Kost og Ernæringsforbundet

Kost og Ernæringsforbundet varsler sympatikonflikt mod Nemlig.coms vognmænd

Del
Kost og Ernæringsforbundet har – i lighed med FOA - besluttet at varsle sympatikonflikt mod transportfirmaerne, der leverer varer for Nemlig.com og deres moderselskab Intervare A/S.

Transportfirmaerne og Nemlig.com har endnu ikke fået gjort op med de urimelige arbejdsforhold og manglende overenskomster for deres chauffører, der blev dokumenteret tidligere i år. Derfor støtter Kost og Ernæringsforbundet 3F i denne sag, og sympatikonflikten træder i kraft d. 15. august 2021.

Det er meget vigtigt, at vores medlemmer står skulder ved skulder sammen med 3F og FOA om at få ordnede forhold for chaufførerne. Chaufførerne løber stærkt på alle tider af døgnet, og har fortjent ordnede forhold på deres arbejde. Det har påvirket mig meget at læse historierne om de fuldstændig horrible forhold, som chaufførerne arbejder under, når de leverer varer for Nemlig.com. Det hører ikke hjemme på det danske arbejdsmarked. Ganske enkelt, udtaler Formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.

Sympatikonflikten betyder helt konkret, at medlemmer af 3F, FOA og Kost og Ernæringsforbundet skal nægte at modtage og forarbejde varer, hvis de bliver leveret af en af de transportvirksomheder, der er anmeldt konflikt imod.

I første omgang omfatter sympatikonflikten arbejdspladser på det kommunale og regionale område, men kan senere udvides til også at omfatte staten og private virksomheder, hvis det findes nødvendigt.

Nøgleord

Kontakter

Rune Slot
40253163

Information om Kost og Ernæringsforbundet

Kost og Ernæringsforbundet
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S

4080 3657

Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ernæringsprofessionelle.

Følg pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kost og Ernæringsforbundet

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye