland.

Beboere og besøgende i Rødbyhavn og opland har fået sig en ny dagligvarebutik efter Lidl torsdag morgen åbnede sin tredje på Lolland og sin første i havnebyen.
Butikken ligger helt centralt i byen på Færgevej 2 tæt på både færgelejet, Lalandia og det omkringliggende sommerhusområde. Om det var den gode placering, forårsvejret eller smagsprøverne og åbningstilbuddene, der trak den store folkemængde til, vides ikke.
Men én ting var dog sikkert: Humøret hos både de kommende kunder og butikspersonalet var helt i top.
”Det har været en helt fantastisk dag, som gør ventetiden og alle forberedelserne værd. Vi er blevet så godt modtaget,” fortæller butikschef Mathias Kruse Petersen, der er født og opvokset i Rødbyhavn.
At dømme ud fra fremmødet ved butikkens åbning torsdag og naboaftenen dagen før, får den nye butik en flyvende start. Det sætter et vist pres, indrømmer Mathias Kruse Petersen:
”Vi håber, at vi kan være med til at skabe mere liv og lokal handel i Rødbyhavn. Nu er jeg selv og flere af mine kolleger herfra og har familie og venner i byen. Så det er ekstra vigtigt for os, at vi lever op til kundernes forventninger til os og butikken,” sigen den erfarne butikschef, der har adskillige år bag sig i dagligvarebranchen.
Første butik på Lolland uden nikotin og tobak
I den nye butik vil kunderne blive mødt af Lidls store bake-off udvalg, velassorterede frugt- og grøntafdeling samt kædens skiftende landetemaer, der er kendt fra Lidls andre butikker på Lolland i Nakskov og Maribo.
På et område adskiller Rødbyhavns butik sig dog fra alle andre dagligvarebutikken på øen: Der vil ikke være tobak- og nikotinprodukter på hylderne. Det sker som et led i, at Lidl frem mod udgangen af 2028 udfaser tobak og nikotin helt i alle kædens butikker.
”Jeg synes det er meget positivt, at vi som dagligvarekæde har valgt at tage et ansvar på området, og jeg er stolt af at arbejde i en butik, der prioriterer kundernes sundhed. Selvom det ikke er muligt at købe tobak- og nikotinprodukter i butikken, vil vi gøre vores ypperste for at sikre, at kunderne får en god oplevelse og kan foretage deres samlede indkøb hos os,” siger Mathias Kruse Petersen.
Hvis du gerne vil møde Mathias Kruse Petersen, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Færgevej 2, 4970 Rødbyhavn. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl stiller an med helt ny fanzone og en træningscamp for børn ved EM i håndbold 202613.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl er stolt Official Fresh Food Partner for EM i håndbold 2026, der finder sted fra 15. januar til 1. februar 2026 i Danmark, Sverige og Norge. Når der spilles kampe i Herning, stiller dagligvarekæden desuden an med en helt ny fanzone med konkurrencer og snacks, og så har Lidl inviteret en række børn til Lidl Youth Camp i finaleweekenden, hvor de skal trænes af blandt andre Jesper Nøddesbo og Nikola Karabatić.
Lidl sænker priserne på over 100 økologiske produkter8.1.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl sænker fra søndag den 11. januar priserne på over 100 økologiske produkter i alle 167 butikker over hele landet. Prisnedsættelserne inkluderer blandt andet økologisk frugt og grønt samt danskproducerede varer under brandet Madværket. Med initiativet vil Lidl gøre økologiske valg endnu mere tilgængelige for sine kunder.
Lidl: Differentieret moms på frugt og grønt er en investering i sundhed og dansk fødevareproduktion1.1.2026 18:20:00 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark takker statsministeren for at sætte differentieret moms på den politiske dagsorden. Det er et vigtigt skridt, som Lidl bakker fuldt op om.
Lidl og Blå Kors sikrer udsatte familier mad på bordet i julen18.12.2025 09:43:32 CET | Pressemeddelelse
Efter lukketid den 23. december henter frivillige fra Blå Kors Danmark overskudsmad i en række af Lidls butikker i hele landet. Gennem samarbejdet sikres det, at overskudsmad fra dagligvarekædens butikker uddeles direkte til familier, der har ekstra brug for en håndsrækning i julen.
Vækst og ansvarlighed går hånd i hånd: Lidl Danmark sætter kurs mod Net Zero og sundere produkter i indkøbskurven15.12.2025 08:51:33 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark har forpligtet sig til Science Based Targets Initiative (SBTi) og har validerede Net Zero-mål for 2050 – foruden validerede FLAG- og E&I-mål for 2034. Som Europas største dagligvarekæde er ambitionen, at Lidl vil være med til at vise vejen mod en verden, hvor der bliver tænkt på både jordens og befolkningens sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

















