Kønsskævt arbejdsmarked skaber lønforskelle mellem kvinder og mænd
Arbejdsmarkedet er kønsopdelt i mandefag og kvindefag. Jo flere af de ansatte i en stilling på arbejdspladsen, der er kvinder, jo lavere er lønnen.
Forskellen mellem kvinders og mænds timeløn er i gennemsnit 14,4 procent. Det skyldes især et kønsopdelt arbejdsmarked.
Det viser en ny udgivelse fra VIVE, der giver dybere indsigt i, hvorfor der er forskelle mellem mænd og kvinders løn.
– Vores analyse kan bruges som udgangspunkt for at diskutere, hvordan vi reducerer lønforskellen mellem mænd og kvinder, siger Mona Larsen, der er seniorforsker i VIVE.
Det er velkendt, at kønsopdelingen på arbejdsmarkedet fører til lønforskelle, fordi lønnen i gennemsnit er lavere i de sektorer, brancher og arbejdsfunktioner, hvor kvinder typisk er beskæftiget.
Det nye er, at lønskellen også hænger sammen med kønssammensætningen på arbejdspladsniveau: Lønnen er systematisk lavere, jo flere af de ansatte i en arbejdsfunktion på arbejdspladsen, der er kvinder. Det spiller også en rolle, at mænd i større omfang end kvinder er ledere eller mellemledere.
– Vi har længe vidst, at det kønsopdelte arbejdsmarked bidrager til lønforskellen mellem kvinder og mænd. Men vores analyse viser, at det faktisk gælder i endnu større omfang end hidtil antaget. Vi kan se, at forekomsten af kvinde- og mandedominerede job på arbejdspladserne også spiller en rolle, fortæller Mona Larsen.
Kvinder tager længere uddannelser, men har mere fravær
Siden 1970’erne har lønforskellen mellem mænd og kvinder ligget på nogenlunde samme niveau, men den er blevet lidt mindre det seneste årti. Udviklingen skyldes især, at kvinder har overhalet mænd, når det kommer til uddannelse.
– Kvinder tager i dag længere uddannelser end mænd, og de har øget deres forspring, når det kommer til uddannelse. Deres timeløn er dog stadig mindre end mænds i gennemsnit, fordi de er beskæftiget på andre dele af arbejdsmarkedet, siger Mona Larsen.
Kvinder har desuden mere fravær fra arbejde, blandt andet på grund af sygdom og barsel.
Fravær kan føre til lavere løn, hvis ens kompetencer forringes under fraværet, og hvis længere fraværsperioder tolkes som et signal om, at man er mindre dedikeret til sit job. Fra 2010 til 2017 er lønstraffen for barsel dog blevet mindre, hvilket også har bidraget til at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder.
Den ’uforklarede’ lønforskel er nede på 2 procentpoint
Af en lønforskel på cirka 14 procent kan 85 procent ’forklares’ med den nye analyse. Dette efterlader en ’uforklaret’ del på cirka 2 procentpoint.
– Den ’uforklarede del’ af lønforskellen er et statistisk begreb. Det er ikke et mål for, om der finder forskelsbehandling sted. Der kan findes lønforskelle, som kan betegnes som både retfærdige og uretfærdige i både ’den forklarede’ og ’den uforklarede’ lønforskel,” siger Mona Larsen.
Den ’forklarede del’ er den del af lønforskellen, der kan tilskrives, at kvinder og mænd er forskelligt fordelt på en række forhold, som man kan måle, for eksempel uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion.
Den del af lønforskellen, der ikke kan tilskrives disse forskelle, kaldes ’den uforklarede del’. Den kan skyldes to ting: at der er forhold, som analysen ikke tager højde for, og at kvinder og mænd med samme karakteristika får forskellig løn.
Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet.
Nøgleord
Kontakter
Mona LarsenSeniorforsker
Tlf:33 48 08 75ml@vive.dkVedhæftede filer
Information om VIVE
VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, styring, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi og offentlig ledelse. VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet.
Følg pressemeddelelser fra VIVE
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIVE
VIVE har undersøgt tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering22.2.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse af tre indsatser over for negativ social kontrol og radikalisering viser, at det især er afgørende, hvilke mennesker der arbejder med målgruppen. Egne erfaringer med negativ, social kontrol kan eksempelvis bidrage positivt i arbejdet med at styrke unge minoritetsunges selvbestemmelse.
Frikommuner har sløjfet bureaukrati og fået mere tid til udsatte børn14.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere tid sammen med udsatte børn og familier og mindre tid med dokumentation. Det var målet med et frikommuneforsøg, hvor tre kommuner blev undtaget for en række paragraffer på det børnesociale område og i stedet kunne skabe nye og lettere arbejdsgange. Og langt hen ad vejen ser målet ud til at være nået, viser VIVEs evaluering af forsøget.
Ny forsknings- og analysechef i VIVE24.11.2020 11:01:38 CET | Pressemeddelelse
Tidligere direktør i VIVE Mickael Bech vender tilbage og bliver ny forsknings- og analysechef i sundhedsafdelingen.
Ny modtagelse af indsatte i fængslerne er endnu ikke i mål5.10.2020 08:37:41 CEST | Pressemeddelelse
En ny systematisk model for at modtage nye indsatte i de danske fængsler er blevet positivt modtaget af både indsatte og ansatte. Modellen har ensartet modtagelsen og målrettet planlægningen af afsoningen på tværs af fængslerne. Tre år efter indførelsen var der dog stadig væsentlige forhindringer for at nå målet med den nye modtagelse. Især fordi de indsatte ofte ikke kan få den indsats, de har brug for.
Tilfredsheden i sager om konflikter ved brud i samlivet er faldet7.9.2020 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter det familieretlige område blev reformeret i 2019, er forældre blevet mindre tilfredse med myndighedernes behandling af sager om brud i samlivet. Problemer med lange ventetider forklarer formentlig en del af udviklingen.
En simpel indsats kan reducere studerendes forbrug af alkohol30.8.2020 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En simpel digital indsats målrettet universitetsstuderende har betydet, at de unge drikker alkohol 17 procent færre gange om måneden. Reduktionen er især sket blandt studerende på første år og blandt mænd. Indsatsen har også ført til en markant reduktion i andelen af unge, der har svært ved at sige nej til alkohol. Og det er ikke gået ud over de unges følelse af at være en del af fællesskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum