Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen
30.7.2026 12:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.

Opera under åben himmel kan noget helt særligt. Fuglene synger med, og publikum sidder med picnickurve på græsset, mens nogle af landets bedste operasangere fylder sensommeren med store følelser og endnu større stemmer.
Kongelig sommeropera er blevet en fast sommertradition, og gennem mere end 20 år har de gratis sommerkoncerter samlet tusindvis af danskere, når sangerne flytter ud af Operaen og ind i parker, på torve og ved nogle af landets smukkeste kulturhistoriske steder. Den Kongelige Opera afholdt i maj en række velbesøgte koncerter og fortsætter nu turnéen i sensommeren med seks gratis koncerter fra 7.-16. august.
Kongelig sommeropera er lige så meget for den nysgerrige førstegangslytter som for den garvede operagænger. Publikum kan læne sig tilbage og nyde halvanden times musik med nogle af operahistoriens mest elskede arier – og samtidig få en forsmag på den kommende sæson i Operaen.

Programmet til augustkoncerterne spænder fra Mozart, Verdi og Puccini til Massenet, Bizet, Gershwin, Richard Strauss og Schreker, og der er blandt andet uddrag fra operaerne Figaros bryllup, Macbeth, Werther, La bohème, Rosenkavaleren, Den fjerne klang samt operetten Flagermusen og musicalen Evita.
På scenen står operasolisterne Gisela Stille, Sidsel Aja Eriksen, Niels Jørgen Riis og Orhan Yildiz. Stine Rosengren, der er kendt fra blandt andet Stines Søndag på P2, guider publikum gennem koncerten med fortællinger om musikken, komponisterne og operaens store følelser. Ved klaveret sidder Ian Ryan (7.-9. august) og Leif Greibe (14.-16. august).
Turnéplan
7. august – Nørre Vosborg, Vemb
8. august – Åpromenaden, Bjerringbro
9. august – Byparken, Esbjerg
14. august – Munkebo Bakke
15. august – Maribo Torv
16. august – Karen Blixen Museum, Rungsted
Det Kongelige Teater siger tak til
Fonden Nørre Vosborg, Færchfonden, Holstebro Kommune, Bjerringbro Byforum, Viborg Kommune, Foreningen Bjerringbro Elværk, Musikhuset Esbjerg, Sparekassen Kronjylland, Kulturregion Fyn, Kerteminde Kommune, Munkebo Bakkes Venner, Lolland Operafestival, Lolland Kommune, Karen Blixen Museum og Hørsholm Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder





Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Pressemeddelelse
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
Bournonville åbner sæsonen – hvert år!28.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet åbner sæsonen med "Til glæden" – en hyldest til August Bournonville. Det er samtidig startskuddet til en ambitiøs 6-årig strategi for at bevare og revitalisere arven efter den internationalt berømte balletmester. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden støtter initiativet med i alt 48 millioner kroner.
Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn20.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum