Komposit skal erstatte støbejern i særligt hårde, martime miljøer

Danske Vestas Aircoil og Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har slået pjalterne sammen for at finde et alternativ til de tonstunge varmeveksler-konstruktioner, der i årtier har været en central del af kæmpestore, turboladede skibsmotorer.
Målet er at reducere vægten af dækslerne til varmeveksleren, som på de største motorer kan være adskillige meter høje og veje mange hundrede kilo. Det er første gang, man på denne måde forsøger at erstatte det klassiske støbejerns-produkt:
”Det er uudforsket farvand, vi begiver os ud i. Der findes godt nok flere alternativer til støbejern i dag, men det er i form af meget dyre metallegeringer. Det er første gang, vi med dette projekt forsøger at finde en billigere eller tilsvarende løsning af komposit, men det er ikke let, fordi forholdene er så barske, som de er,” siger Simon Heide-Jørgensen, ErhvervsPostdoc på projektet, der er støttet af Innovationsfonden og går under navnet comMEC: Durability of composite end plate for marine engine cooler.
Han fortsætter:
”Materialet, vi leder efter, skal kunne holde til vand, saltvand, vibrationer, højt tryk og høje temperaturer. Ikke kun kortvarigt, men hele tiden og i mange, mange år fremover. Og så skal det gerne være prissvarende til det nuværende, som man har benyttet i årevis.”
Der er ellers rigeligt med økonomisk incitament til at finde et alternativ til støbejern. Hvis man i dag finder en lækage i systemet, er man nødt til at stoppe motoren og finde fejlen ved at åbne dækslerne. Men de er så tunge, at de kræver specialmandskab og -værktøj. Hvilket kan være tidskrævende og omkostningsrigt. Samtidig koster det let hundredtusindvis af kroner i downtime per dag, skibet ligger stille.
”Det er vanvittigt dyrt, så vi arbejder på at finde en løsning, der gør dækslerne væsentligt lettere at håndtere. Vi håber på at kunne reducere vægten betydeligt,” siger Simon Heide-Jørgensen.
Samtidig virker støbejern ikke super godt sammen med saltvand, hvorfor man i dag for at undgå rust overfladebehandler hele systemet med dyre kemikalier.
”Hovedmålet med projektet er at finde et proof of concept på et nyt materiale og design til dækslet, som kan holde til det hele, samt forudsige konsekvenserne ved den langvarige udsættelse for de barske forhold. Herfra er meningen at tage materialet videre, og forhåbentlig på sigt skabe en lettere og stærkere konstruktion, som ikke behøves den kemiske behandling,” siger han.
ComMEC-projektet ledes af lektor Michal Budzik fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet og R&D Manager Claus Hessler Ibsen fra Vestas Aircoil.
Nøgleord
Kontakter
Simon Heide-Jørgesen
Mail: shj@eng.au.dk
Tel: 60180352
Billeder



Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fagligt grundlag skal ruste borgere og myndigheder til at håndtere ulve i Danmark20.10.2025 13:18:27 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd – både ved naturlig og problematisk adfærd.
Ny professor på AU FOOD: ”Vi skal tage grøntsagerne langt mere alvorligt”9.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hanne Lakkenborg Kristensen er tiltrådt som professor i grøntsagsvidenskab ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet, og 31. oktober giver hun sin tiltrædelsesforelæsning i Agro Food Park for alle interesserede. Professoren er dog langt fra ny på instituttet, hvor hun i mange år har været sektionsleder for forskergruppen Plant, Food and Sustainability og leder for forsøgsstationen AU Auning og har markeret sig som en fagligt stærk forsker og ildsjæl, der kæmper for at få grøntsager højere op i samfundets bevidsthed.
Mini-organer afslører, hvordan livmoderhalsen selv bekæmper infektioner3.10.2025 20:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved hjælp af laboratoriedyrkede mini-organer har forskere fra Aarhus Universitet afsløret, hvordan celler i livmoderhalsen aktivt opdager og bekæmper infektioner. Opdagelsen baner vejen for nye behandlinger mod kønssygdomme og ufrivillig barnløshed.
PFAS i dansk hjortevildt udgør ikke en sundhedsrisiko1.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der har over de senere år vist sig stort indhold af PFAS i ænder fra nogle danske lokaliteter, og derfor har der været stor interesse for, om hjortevildt også har koncentrationer af de farlige PFAS-stoffer, der ligger over de anerkendte grænseværdier.
Nyt forskningsprojekt undersøger, om PFAS fra foder havner i grisekød30.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt projekt skal forskere fra AU Viborg og DTU Fødevareinstituttet undersøge, hvor meget PFAS som optages og ophobes i forskellige væv i grise, og hvad risikoen er for, at de såkaldte evighedskemikalier i sidste ende ender i kød på danskernes tallerkener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum