Kun hver tiende medarbejder har været på efteruddannelse i løbet af et år – men det er ikke økonomi, der bremser

EFTERUDDANNELSE
På tværs af 52.900 virksomheder var 10,6 procent af de ansatte på voksen- og efteruddannelse i 2019.
Det viser ny analyse om deltagelsen i voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Analysen er udarbejdet af tænketankene Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Cevea og består af henholdsvis en registeranalyse og en spørgeskemaundersøgelse. Registeranalysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og spørgeskemaundersøgelsen af Cevea.
Den samlede analyse viser også, at det ikke er af økonomiske årsager, at den enkelte virksomhed ikke sender sine medarbejdere på efteruddannelse. Oftest ser virksomhedslederne ikke et behov for at efteruddanne mere.
”Vi står over for en grøn omstilling og teknologisk udvikling, der gør, at virksomhederne burde være langt mere ivrige efter at efteruddanne deres medarbejdere. Desværre sker det i meget lille grad,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hver anden virksomhed angiver ”Der er ikke behov” for efteruddannelse som den væsentligste årsag til ikke at efteruddanne mere. Spørgsmålet er kun stillet til virksomheder, der har haft mindre end 40 procent af deres medarbejdere på efteruddannelse de seneste tre år.
”Det er bemærkelsesværdigt, at der er så mange virksomhedsledere, der ikke ser behov for at efteruddanne deres medarbejdere,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Cevea.
”Ifølge virksomhedslederne selv, er det hverken manglende motivation blandt medarbejderne eller økonomi i virksomheden, der gør, at der ikke bliver efteruddannet mere,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard og fortsætter: ”Én ting er, at den enkelte virksomhed ikke oplever et behov for mere efteruddannelse. Men efteruddannelse er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, og hvis virksomhederne fremover skal have adgang til dygtige og produktive medarbejdere.”
Analysens hovedkonklusioner
- Omkring hver tiende lønmodtager har deltaget i efteruddannelse i løbet af det seneste år (2019).
- Brugen af efteruddannelse varierer dog på tværs af virksomhedsstørrelse, og mens 12 procent af medarbejderne i store virksomheder har opkvalificeret sig, gælder det blot for 7 procent i de mindste virksomheder.
- Spørger man virksomhederne selv er det ikke tid eller økonomi, der afholder virksomhederne fra at sende medarbejdere på efteruddannelse. Manglende ønske fra medarbejderne er heller ikke en væsentlig barriere for efteruddannelse for de fleste virksomheder.
- Den væsentligste barriere for at øge graden af efteruddannelse er ifølge virksomhederne selv, at de ikke ser noget behov for det. Dette gælder særligt for de virksomheder, som efteruddanner mindst.
Om analysen
Analysen består af to dele. Den første del, der er lavet via en registeranalyse fra AE med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistiks registre, undersøger omfanget af efteruddannelse. Registeranalysen vedrører 52.900 virksomheder og deres cirka 2,1 millioner ansatte i Danmark. Analysen omfatter kurser på voksen- og efteruddannelser inden for AMU, KVU, MVU, bacheloruddannelser, LVU samt grundskolefag for voksen, da det er de typer af uddannelse, der forventes at blive brugt af virksomheder til at efteruddanne deres ansatte. Man indgår altså ikke som VEU-deltager hvis man for eksempel har taget et højskoleophold eller enkeltfag på HF.
Den anden del har til formål at afdække barriererne for efteruddannelse i virksomhederne. Dette afdækkes via en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 virksomhedsledere i private virksomheder med mindst tre ansatte. Virksomhederne er udvalgt og vægtet sådan, at de er repræsentative for populationen af ansatte. Undersøgelsen blev foretaget af MEGAFON på vegne af Cevea i perioden 19. august til 4. oktober 2021 og omfatter deltagelsen i alle typer af VEU de seneste tre år.
Kontakter
Lars Andersen
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Tlf:40 25 18 34
la@ae.dk
Asbjørn Sonne Nørgaard
Direktør i Cevea
Tlf: 21 72 54 13
Jesper Kirkbak
Kommunikationschef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Tlf: 50 73 71 34
jk@ae.dk
Billeder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune: Se listen31.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste ti år er primært sket i de store byer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny analyse om dårligt arbejdsmiljø: Her er brancherne, hvor lønmodtagerne er hårdest ramt21.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I en række omsorgsfag har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lønmodtagerne i hotel- og restaurationsbranchen er næsthårdest ramt.
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

