Ledige fra minkbranchen får også ret til opkvalificering i 2022
Aftalepartierne er blevet enige om at forlænge retten til uddannelsen for ledige fra minkbranchen. Retten vil fortsat gælde for personer, der i 2022 er eller bliver ledige, og som har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.
Der ændres ikke i reglerne for ordningen. Aftalen giver fortsat ret til alle typer af uddannelse, uanset om det er offentlige eller private udbydere i Danmark, og der ikke noget prisloft for uddannelsen.
Puljen er et resultat af Aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19, som blev indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance i slutningen af januar måned 2021.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard siger:
- Jeg er glad for, at vi er blevet enige om at forlænge omstillingspuljen, så vi nu også kan give en håndsrækning til de berørte, som måtte blive ledige i 2022. Det er helt afgørende, at personer fra minkerhvervene bliver hjulpet målrettet videre til andre erhverv. Det er dygtige og arbejdsomme folk, hvis kompetencer vi skal drage nytte af og bygge videre på. Her er det helt oplagt, at man har fokus på de mange grønne job, vi ved opstår med den grønne omstilling af Danmark.
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen, siger:
- Venstre er tilfredse med, at der nu er kommet mere klarhed om omstillingspuljen til minkerhvervets forlængelse. Det handler om, at minkavlere og medarbejdere i minkerhvervet og følgeerhverv fortsat skal have ret til videreuddannelse, så de får et godt afsæt til at komme godt videre i deres liv, og så er Venstre klar til at finde flere midler, såfremt behovet for uddannelse fortsætter ind i 2023.
Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge, siger:
- Selvfølgelig skal vi sørge for, at medarbejdere i minkerhvervet kommer bedst muligt videre og har gode efteruddannelsesmuligheder, når de skal bruge dem – også selvom det først er i 2022. Derfor er det sund fornuft at forlænge puljen.
Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Samira Nawa, siger:
- Minkavlere, lønmodtagere og selvstændige på minkfarme og i følgeerhverv har som med et fingerknips oplevet, at deres jobs forsvinder. Det er vigtigt, at der følges ordentligt op på om- og opkvalificering, så de kan vende tilbage på arbejdsmarkedet i andre funktioner og brancher. Derfor er det kun fornuftigt at omstillingspuljen forlænges, så de der desværre har udsigt til at miste deres job i 2022 ligeledes får gavn af den.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Markant forhøjelse af den skattefri seniorpræmie8.10.2025 14:50:41 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år er der ekstra mange penge at hente ved at arbejde efter folkepensionsalderen. Et nyt lovforslag vil hæve udbetalingerne af seniorpræmien markant.
Politisk opbakning til krav om ID-kort8.10.2025 13:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejde i Danmark skal foregå under ordnede danske forhold. Et bredt flertal vil derfor styrke kampen mod social dumping og blandt andet indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
Ny aftale kan sende arbejdsgivere i fængsel, hvis de bryder reglerne for asbestarbejde8.10.2025 11:47:13 CEST | Pressemeddelelse
Igen og igen bliver ansatte udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget er derfor enige om en national strategi med markante stramninger. Blandt andet skal de allergroveste tilfælde udløse fængselsstraf.
Lovforslag fjerner forsørgelsesydelser til dømte kriminelle i retspsykiatrien8.10.2025 08:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet vil dømte til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien ikke længere få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige. Det fremgår af et lovforslag, der bliver fremsat onsdag i Folketinget.
Invitation til doorstep om en national strategi om asbest8.10.2025 07:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om ny aftale, der strammer reglerne på asbest-området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
