Klimaministeriet tager kontrol over klimafremskrivningen
I dag har mediet Klimamonitor bragt historien om, at ansvaret for at lave den årlige klimafremskrivning fremover vil blive flyttet fra Energistyrelsen til departementet i Klima-, energi- og forsyningsministeriet. Klimafremskrivningen er det redskab, som bruges til at vurdere udviklingen i Danmarks drivhusgasudledninger. Energistyrelsen har stået for denne og lignende fremskrivninger siden 2001. Men fremskrivningen har skabt uenigheder mellem det politisk kontrollerede klimaministerie og Energistyrelsen. Det fortæller tre anonyme kilder fra Energistyrelsen til Klimamonitor. Departementet har historisk haft mere optimistiske klimavurderinger end Energistyrelsen. Departementet og styrelsen har også forskellige fagligheder, hovedopgaver og regnemetoder. Nu vil departementet overtage det overordnede ansvar og være pennefører på den årlige klimafremskrivning.
- Alle alarmklokker bør ringe lige nu. For at følge udviklingen i vores grønne omstilling, kigger vi på den årlige fremskrivning af klimaindsatsen. Indtil nu har den været lavet af Energistyrelsen, og der har dermed været armslængde til det politiske system. Nu flytter man arbejdet over i klimaministeriet, hvis hovedopgave er en direkte servicering af ministeren. Det mener vi er forkert, siger Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Uenigheder mellem ministerie og styrelse bør undersøges nærmere
Klimaministeriet forklarer over for Klimamonitor at overflyttelsen foretages for at effektivisere arbejdsgangene på klimaområdet. Det er dog ikke en god nok forklaring, og uenighederne mellem ministeriet og styrelsen bør undersøges nærmere, mener Klimabevægelsen i Danmark. Det bør være med det formål at udelukke, at overflytningen skyldes en politisk dagsorden med det formål at sminke på Danmarks klimaregnskab.
- Regeringen skal bevise, at man har overholdt §1 stk. 2 i Klimaloven om at begrænse udledningen af CO2 til 50-54 pct. i 2025. Det får man svært ved, og derfor er det bekymrende, at man netop nu vælger at flytte klimafremskrivningen fra Energistyrelsen til Klimaministeriet, særligt når der har været uenighed omkring den måde man regner på. Man bør undersøge om overflytningen sker på grund af konflikt mellem faglig ekspertise i styrelsen og politiske ønsker i ministeriet, siger Frederik Roland Sandby.
- Overflytning tyder også på, at der er nogle politiske hensyn, der har trumfet nogle faglige hensyn. De bedste fagspecifikke kompetencer ligger lige nu i Energistyrelsen, ikke i departementet. Overflytningen går dermed på kompromis med fremskrivningens faglighed, og derfor er overflytningen bekymrende, siger Frederik Roland Sandby.
Billeder
Information om Klimabevægelsen i Danmark
Grundtvigs Sidevej 2, kld.
1865 Frederiksberg C
+45 9393 0879https://www.klimabevaegelsen.dk/
Klimabevægelsen arbejder målrettet med at mobilisere befolkningen, og vise den folkelige opbakning til ambitiøs og vidtrækkende klimapolitik.
Vi handler på klimaforskernes utvetydige og alvorlige konklusioner. Vores grundlag er videnskab.
Vi sørger sammen for, at politikerne bidrager til at skabe en sikker fremtid. Vores styrke er fællesskab.
Vi tager et globalt ansvar, fordi vi ved, at klimakrisen først rammer befolkningsgrupper uden skyld, udenfor Danmarks grænser. Vores overbevisning er retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimabevægelsen i Danmark
Folkets Klimamarch: Tusindvis på gaden for et grønt Europa2.6.2024 14:22:52 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu marcherer tusindvis af borgere i syv danske byer. Gennem folkelig opbakning vil Folkets Klimamarch give politikere mandat til en hurtig grøn omstilling
I dag går folk på gaden for et grønt valg på tværs af EU2.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Når danskere i dag går på gaden til Folkets Klimamarch, sker det samtidig med folk over hele EU. Der er annonceret demonstrationer på tværs af 12 europæiske lande denne weekend.
Wakeup call fra europæiske bedsteforældre29.5.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj 2024 klokken 12.00 bliver Bedsteforældre for Klima ”whistleblowere” foran deres respektive europæiske parlamenter og i flere større byer.
Åbent brev til regeringen: Nordsøaftalen bør revideres28.5.2024 17:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Fossilfri Fremtid og 16 andre NGO’er, samt knapt 100 forskere opfordrer i et åbent brev regeringen til at fremrykke stop for udvinding af olie i Nordsøen.
Folkets Klimamarch går på gaden den 2. juni for ambitiøs europæisk klimahandling21.5.2024 09:48:59 CEST | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch marcherer for at vise den folkelige opbakning til den grønne omstilling og en række konkrete tiltag, heriblandt målet om europæisk klimaneutralitet i 2040, 30 pct. beskyttet natur i EU og en storstillet indsats for et grønnere landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum