Bi-venligt blomsterflor og utæmmet græs vil brede sig i Danmark til sommer
Nye tal: Der er sket mere end en fordobling i antallet af landbrugere, der har søgt Landbrugsstyrelsen om tilskud til at plante blomster på landbrugsjord og lade græs vokse vildt på markerne. Blomstertæpper sætter kulør på landskabet – men er også godt nyt for biodiversiteten, lyder det fra Anna De Klauman, vicedirektør i Landbrugsstyrelsen.
Det danske marklandskab vil se lidt mindre friseret ud til sommer og lidt mere vildt og blomstret.
Det skyldes, at der har været meget stor interesse for at søge en grøn ordning i Landbrugsstyrelsen, der giver tilskud til at plante bi-venlige blomster og planter på landbrugsjord og til at lade marker gro vildt.
Der er i alt søgt om tilskud fra den grønne ordning Biodiversitet og Bæredygtighed til at dække godt 50.000 hektar af det danske landbrugsareal med bi-venlige planter, blomster og vildt græs.
Til sammenligning blev der sidste år søgt om tilskud til grønne projekter indenfor ordningen for 21.000 hektar landbrugsjord.
Den øgede interesse er godt for biodiversitet, insekter og planter:
”Det er virkelig gode takter. Jeg er glad for, at der har været så stor søgning til ordningen i år, for det er helt afgørende, at landbrugerne også hjælper med at sikre gode betingelser for insekter, dyr og planter,” siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna De Klauman.
Det er andet år, at de danske landbrugere har kunnet søge om tilskud til grønne tiltag på markerne fra de såkaldte bio-ordninger. Udover tilskud til blomster- og bestøverbrak og vildt græs, har landbrugere bl.a. kunnet søge om tilskud til at dyrke afgrøder, der kan bruges til plantemad til mennesker.
Der er i alt fem grønne ordninger, og sidste år blev der samlet set søgt om tilskud til grønne initiativer med betydning for knap 400.000 hektar landbrugsjord. I år er der søgt om grønne indsatser med betydning for knap 467.000 hektar landbrugsareal.
Fakta
De fem bioordninger:
- Biodiversitet & bæredygtighed, der skal medvirke til udvikle ny natur, give nye levesteder for dyr og planter og sikre flere fødekilder for vilde dyr på dyrkede landbrugsarealer. Som noget nyt har man i år kunnet søge om tilskud til såkaldt bestøverbrak. Dvs. til at så bivenlige-blomster og planter. Godt 24.700 hektar af de 53.800 hektar, der er søgt om støtte til i år går til planter og blomster, der skal styrke biodiversiteten.
- Miljø- og klimavenligt græs, som bl.a. skal øge kulstofsoptaget og øge biodiversiteten.
- Varieret planteproduktion, som skal øge variationen i de dyrkede afgrøder, det er godt for biodiversiteten og forbedrer jordens kvalitet.
- Økologisk arealstøtte, som har til formål at øge det økologiske areal i Danmark.
- Ekstensivering med slæt, som skal modvirke udfordringer med lavbundsjorde.
Bio-ordning |
Antal hektar, der er søgt for |
Biodiversitet og bæredygtighed |
53.800 |
Miljø- og klimavenligt græs |
181.400 |
Økologisk arealstøtte |
66.700 |
Varieret planteproduktion |
155.300 |
Ekstensivering med slæt |
9.800 |
Ansøgningsfristen sluttede d. 26. april, men der kan komme flere ansøgere til de grønne ordninger helt frem til d. 21. maj, hvor den såkaldte ændringsfrist udløber.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Plantefonden giver tilsagn for 122,6 mio. kr.: 35 nye projekter skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer23.8.2024 13:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Planter skal fylde mere i vores hverdag – både på tallerknerne og i vores måde at tænke mad på. I år er der skruet gevaldigt op for blusset i Plantefonden, der uddeler 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som bl.a. skal øge kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad.
Stop madspild: Tonsvis af gammelt brød skal genanvendes til mel og rasp30.5.2024 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ryger op imod 30.000 tons brød fra industribagere og detailhandelen direkte i skraldespanden. Det svarer til ca. 5 kilo brød pr. dansker om året. Et nyt projekt vil genanvende overskudsbrød til mel og rasp, så det kan blive til nye fødevarer fremfor at fylde op i affaldscontaineren.
OptiClean vil optimere håndteringen i grøntsagsvaskeriet og forlænge holdbarheden på dine gulerødder9.4.2024 12:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Projektet OptiClean har, med 5,5 mio. kr. fra GUDP, blæst til kamp mod de halvrådne gulerødder i grøntsagsskuffen. En kombination af optimeret polering og håndtering i vaskeriet skal sikre branche, detailled og forbrugere mod unødvendigt madspild.
Nyt register med kortlægning af bigårde skal sikre sunde bier4.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag skal alle biavlere registrere sig igen i et nyudviklet centralt register for at sikre en effektiv inddæmning, hvis der sker udbrud af skadelige sygdomme blandt bierne.
GUDP-projekt vil ryste svampesygdomme af danske, økologiske vindruer16.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nok er økologisk vinproduktion en lille sektor i Danmark, men uden redskaber til at bekæmpe svampesygdomme kan sektoren risikere til at være ikkeeksisterende i fremtiden. Derfor vil et nyt GUDP-projekt undersøge tre metoder, der skal mindske sygdomstrykket i marken samt forbedre kvantitet og kvalitet i produktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum