Københavns Professionshøjskole skal have ny rektor
16.8.2023 15:00:00 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Stefan Hermann fratræder stillingen som rektor på Københavns Professionshøjskole (KP) – efter mere end 15 år i spidsen for henholdsvis Metropol og senere KP

De 21.000 studerende og 2.000 ansatte på Københavns Professionshøjskole (KP) skal have ny rektor. Ved udgangen af september 2023 fratræder den nuværende rektor Stefan Hermann sin stilling.
Stefan Hermann er 51 år og har stået i spidsen for Professionshøjskolen Metropol i perioden fra 2008 – 2018 og senere Københavns Professionshøjskole fra 2018 – 2023. Men efter mere end 15 år som rektor har han valgt at søge nye udfordringer i sit arbejdsliv og tiltræder den 1. oktober 2023 som administrerende direktør i LIFE Fonden, der er et initiativ under Novo Nordisk Fonden.
”Det har været mit arbejdslivs hidtil allerstørste opgave at være med til såvel at skabe som at lede Metropol og siden KP. Det har været en stor ære og et privilegium at arbejde sammen med dygtige og kritiske medarbejdere og ledere, at involvere og lytte til vores studerende samt skabe forbindelser og alliancer med alt fra aftagere, kolleger, fagforeninger, politikere lokalt og nationalt, med fonde og NGO’er og mange, mange andre”, siger Stefan Hermann.
”Jeg giver nu stafetten videre velvidende, at KP på den ene side har opnået meget, er veldrevet og fremsynet, men også at der er store udfordringer forude. Det er med vemod, at jeg stopper på KP, men også med glæde og gejst, at jeg nu kan kaste mig over nye meningsfulde og vigtige opgaver i det pædagogiske felt i LIFE Fonden”.
Bestyrelsesformand for Københavns Professionshøjskole Jesper Fisker ærgrer sig over Stefan Hermann opsigelse, men er også stolt over den udvikling, som Københavns Professionshøjskole har gennemgået siden fusionen mellem professionshøjskolerne Metropol og UCC i 2018.
”Stefan Hermann har været en nøglefigur i skabelsen af Københavns Professionshøjskole og den position, som vi har fået. Han har været en formende kraft i sektoren og spillet en afgørende rolle også nationalt. Han har utrætteligt kæmpet for professionerne, for vores professionsuddannelser og samfundsbærende institutioner som f.eks. stærke folkeskoler, daginstitutioner og sygehuse. I bestyrelsen har vi nydt godt af Stefans strategiske blik og ambitiøse visioner, og vi er kede af hans beslutning om at fratræde som rektor. Men vi forstår og respekterer også hans ønske om nye udfordringer, og nu er det så bestyrelsens opgave at rekruttere en ny rektor ”, fortæller Jesper Fisker.
Hos Studenterrådet på Københavns Professionshøjskole er forperson Aksel Herlev Rasmussen trist over, at samarbejdet med Stefan Hermann ikke fortsætter.
” Internt på KP har Stefan Hermann været med til at skabe en kultur med fokus på bedre undervisning og de studerendes trivsel – i tæt samspil med netop de studerende. Han stiller altid op, når vi kalder og har været både lyttende og støttende overfor vores mange ideer og forslag. Det tætte samarbejde med studerende har været en helt særlig faktor for ham blandt andet i arbejdet med KP’s nye strategi. Noget som jeg håber, vil fortsætte under en ny rektor”, siger Aksel Herlev Rasmussen.
På medarbejderes vegne sender næstformand Gitte Funch Henriksen fra Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på Københavns Professionshøjskole også en stor tak til den nu afgående rektor.
”Da professionshøjskolerne Metropol og UCC skulle fusionere og blive til KP, så var både medarbejdere og Stefan Hermann optagede af at få opbygget et åbent og tillidsfuldt samarbejde. Det var kompliceret i så stor en organisation, og det tog tid. Men det lykkedes, for heldigvis var Stefan Hermann villig til at bruge tid og kræfter på det”
”Dette har mange gange vist sig værdifuldt, f.eks. da det blev svært, og vi skulle finde fælles fodslag om en ny fælles kultur. Stefan Hermann har lagt stor vægt på, at vi som ansatte skal deltage både i interne og eksterne debatter og have mulighed for at komme til orde. Han har fejret vores sejre og succeser sammen med os, men også været ærlig og åben, når vi som uddannelsesinstitution har stået over for svære vilkår og beslutninger”, siger Gitte Funch Henriksen.
Stillingen som rektor slås op med henblik på besættelse så hurtigt som muligt. Der forventes afholdt afskedsreception på Københavns Professionshøjskole for Stefan Hermann den 15. september 2023 på Campus Carlsberg.
For yderligere oplysninger:
Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 26137397
Jesper Fisker, bestyrelsesformand for Københavns Professionshøjskole, tlf.: 25161207
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder
Links
Fakta om Københavns Professionshøjskole
– Har cirka 21.000 studerende.
– Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.300 studerende, største læreruddannelse med ca. 4.700 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.100 studerende.
– Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
– Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
– Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
– Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Efter 36 år på læreruddannelsen: “Det her er den bedste læreruddannelse, jeg har oplevet”13.5.2026 05:30:00 CEST | Aktuelt
Efter mere end tre årtier på læreruddannelsen siger institutchef Lis Madsen farvel til KP. Hun forlader en sektor, der har forandret sig markant – men hun gør det med en klar overbevisning: Den nye læreruddannelse er den stærkeste, hun har oplevet.
Ny rapport: Hver anden offentlige mellemleder overvejer at stoppe12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne har et stort ansvar for medarbejdere og for børn, patienter og andre borgere – men alt for lidt indflydelse på deres arbejde.
Ny bestyrelse på Københavns Professionshøjskole5.5.2026 08:11:15 CEST | Pressemeddelelse
Trine Ladekarl Nellemann ny formand – fokus på den gode undervisning og dagligdag for KP’s studerende og medarbejdere samt på brobygning og flere studerende til professionsuddannelserne
Ny professionsmaster på KP tiltrækker mange ansøgere4.5.2026 09:43:34 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Professionshøjskole har modtaget 179 ansøgere til 90 pladser på ny uddannelse i pædagogisk-psykologisk rådgivning
Entreprenørskab er en del af fagligheden – ikke et tilvalg27.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj mødes studerende fra hele regionen på Campus Sigurdsgade for at gøre det, deres uddannelser i bund og grund handler om: identificere problemer i den virkelige verden og finde løsninger på dem
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



