Arven vender tilbage og slår rekord
10.8.2026 07:58:34 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.

Arven er skrevet af den amerikanske dramatiker Matthew López, og er et intenst drama om arven efter AIDS-epidemien. Den 8 timer og 30 minutter lange forestilling har taget publikum og anmeldere med storm og spillede for fulde huse i 2023 og 2024. Grundet stor efterspørgsel genopsætter Det Kongelige Teater Arven, og det er første gang, en forestilling på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
"Vi har tabt vores hjerte til Arven, og vi er slet ikke færdige med at dele den vigtige fortælling med publikum. Derfor glæder vi os meget over at vi igen skal spille den for publikum, som har taget så godt imod forestillingen," udtaler Det Kongelige Teaters husinstuktør, Thomas Bendixen.
Også skuespilchef Morten Kirkskov glæder sig over, at Arven vender tilbage og til selv at medvirke i forestillingen igen.
"Det er en stor glæde, at det er lykkedes os at få forestillingen tilbage i 2026. Det er sjældent, at en forestilling med sine over 8 timers spilletid forener scene og publikum i en så intens, sjov og rørende fælles oplevelse, som det har været tilfældet med Arven. Det har været ganske overvældende, flere har allerede set forestillingen mere end to gange, og vi giver nu endnu flere mennesker mulighed for at få den oplevelse, enten for første gang eller som et gensyn. Forestillingen fejrer dem, der kom før os – og at vi ikke skaber historie alene, men står på skuldrene af tidligere generationer af frontkæmpere for retten til at være dem, vi er - forskellige sammen."
Arven er blevet udråbt til et af de vigtigste amerikanske stykker i dette århundrede og har modtaget et hav af priser, heriblandt en Laurence Olivier Award og en Tony Award. I Danmark modtog Arven en Reumert for Årets Forestilling i 2023 samt Sceneprisen ved Danish Rainbow Awards 2023.
Arven er en heldagsforestilling på 8,5 time inklusiv pauser. Forestillingen kan også ses over to dage.
Arven får repremiere på Skuespilhusets Store Scene den 22. august 2026 og spiller frem til den 18. oktober.
Læs mere om forestillingen HER
Se flere billeder HER
Anmelderne skrev om Arven:
☆☆☆☆☆☆
"Denne oplevelse gør dig til et bedre menneske. »Det er et mirakel. Intet mindre«" - Berlingske
"Kærligheden lyser i Thomas Bendixens storladne aidsforestilling Arven ... Ungt, desperat, energisk og med oprigtige skuespillere, der på Skuespilhuset stråler af sex- og livslyst." - Information
☆☆☆☆☆☆
"Efter otte timer har vi stadig ikke fået nok af Arven" - Jyllands-Posten
Arven får repremiere på Skuespilhusets Store Scene 22. august 2026 og spiller frem til 14. oktober.
Kunstnerisk hold
Manuskript: Matthew López
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi, kostume- og videodesign: Palle Steen Christensen
Lysdesign: Mathias Hersland
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Oversættelse: Niels Henning Krag Jensby
Medvirkende
Emil Blak Olsen, Alvin Olid Bursøe, Jonathan Bergholdt Jørgensen, Anton Hjejle, Kristoffer Eriknauer, August Isaac Carter, Troels Kortegaard Ullerup, Hervé Toure, Magnus Haugaard, Sigurd Holmen le Dous, Jens Jørn Spottag, Morten Kirkskov og Karen-Lise Mynster.
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Pressemeddelelse
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
Bournonville åbner sæsonen – hvert år!28.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet åbner sæsonen med "Til glæden" – en hyldest til August Bournonville. Det er samtidig startskuddet til en ambitiøs 6-årig strategi for at bevare og revitalisere arven efter den internationalt berømte balletmester. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden støtter initiativet med i alt 48 millioner kroner.
Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn20.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum