Aarhus Universitet Technical Sciences

Komposit skal erstatte støbejern i særligt hårde, martime miljøer

Del
Inden i de adskillige etager store motorer til verdens største skibe sidder enorme varmevekslere lavet af støbejern. Et nyt forskningsprojekt skal for første gang finde en billig komposit-erstatning til de klassiske jern-komponenter, som kan koste hundredtusindvis af kroner at vedligeholde.
Det er voldsomt dyrt at vedligeholde dagens kæmpe varmevekslere på enorme skibsmotorer. Simon Heide-Jørgensen, Aarhus Universitet, er derfor ved at udvikle et kompositmateriale, der kan erstatte det klassiske metal. Foto: Anders Trærup
Det er voldsomt dyrt at vedligeholde dagens kæmpe varmevekslere på enorme skibsmotorer. Simon Heide-Jørgensen, Aarhus Universitet, er derfor ved at udvikle et kompositmateriale, der kan erstatte det klassiske metal. Foto: Anders Trærup

Danske Vestas Aircoil og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har slået pjalterne sammen for at finde et alternativ til de tonstunge varmeveksler-konstruktioner, der i årtier har været en central del af kæmpestore, turboladede skibsmotorer.

Målet er at reducere vægten af dækslerne til varmeveksleren, som på de største motorer kan være adskillige meter høje og veje mange hundrede kilo. Det er første gang, man på denne måde forsøger at erstatte det klassiske støbejerns-produkt:

”Det er uudforsket farvand, vi begiver os ud i. Der findes godt nok flere alternativer til støbejern i dag, men det er i form af meget dyre metallegeringer. Det er første gang, vi med dette projekt forsøger at finde en billigere eller tilsvarende løsning af komposit, men det er ikke let, fordi forholdene er så barske, som de er,” siger Simon Heide-Jørgensen, ErhvervsPostdoc på projektet, der er støttet af Innovationsfonden og går under navnet comMEC: Durability of composite end plate for marine engine cooler.

Han fortsætter:

”Materialet, vi leder efter, skal kunne holde til vand, saltvand, vibrationer, højt tryk og høje temperaturer. Ikke kun kortvarigt, men hele tiden og i mange, mange år fremover. Og så skal det gerne være prissvarende til det nuværende, som man har benyttet i årevis.”

Der er ellers rigeligt med økonomisk incitament til at finde et alternativ til støbejern. Hvis man i dag finder en lækage i systemet, er man nødt til at stoppe motoren og finde fejlen ved at åbne dækslerne. Men de er så tunge, at de kræver specialmandskab og -værktøj. Hvilket kan være tidskrævende og omkostningsrigt. Samtidig koster det let hundredtusindvis af kroner i downtime per dag, skibet ligger stille.

”Det er vanvittigt dyrt, så vi arbejder på at finde en løsning, der gør dækslerne væsentligt lettere at håndtere. Vi håber på at kunne reducere vægten betydeligt,” siger Simon Heide-Jørgensen.

Samtidig virker støbejern ikke super godt sammen med saltvand, hvorfor man i dag for at undgå rust overfladebehandler hele systemet med dyre kemikalier.

”Hovedmålet med projektet er at finde et proof of concept på et nyt materiale og design til dækslet, som kan holde til det hele, samt forudsige konsekvenserne ved den langvarige udsættelse for de barske forhold. Herfra er meningen at tage materialet videre, og forhåbentlig på sigt skabe en lettere og stærkere konstruktion, som ikke behøves den kemiske behandling,” siger han.

ComMEC-projektet ledes af lektor Michal Budzik fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet og R&D Manager Claus Hessler Ibsen fra Vestas Aircoil.

Nøgleord

Kontakter

Simon Heide-Jørgesen
Mail: shj@eng.au.dk
Tel: 60180352

Billeder

Det er voldsomt dyrt at vedligeholde dagens kæmpe varmevekslere på enorme skibsmotorer. Simon Heide-Jørgensen, Aarhus Universitet, er derfor ved at udvikle et kompositmateriale, der kan erstatte det klassiske metal. Foto: Anders Trærup
Det er voldsomt dyrt at vedligeholde dagens kæmpe varmevekslere på enorme skibsmotorer. Simon Heide-Jørgensen, Aarhus Universitet, er derfor ved at udvikle et kompositmateriale, der kan erstatte det klassiske metal. Foto: Anders Trærup
Download
Simon Heide-Jørgensen. Foto: Anders Trærup
Simon Heide-Jørgensen. Foto: Anders Trærup
Download
R&D Manager Claus Hessler Ibsen fra Vestas Aircoil (tv) og Simon Heide-Jørgensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (th)
R&D Manager Claus Hessler Ibsen fra Vestas Aircoil (tv) og Simon Heide-Jørgensen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (th)
Download

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
 
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
 
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye