Krav om ferieafholdelse i aftale om lønkompensation vedtaget
2.2.2021 17:31:01 CET | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
For at hjælpe lønmodtagere og virksomheder i en svær tid blev arbejdsmarkedets parter og regeringen den 14. januar 2021 enige om at forlænge lønkompensationsordningen i alle brancher så længe der er skærpede restriktioner som følge af corona. Den aftale er nu også blevet vedtaget i Folketinget.
I trepartsaftalen har man genindført muligheden for, at virksomheder, som er omfattet af lønkompensationsordningen, vil kunne kræve, at en hjemsendt medarbejder afholder 1 feriedag pr lønkompensationsperiode. I den første periode fra den 18. januar vil det gælde, at den hjemsendte medarbejder skal bidrage med 1 feriedag m.v. for de første 21 kalenderdage med lønkompensation. Derefter vil det gælde, at den hjemsendte medarbejder skal bidrage med 1 feriedag m.v. pr. lønkompensationsperiode, svarende til 28 kalenderdage, dog maksimalt 5 dage i alt. Ordningen ligner i høj grad den ordning, der kørte henover foråret og sommeren i lønkompensationsordningens første periode, hvor virksomheder tilsvarende kunne varsle op til 5 feriedage m.v. som modvægt til lønkompensation.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard:
- Jeg er glad for, at Folketingets partier også bakker op om at genindføre feriekravet i lønkompensationsordningen, som følger af trepartsaftalen fra 14. januar 2021. Det er en ordning, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere bidrager og sikrer, at flest muligt bevarer deres job, mens der ikke er noget at lave på arbejdet på grund af corona. Jeg vil endnu en gang gerne takke arbejdsmarkedets parter for at tage ansvar i denne svære tid.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
