Klimaeksperter fra seks lande skal studere Ringkøbing
Hvordan beskytter man borgere, bygninger, landbrugsarealer og kulturarv mod oversvømmelser fra regnvand, å løb og havvand nu og i fremtiden? Det spørgsmål skal klimaeksperter fra seks lande i Nordsøregionen debattere, når det nye EU-projektsamarbejde, C5a - Cluster for Cloud til Coast Climate Change Adaptation, mødes i Ringkøbing. Formålet med projektet er at håndtere oversvømmelsesrisikoen ved at kombinere resultaterne fra syv igangværende Interreg Nordsøregion projekter, som både indbefatter praktiske studier og teoretisk viden. C5a blev igangsat i februar 2019, og Kystdirektoratet er partner i projektet og vært for det første rigtige arbejdsmøde.
- Vi er glade for, at vi kan byde vores internationale kolleger velkomne i Danmark. Jeg er sikker på, at vi får nogle udbytterige dage, hvor vi både skal drøfte klimaudfordringer generelt og på felttur for at se på de konkrete udfordringer og løsninger i Ringkøbing området, som jo også indbefatter en stor fjord med et stort opland, siger kystdirektør Merete Løvschall.
Ringkøbing er sårbar, fordi byen ligger i et lavtliggende område, som ved storm og forhøjet vandstand risikerer at blive oversvømmet. Udfordringen er kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune, der i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning og oplevelsescentret Naturkraft er i gang med at etablere et dige, en sluse og en pumpestation, som skal forhindre fremtidige oversvømmelser.
Ivan Thesbjerg, der er afdelingsleder for Land og Vand i Ringkøbing-Skjern Kommune, viser rundt, når de internationale klimaeksperter skal på felttur.
- Det bliver spændende at vise rundt og høre om lignende udfordringer i andre lande. Jeg glæder mig også til at fortælle om den omfattende klimaindsats, som vi er i gang med i Ringkøbing-Skjern Kommune med stor opbakning fra borgere, turismeerhverv, landbrug og forsyningsvirksomheder, som har været inddraget i processen helt fra start, fortæller Ivan Thesbjerg.
Udover feltturen skal klimaeksperterne deltage i workshops og holde faglige oplæg.
Fakta:
- C5a består af 10 partnere fra henholdsvis Sverige, Tyskland, Belgien, Holland, England og Danmark.
- Fra Danmark deltager Kystdirektoratet og Region Midtjylland.
- Hvert land skal præsentere et konkret studie, hvor Kystdirektoratet den 20. juni i dansk kontekst præsenterer Ringkøbing, herunder Søndervig, Krogen, Skjern Å og slusen i Hvide Sande.
- C5a bygger på resultaterne af Interreg-projekterne:
BEGIN - Blue Green Infrastructures through Social Innovation,
BwN - Building with Nature,
CANAPE - Creating A New Approach to Peatland Ecosystems,
CATCH - Water sensitive Cities: the Answer To Challenges of extreme weather events, FAIR - Flood infrastructure Asset management and Investment in Renovation, adaption, optimisation and maintenance,
FRAMES - Flood Resilient Areas by multi-layEr Safety,
TOPSOIL - Resilient soil and water resources, understanding the water beneath your feet. - Kystdirektoratet deltager i interreg-projekterne BwN, FAIR og FRAMES.
Kontakter
Jette StensgaardPressemedarbejder
Tlf:91 35 74 32jst@kyst.dkBilleder
Information om Kystdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kystdirektoratet
Nye beregninger viser, hvor stor en stormflod der kan ramme København21.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra Kystdirektoratet og DMI viser, hvor høj vandstanden kan blive langs kysterne i Københavnsområdet under den værst tænkelige stormflod i dag og i fremtidens klima. Beregningerne indgår i forundersøgelsen af stormflodssikring af København.
Et tilstandstjek af diger for fremtiden29.11.2023 12:59:49 CET | Pressemeddelelse
Stormfloden i oktober satte mange danske diger på prøve, og flere diger fik store skader. I fremtiden vil stormfloder som denne opstå oftere, og derfor er det vigtigt at være beredt. Et led i fremtidssikringen er at fastslå digernes opbygning og modstandsstyrke, og den forbindelse vil man i den kommende tid kunne møde store maskiner på de nordfynske diger.
Hul i diget er ikke hul i hovedet27.10.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er øget aktivitet langs Randers’ diger for tiden. Pæle bliver sat i, og store maskiner borer prøver ud af digerne, men der er dog ingen grund til bekymring. De mange boringer er ikke hærværk, men er et sundhedstjek på danske diger, som Kystdirektoratet står bag.
Miljøvurdering af kystbeskyttelse af Vestkysten fra 20252.8.2023 15:46:57 CEST | Pressemeddelelse
Den nuværende tilladelse til kystbeskyttelse på den centrale del af Vestkysten udløber med udgangen af 2024. Arbejdet med at miljøvurdere den efterfølgende kystbeskyttelsesindsats for perioden 2025-39 er i gang. Kystdirektoratet inviterer lokale interessenter til at komme med forslag og idéer.
Invitation til workshop om kystbeskyttelse på strækningen fra Lodbjerg til Nymindegab27.6.2023 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet inviterer interessenter til workshop om miljøvurdering af kystbeskyttelsesarbejdet på strækningen Lodbjerg-Nymindegab som vil foregå i perioden 2025 - 2039. Det foregår tirsdag den 8. august, kl. 10.00-13.30 på Klimatorium i Lemvig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum