Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet

SKAT

Siden årtusindeskiftet er personskattereglerne blevet lempet for et trecifret milliardbeløb. Men det er de rigeste, der har vundet på skattereformerne.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har udarbejdet på baggrund af data fra Finansministeriet.

Analysen undersøger 15 skattereformer, der er blevet gennemført siden årtusindeskiftet, og indregner også senere aftalte skatteændringer, der først er fuldt indfaset i 2030.

Danskerne vil i 2030 betale 127,3 milliarder kroner mindre, end hvis skattepolitikken var blevet låst fast i 2000. Det er de rige, der har vundet på den ændrede skattepolitik.

I 2030 betyder det, at den rigeste procent af danskerne i gennemsnit vil have 168.300 kroner mere til sig selv om året, mens de ti procent fattigste har 2.500 kroner mere. Samtidig har de fået mindre velfærd.

”Skattereformerne i det 21. århundrede har virkelig været skævt fordelt. De rige har fået endnu mere at gøre godt med i privatøkonomien, mens de fattigste grupper er hægtet af,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

De fattigste mister mest velfærd

Når man prioriterer store milliardbeløb på at lempe skatterne, er der færre midler til at investere i de offentlige velfærdstilbud. Det går i højere grad ud over de lavere indkomstgrupper.

"Det offentlige sundhedsvæsen, folkeskolen, ældreplejen – alt det, som betyder mest for almindelige danskere med lavere indkomster – det er blevet nedprioriteret for at lempe skatterne primært for de rigeste," siger Sune Caspersen.

”Når man lægger det hele sammen, viser det sig, at de 40 procent fattigste danskere faktisk har tabt på den førte skattepolitik. Skattelempelserne har betydet færre penge til den offentlige velfærd, og det betaler de fattigste den højeste pris for," siger Sune Caspersen.

De fattigste ti procent har således i gennemsnit tabt offentlig velfærd til en værdi af 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel af befolkningen kun har mistet velfærd for 15.650 kroner. De rigeste har således fået større skattelempelser, end de har tabt på velfærden.

Det samlede regnestykke: De fattigste ti procent har tabt 18.500 kroner, mens den rigeste tiendedel har vundet 75.000 kroner.

Udviklingen i skattetrykket viser, at der samlet set bliver opkrævet færre skatter og afgifter end lige efter årtusindskiftet. Danmarks skattetryk som andel af bruttonationalproduktet (BNP) er således faldet fra cirka 46 procent til cirka 43 procent.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Den rigeste procent af danskerne vil i gennemsnit betale cirka 168.000 kroner mindre i indkomstskat i 2030, end de ville have gjort, hvis skattereglerne havde været uændret siden årtusindeskiftet. For top-10-procent er tallet knap 91.000 kroner og for de ti procent fattigste udgør skattelempelsen cirka 2.500 kroner. Det er altså de rigeste, der klart har vundet på den førte skattepolitik.
  
  

• Når man prioriterer store milliardbeløb på at lempe skatterne, er der færre midler til at investere i de offentlige velfærdstilbud. Det går i højere grad ud over de lavere indkomstgrupper, da den offentlige service betyder relativt mere for dem.
  
  

• Den fattigste tiendedel kunne således have fået mere offentlig velfærd svarende til cirka 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel kun er gået glip af offentlig velfærd svarende til cirka 15.650 kroner.
  
  

• Når det samlede regnestykke med skattelempelser og alternativ anvendelse på offentligt forbrug gøres op, har de 40 procent af befolkningen med lavest indkomst samlet set tabt på skattereformerne, der er aftalt i dette årtusinde.
  
  

Tabel: Skattelempelser siden årtusindeskiftet har favoriseret de rigeste

Tabellen viser den sammenlagte virkning af gennemførte og aftalte personskatteændringer fra 2002 til 2030 og mindre offentligt forbrug opdelt på indkomstgrupper.

Indkomstgruppe	Årlig skattelempelse	Tab af offentligt forbrug	Samlet konsekvens af skattelempelser
Den rigeste procent	168.300 kr.	-16.100 kr.	152.200 kr.
10 pct. rigeste	90.700 kr.	-15.650 kr.	75.050 kr.
9. decil	55.950 kr.	-16.250 kr.	39.700 kr.
8. decil	43.100 kr.	-17.000 kr.	26.100 kr.
7. decil	33.950 kr.	-17.700 kr.	16.250 kr.
6. decil	26.750 kr.	-18.300 kr.	8.450 kr.
5. decil	20.400 kr.	-19.100 kr.	1.300 kr.
4. decil	14.050 kr.	-20.000 kr.	-5.950 kr.
3. decil	8.350 kr.	-20.400 kr.	-12.050 kr.
2. decil	6.300 kr.	-20.250 kr.	-13.950 kr.
10 pct. fattigste	2.500 kr.	-21.000 kr.	-18.500 kr.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag

Tabel: Skattelempelser har øget uligheden

Tabellen viser skattereformer og effekten af dem målt ved Gini-koefficienten.

	Samlet lempelse af personskatter	Gini-koefficienten
Højere topskattegrænse	-16,30 mia. kr.	0,31 procentpoint
Afskaffelse af mellemskat	-40,50 mia. kr.	0,83 procentpoint
Lavere bundskat og fradragsværdi	-19,80 mia. kr.	0,01 procentpoint
Beskæftigelsesfradrag mv.	-53,50 mia. kr.	0,03 procentpoint
Aktie- og kapitalindkomstskat	-3,40 mia. kr.	0,12 procentpoint
Lavere personfradrag (genopretningspakken)	11,00 mia. kr.	0,17 procentpoint
Andet (boligjobordning, grøn check, aktiesparekonto mv.[1]	-1,10 mia. kr.	-0,05 procentpoint
Ny mellemskat (fra 2026)	-5,60 mia. kr.	0,13 procentpoint
Top-topskat (fra 2026)	1,80 mia. kr.	-0,08 procentpoint
I alt	-127,30 mia. kr.	1,46 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag

Læs analysen her