Langt mellem bæredygtige roser på Valentinsdag
Det er højsæson for kærlighedserklæringer med roser. Men selvom danskerne køber mere økologi og kvalitet i en coronatid, gælder det ikke når vi køber blomster. Fairtrade opfordrer forbrugerne til at bede om bæredygtige blomster i butikkerne.

Over det seneste år har medierne været fyldt med statistikker om, at danskerne har brugt coronatiden til at ændre indkøbsvaner. Vi køber mere vin, mere kage og mere chokolade, og vi køber samtidig flere økologiske varer. Men når det kommer til blomster, er danskernes krav til kvalitet og mærkning forsvindende lille. Blot 5 procent af de afskårne blomster, der sælges i Danmark, er en del af den eneste mærkningsordning der findes for blomster - Fairtrade.
”Det er en myte, at det er svært at rykke folks indkøbsvaner. 2020 har vist, at vi faktisk er meget mobile som forbrugere. Vi forkæler os selv nu på en helt anden måde, når vi køber ind. Vi er parate til at bruge ekstra penge på luksusvarer som vin og chokolade. Derfor bør vi også være parate til at betale ekstra for de varer, hvor producenterne får en fair betaling. Det bør selvfølgelig også gælde for blomster, siger direktør i Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg.
Svenskerne er foran
I Sverige er situation omkring blomster helt anderledes. Svenskerne lægger flere Fairtrade-blomster i indkøbskurven end de ikke-mærkede blomster. Og når det gælder de roser, der er den største del af afskårne blomster, så er der et Fairtrade-mærke på mere end halvdelen af de 100 millioner roser, svenskerne køber årligt. I Sverige har flere store onlinebutikker også omlagt til udelukkende at levere buketter med Fairtrade-mærkede blomster.
”Det er egentlig små ting vi skal gøre for at få flere bæredygtige blomster ud i butikkerne. Hvis du ikke kan finde Fairtrade-mærkede blomster, så sig til forhandleren: “Jeg kunne godt tænke mig at købe Fairtrade-blomster, kan du skaffe dem?” Forbrugerne har enormt stor magt, siger direktør i Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg.
Blomster på fly udleder mindre CO2
De blomster, der sælges på det danske marked, kommer især fra Holland og en række lande i Østafrika som Kenya, Tanzania og Etiopien. De afrikanske blomster - også de Fairtrade-mærkede – kommer til Europa med fly. Og selv når man regner flytransporten med, står en buket Fairtrade-roser fra Kenya for 5,5 gange lavere udledning af drivhusgas end roser dyrket i Holland, viser en analyse. Forskellen skyldes den enorme mængder energi, der kræver at holde drivhuse varme i forhold til den naturlige varme i Østafrika.
Interviewmuligheder: Direktør i Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg
Pressekontakt: Mie Rasmussen, 3171 1136
Nøgleord
Billeder
Information om Fairtrade Danmark
Fairtrade-mærket er en international mærkningsordning, der arbejder for at sikre bedre løn og ordentlige arbejdsforhold for verdens udsatte bønder og arbejdere. Vi mener, at den bedste måde at udrydde fattigdom på er ved at betale en fair pris for bønders råvarer og en fair løn til verdens mange plantage- og fabriksarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Fairtrade Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fairtrade Danmark
Juleglæde hos Fairtrade: Forbrugerne vægter Fairtrade lige så højt som økologi2.12.2020 13:42:09 CET | Pressemeddelelse
Hos Fairtrade Mærket i Danmark har juleglæden fået et ekstra nøk opad. Noget tyder nemlig på, at bløde værdier har fået langt større betydning i dansk dagligvarehandel.
Vi har alle et ansvar for at forebygge børnearbejde26.7.2020 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Påstande om, at mere end to millioner børn arbejder på kakao-plantager og familiefarme i Vestafrika er chokerende, men ikke overraskende, ifølge Fairtrade, og tjener blot til at fremhæve det presserende behov for en fair indkomst for kakaobønder – og arbejdere.
Økologiske bananer skaber omsætningsrekord hos Fairtrade26.6.2020 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2019 blev et rekord år for mærkningsordningen Fairtrade i Danmark. Fairtrade oplevede sidste år en vækst på hele 12 procent, og det skyldes blandt andet det øgede fokus fra politikere, dagligvarebutikker og hos forbrugerne på at købe bananer uden farlige sprøjtegifte.
Fairtrade frigiver direkte økonomisk hjælp til bønder27.4.2020 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hent takeaway, køb dansk grønt og støt de lokale. Det er blevet yderst populært at bakke op om danske producenter og lokale erhvervsdrivende for at holde økonomien i gang under coronakrisen. Men fokus på nærhed bør ikke ske på bekostning af de varer, danskerne holder allermest af som kaffe, chokolade og bananer. Fairtrade har derfor netop besluttet at frigive såkaldte Premium-midler til lokale bønder, så de kan få penge i hånden at klare sig for.
25 års vækst og fortsat vejen til bæredygtig handel21.11.2019 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 25 år har Fairtrade arbejdet for en fair verdenshandel og fortalt historierne om de mennesker, der dyrker vores hverdagsprodukter som kaffe og bananer. Fremover skal danskerne lære nuancerne i mærkningsordningen endnu bedre at kende – for mærket rummer både fair pris, ordentlige arbejdsforhold, udvikling af lokalsamfund og hensyn til klima og miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum