Via Ritzau - din kommunikationsplatform

Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.

Arbejdet med den grønne trepart kan nu for alvor tage fart, efter at regeringen og partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget har indgået en aftale om rammerne for udtagning af landbrugsjord.

En stor milepæl er nået i udmøntningen af den grønne trepart: 5,3 milliarder kroner fra EU’s landbrugsstøtte bliver kanaliseret over i den store omlægning af dansk natur og landbrug for at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningen, der skal hjælpe livet tilbage i Danmarks fjorde og vandløb. Med i aftalerne, som faldt på plads fredag, er partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget.

Toplobbyisterne kræver yderligere milliarder til landbruget, hvis der skal rejses skov som aftalt, mens de raser mod EU-brakkravet på beskedne 4 pct. Og så skal de store ’græssere’ i nationalparkerne naturligvis også betale CO2-afgift

Det er faktisk de små og modige initiativer, der gør noget godt for samfundet, som bør få statsstøtte. Men hver gang ser vi, at det er de store forurenere med deres egne interesser, der ender med at få al støtten, takket være falske løsninger som pyrolyse og bovaer.

Sikkerhed i landbruget: Fra den 1. januar kan landbrugere blive trukket i landbrugsstøtten, hvis de ikke lever op til en række krav for sikkert arbejdsmiljø og ordentlige arbejdsvilkår.

Det mest konkrete i aftalen er, at der afsættes et historisk stort skattebetalt milliardbeløb til landmænd, som ophører med dyrkning på lavbundsjorde og omlægger nogle af deres marker til nye skove

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, mener, at Aftalen om implementering af et Grønt Danmark er et vigtigt skridt på vejen til at få givet arealer tilbage til naturen, men aftalen misser desværre at lægge skinnerne ud til en helt nødvendig omstilling af vores landbrugs- og fødevaresystem, og der bør arbejdes på en løsning, hvor klimaafgiften opkræves via EUs landbrugsstøtte.

DR har overset en kæmpe mulighed for forsoning mellem by og land, nemlig medvores mad. Byboerne har brug for landmanden, hvis de vil gå mætte i seng, og landmanden har brug for byboerne, hvis de vil have penge for deres produkter.

Toplobbyisterne kræver yderligere milliarder til landbruget, hvis der skal rejses skov som aftalt, mens de raser mod EU-brakkravet på beskedne 4 pct. Og så skal de store ’græssere’ i nationalparkerne naturligvis også betale CO2-afgift

Trods landbrugets rasende formand vil 4 pct.-brakkravet komme det danske havmiljø til gode også til næste år, om end 4 pct. mindre kvælstof kun batter som en dråbe i havet i kampen mod det historisk store iltsvind, men det er bedre end ingenting

Den Grønne Ungdomsbevægelse varsler hermed en sultestrejke som et led i deres langvarige kampagne for omstillingen af landbruget. Fra og med på mandag d. 30. vil 11 unge sætte sig foran Christiansborg og sultestrejke med krav om, at få indflydelse på den omstridte Grøn Trepart-aftale, der forventes snart at blive lukket. Bevægelsen har i fem år ført en dialogsøgende kampagne, med fokus på især den animalske produktions massive klima- og naturpåvirkninger.

Omfanget af svindel med EU-støttemidler er stærkt voksende og har i de seneste årtier nået et omfang, der har tvunget Landbrugsstyrelsen til at oprette en særlig kontrolenhed, der går systematisk efter svigagtige forsøg på at udnytte EU-støtten. Det er sket efter stærk kritik fra Rigsrevisionen, der har påpeget svigtende kontrol for 888 mio. kr. med EU-tilskud til danske landmænd

Regeringen agter at give grønt lys for millioner af kroner til at forgylde agroproducenter, der angiveligt er parat til at opgive dyrkning af deres marker for at fremme biodiversiteten, men fødevareministeren har i al stilhed ændret betingelserne, så de samme marker derefter kan sælges eller udlejes for skyhøje priser som industrielle solcelleanlæg. Det hjælper selvfølgelig ikke biodiversiteten

Landbrug & Fødevarer har fået politikerne til at acceptere, at landbruget har lov til at forurene. Derfor skal landbruget nu have penge fra skatteyderne for ikke at forurene, mens alle andre stadig skal betale, hvis de forurener. For eksempel er der lavet en aftale om, at byerne skal betale mere i spildevandsafgift, hvis de udleder urenset spildevand ved overløb. Det viser, at parterne bag aftalen er klar til at bruge sanktioner med det samme, bare dem, det går ud over, ikke hører til i Landbrug & Fødevarers område.

Danmarks største landboforening og Naturfredningsforeningen er enige om at kritisere Fødevareministeriets nye støtteordninger. De mener, at ordningerne vil presse jordpriserne op, lige inden den grønne trepartsaftale køber 140.000 hektar lavbundsjorder. Fødevareministeren mener dog ikke, at det er ministerens job at redde biodiversiteten - det handler mere om at passe på landbrugets økonomi.

Demokratisk sindede mennesker kan naivt mene, at under en procent af befolkningen næppe kan spille den store rolle i demokratiet, men de tager fejl. Landbrugets gæld og de oppustede værdier, der er skabt af offentlig støtte, giver magt, og staten står i en næsten umulig opgave, hvis eller når den vil købe en væsentlig del af jorden for at sikre klima og natur. Uligheden nu er blevet så stor, at den påvirker hele samfundet og også den politiske beslutningsproces

Efter påbud fra EU er fødevareminister Jacob Jensen (V) nu tvunget til at kræve 26,7 millioner kroner i ulovlig udbetalt landbrugsstøtte tilbage fra Bregentved Gods, der er en af landets største og rigeste agroindustrier. De store beløb fik godsets ejere udbetalt ved at udnytte den såkaldte CVR-finte, som den daværende Venstre-fødevareminister Esben Lunde Larsen vendte det blinde øje til

Efter den ekstreme overkompensation med milliarder til landets minkavlere er der nu landet en ny landbrugsaftale, som desværre følger samme spor

Grønne målsætninger står overfor den benhårde virkelighed, så både ros og kritik er berettiget, men der er brug for meget nøje opmærksomhed omkring implementeringsprocessen – og hvis frivillighedsprincippet sætter tingene i stå, som det plejer, skal regeringen ikke have lov til at lade som ingenting!