Landbrugsstyrelsen politianmelder 17 sager i forbindelse med mistanke om svig
Landbrugsstyrelsen har onsdag den 20. marts 2019 overdraget 17 sager til politiet med henblik på videre efterforskning. Det sker på baggrund af mistanke om, at der er begået svig i forbindelse med afgivelse af tilbud til landbrugserhvervet. Det drejer sig om tilbud for cirka otte millioner kroner i alt. Der er ikke udbetalt tilskud på baggrund af de forhold, som overdragelsen omfatter.
Politianmeldelsen sker på baggrund af anbefaling fra Kammeradvokaten, som har undersøgt sagerne nærmere efter anmodning fra Landbrugsstyrelsen.
"Vi har bedt politiet efterforske sagerne på baggrund af mistanke om, at der er sket en overtrædelse af straffeloven. Det kan virke som et drastisk skridt, når der ikke er udbetalt tilskud, men som myndighed er vi naturligvis nødt til at reagere, når vi får mistanke om, at der begået noget strafbart i forbindelse med ansøgning om EU-midler," siger Steen Silberg Thomsen, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
Tilbudsgivende selskab eksisterer ikke i CVR-register
Når en landmand søger Landbrugsstyrelsen om tilskud til en miljøforbedrende investering som for eksempel en moderniseret kvægstald, så skal vedkommende ifølge reglerne på området indhente mindst to uafhængige tilbud.
Men Landbrugsstyrelsen har konstateret, at der i 17 sager er modtaget tilbud fra en virksomhed, der aldrig har eksisteret ifølge CVR-registeret.
Landbrugsstyrelsen har overgivet sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi, der nu skal undersøge, om der er grundlag for at rejse sigtelse.
Udover de sager, der allerede er overgivet til politiet, er Kammeradvokaten i gang med at foretage en juridisk vurdering af yderligere en række af Landbrugsstyrelsens mest komplekse sager på projektstøtteområdet. Det sker på baggrund af en formodning om, at der også kan være grundlag for yderligere politianmeldelser på projektstøtteområdet.
Landbrugsstyrelsen afventer nu politiets efterforskning
Da der potentielt kan være tale om svig med EU-midler, vil Landbrugsstyrelsen udover dansk politi også indberette de enkelte tilskudssager til Rigsrevisionen og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
"Det er vigtigt for os, at vi kommer helt til bunds i de her sager, og at vi skaber gennemsigtighed som ansvarlig myndighed. Derfor orienterer vi også andre relevante myndigheder, og herefter overlader vi det videre arbejde til politiet," siger Steen Silberg Thomsen.
Da sagen nu er overdraget til politiet, har Landbrugsstyrelsen ikke yderligere kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt Landbrugsstyrelsens pressevagt på tlf. 41 89 25 07 eller presse@lbst.dk
Links
Information om Landbrugsstyrelsen
Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet, hvis vision er at skabe rammerne for, at dansk landbrug kan være blandt Europas mest konkurrencedygtige, samtidig med vi passer på vores miljø og klima. Det gør vi ved at regulere og kontrollere erhvervene, ved at yde tilskud og ved at indgå i konstruktive dialoger med vores kunder og interessenter. Blandt andet udbetaler styrelsen 8,2 mia. kr. i projekt- og landbrugsstøtte om året.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer3.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum