Dansk Retursystem

Københavnske elever battler om miljø

Del
18 hold fra storkøbenhavnske folkeskoler battler på Utterslev Skole 25. marts, når de skal afgøre, hvem der er bedst til at finde på bæredygtige løsninger på virkelighedens grønne udfordringer

Hvordan løser man fremtidens transport over Øresund, så vi sparer på CO2-udledningerne? Hvordan får vi mere dagslys ind i heldagsskolen? Hvordan bliver København Europas reneste hovedstad. Og hvordan holder vi byen ren for tyggegummi?

Ikke færre end 18 udskolingshold stiller med svar på Københavns grønne udfordringer, når dørene slås op på Utterslev Skole, onsdag 25. marts til finalen i Grøn Udfordring CPH.

Dansk Retursystem A/S er en af de virksomheder, der, sammen med Friluftsrådet og Grønt Flag – Grøn Skole, står bag Grøn Udfordring.

”Vi deltager i Grøn Udfordring, fordi eleverne arbejder med miljø, bæredygtighed og innovative løsninger på reelle grønne udfordringer. Det er helt generelt vigtigt, at de unge lærer om miljø og innovation, så de bliver aktive medspillere i samfundet. Men vi er også med som virksomhed, fordi vi vil have de unges bud på, hvordan vi kan gøre fremtidens genanvendelse endnu bedre,” siger markedsdirektør i Dansk Retursystem A/S, Inge Fisker.

Grøn Udfordring er udviklet af Friluftsrådet og Dansk Retursystem A/S. Formålet er at skabe dialog og kontakt mellem elever i 7.-10. klasse og lokale virksomheder. Udskolingseleverne har med afsæt i udfordringerne gennem det seneste halve år arbejdet med projektet.

Udskolingen ud af skolen

Eleverne skal med den nye folkeskolereform mere ud af klasselokalerne, og her er Grøn Udfordring en god krog at bruge til formålet.

De lokale virksomheder har helt reelle og dagligdags udfordringer, de søger løsninger på, og her kan eleverne hjælpe. Grøn Udfordring CPH har derfor skabt kontakt mellem skoler og lokalt erhvervsliv. Det er resultatet af det arbejde, vi kan glæde os til at se på Utterslev Skole 25. marts.

”I dag bliver 89 % af de pantede tomme emballager returneret til genanvendelse. Det tal skal endnu højere op. Derfor håber vi at få nogle friske bud på, hvor vi kan gøre af tomme flasker og dåser på farten. Vi håber naturligvis, at elevernes forslag og løsninger kan inspirere os til nye aktiviteter, der kan gøre pant- og retursystemet endnu mere brugervenligt og effektivt for så mange som muligt.

Inge Fisker og de øvrige udfordrings-stillere fra Sund & Bælt, NCC, ARC, Københavns Kommune og Hold Danmark Rent ser frem til en god dags battle på gode løsninger.

Finaleheat

Om formiddagen gennemføres tre indledende heats, inden de tre finalehold over middag skal battle om den endelig sejr foran en dommerkomité, der består af direktør Lene Bech Mikkelsen, NTS-centeret, børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, Københavns Kommune og lektor i bioteknologi, kemi og matematik, Lise Grønlund fra Nørre G.

De 18 hold kæmper – ud over æren – om gavekort på 3.000, 2.000 og 1.000 kroner.

Nøgleord

Kontakter

Markedsdirektør Inge Fisker, Dansk Retursystem, tlf. 4332 3232

Billeder

Download
Plastic-baller, Dansk Retursystem (foto: Dansk Retursystem)
Plastic-baller, Dansk Retursystem (foto: Dansk Retursystem)
Download
”Dansk Retursystem A/S arbejder hele tiden på at optimere returprocenten. Samarbejdet med skolerne i Grøn Udfordring giver os mulighed for at høre elevernes bud på fremtidens muligheder,” siger underdirektør Inge Fisker. (Foto: Dansk Retursystem A/S)
”Dansk Retursystem A/S arbejder hele tiden på at optimere returprocenten. Samarbejdet med skolerne i Grøn Udfordring giver os mulighed for at høre elevernes bud på fremtidens muligheder,” siger underdirektør Inge Fisker. (Foto: Dansk Retursystem A/S)
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem
Dansk Retursystem
Erik Husfeldts Vej 1
2630 Taastrup

+45 43 32 32 32http://www.dansk-retursystem.dk
Dansk Retursystem A/S er en privatejet, non-profit virksomhed, der har eneretten til at drive det danske pant- og retursystem. Vi er sat i verden for at indsamle tomme engangsflasker og dåser og sørge for at emballagerne bliver sendt videre til genanvendelse, så de brugte emballager kan blive smeltet om og fx blive til nye emballager. Det sker i tæt samarbejde med producenter, importører og mellemhandlere af pantbelagte drikkevarer, butikker, kontorer, restauranter, foreninger med mere, som sælger eller overdrager pantbelagte drikkevarer til forbrugeren. Og selvfølgelig borgerne, som afleverer de tomme dåser og flasker igen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye