Legater til kunstnere i Den Kongelige Opera og Det Kongelige Kapel

Det Kongelige Kapels bestyrelse har uddelt Holger Bruusgaards legat 2022 til to fremragende kunstnere ved Det Kongelige Teater. Legatet er et hæderslegat, der består af to legatportioner af 30.000 kr. Årets to prismodtagere er Clara Cecilie Thomsen, sopran i Den Kongelige Operas solistensemble og Rixon Thomas, soloengelskhornist og oboist i Det Kongelige Kapel.
Clara Cecilie Thomsen er desuden årets modtager af Kgl. Kammersanger Otto Steenberg og hustru Vita Steenbergs studie- og rejselegat på 30.000 kr.
Om Clara Cecilie Thomsen 
 Clara er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet, og medlem af Den Kongelige Operas solistensemble siden august 2021. Clara er et ungt medlem af solistensemblet, som har vist både scenisk karisma og stor musikalitet. På Det Kongelige Teater har hun blandt andet sunget roller som Nattens Dronning i skuespillet Amadeus, Donna Anna i Mozarts Don Juan, Clorinda i Rossinis Askepot og Moira i Ruders' The Handmaid's Tale. Senere i sæsonen kan hun opleves i Mozarts Così fan tutte, der skal på turné rundt i Danmark. Udover det har Clara optrådt flere steder i Europa, og hun er aktiv som solist i kantater og passioner. Clara har modtaget priser som Årets Opera Talent, Leonié Sonnings Talentpris og Anmelderingens Talentpris og Aalborg Operapris.
Om Rixon Thomas
 Rixon er medlem af Det Kongelige Kapel og har været kgl. kapelmusicus (kapelnummer 1043) siden 2007. Rixon er oprindelig fra Australien og uddannet fra Sydney Conservatorium of Music, efterfulgt af fastansættelser i Sydney Symphony, New Zealand Symphony og Copenhagen Phil. Rixon Thomas er højt værdsat for sit store musikerskab og sine smukke soli, som han til enhver tid præsterer med stor klangskønhed og på højeste niveau. Et af højdepunkterne var soloen i Tristan og Isolde i sæson 2019/2020, som han spillede spillet oppe fra loftet, højt over orkestergraven, og som førte ham til Bayreuther Festspiele i sommeren 2022. Rixon Thomas er desuden medlem af Australian World Orchestra, og han er aktiv som underviser verden over.
Om Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards legat
 Holger Bruusgaard var baryton og ansat på Det Kongelige Teater i en lang årrække, hvor han blev udnævnt til Kongelig Kammersanger. Han forlod Det Kongelige Teater i 1938, og da hans hustru året efter døde, trak han sig helt tilbage fra musiklivet. Ægteparret efterlod sig ved testamente en stor formue til kommende generationer af musikere og sangere, kaldet ’Kgl. Kammersanger Holger Bruusgaards Legat’. Legatet uddeles én gang årligt til to kunstnere. I fundatsen står, at renterne skal deles mellem en musiker med udviklingsmuligheder fra Det Kongelige Kapel og en ung sanger, hvor der tages mest muligt hensyn til stemmens skønhed.
Om Kgl. Kammersanger Otto Steenberg og hustru Vita Steenbergs studie- og rejselegat
 Steenbergfondet uddeler et legat hvert år. ”Tildeling af legatet foretages på følgende måde: Operaen modtager et legat i lige år. Skuespillet modtager et legat i ulige år. Hver anden gang, der uddeles et legat til henholdsvis Operaen og Skuespillet, uddeles til en herre, og hver anden gang uddeles til en dame. Legatets formål er at fremme mulighederne for videreudviklingen og videreuddannelse af operasangerinder, operasangere, skuespillerinder og skuespillere ved Det Kongelige Teater og medlemmer af Opera og Skuespilforeningen samme sted. Legatet skal fortrinsvis ydes til yngre kunstnere ved Det Kgl. Teater.”
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder

Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Morten Hee Andersen er tilbage som den ultimative forfører Don Juan30.10.2025 07:31:39 CET | Pressemeddelelse
Sammen med flere nye medspillere kan Morten Hee Andersen igen opleves som Don Juan, der forfører publikum i Anna Balslevs sanselige iscenesættelse. Fra den 13. november inviteres publikum ind i Don Juans forførelsesrum, hvor man bl.a. kan opleve Özlem Saglanmak og Laura Skjoldborg som nye rollebesætninger.
Det Kongelige Operakor på turné til Italien29.10.2025 14:09:17 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Operakor har i denne sæson et særligt fokus på at synge på italiensk. Den 2. november kan koret opleves i sæsonens anden korkoncert med italiensk opera på programmet, og senere i november tager Det Kongelige Operakor på turné til Italien.
Holger Bruusgaards Legat 202528.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Violinist Charlotte Rafn og operasolist Jens Søndergaard modtager Holger Bruusgaards Legat
HER PERSPECTIVE – The Forgotten History of Opera22.10.2025 06:00:00 CEST | Press release
Highlighting women composers throughout opera history, the Royal Danish Opera presents an international symposium featuring lectures, talks, and a concert of rarely performed works. The symposium HER PERSPECTIVE – The Forgotten History of Opera will take place at Takkelloftet in the Opera House on 27–28 November.
Ukrainsk stjernekoreograf præsenterer ny stor ballet i København21.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
The Art of the Fugue får endelig sin verdenspremiere lige her i København
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
